Danske journalister er flittige gæster i tropeparadiset Seychellerne. Læserne deler tilsyneladende ikke rejselysten. Kun 1000 danskere besøger årligt øerne i Det indiske Ocean. Måske fordi de selv skal betale.

Øde, kridhvide sandstrande møder turkisblå bølger. Slanke kokospalmer svajer i den lune tropiske brise. Farvestrålende trompetfisk og fredelige hajer boltrer sig i koralrevet.

En håndfuld perler. En bid af paradis. Den perfekte bryllupsrejse.

De positive vendinger står i kø, når avisernes rejsesider beskriver øgruppen Seychellerne i Det indiske Ocean. Det gør avisernes rejsesider ganske ofte. Faktisk så ofte, at man fri-stes til at tro, at de mange rejsereportager snarere bliver til for journalisternes skyld end for læsernes. Læserne rejser nemlig kun sjældent til Seychellerne. Sidste år fandt 1000 danskere vej til de romantiske øer.

Måske fordi regningen for to ugers ferie uden de store udskejelser let lander på mellem 15 og 25.000 kroner per næse.

Til gengæld er danske journalister hyppige gæster i det tropiske luksusparadis.

Ikke fordi der er så meget nyt at berette. Der sker nemlig ikke ret meget på Seychellerne. Der er tilsyneladende heller ikke farligt meget at give sig til. Men når avisen nu har haft en mand på stedet, kan der jo lige så godt komme en artikel ud af det.

Endnu en, som handler om de mange tilrejsende brudepar. Eller om det rige fugle- og dyreliv på de 115 øer, hvor der næsten ikke bor nogen mennesker. Om de billedskønne strande, hvor vind og vejr har skabt gigantiske skulpturer a la Henry Moore i granit. Om slangen i denne Edens have: Priserne, der er lige så uforskammet høje som herhjemme. Og ikke mindst om de enorme kokosnødder, coco de mer.

Tøger morer sig
Især Politiken har gennem årene haft et godt øje til de idylli-ske øer. Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er mere nærige med at forsyne læserne med nyt fra Bountyland.

Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, kan ikke mindes, at avisen nogensinde har betalt for at sende medarbejdere til Seychellerne.

"Vi tager imod invitationer, der ikke lægger begrænsninger på vores journalistik. Vi har en regel om, at vi også oplyser, hvem der betaler. Vi har diskuteret før, om vi skulle opgive invitationerne og betale selv, men så ville vi få en ringere rejsejournalistik og dække færre spændende rejsemål."

"Kan du ikke more dig lidt over, at I skriver så meget om et sted, kun 500 mennesker besøger?"

"Det kan jeg da sagtens. Jeg deltager gerne i moroen – og misundelsen. Vi bringer jo ikke kun artiklerne som en ser-vice til læserne. Der er tale om fascination og eksotiske oplevelser. "

Siger Tøger Seidenfaden, hjemmefra, hvor han holder vinterferie. Langt, langt borte fra Seychellerne.

Til sammenligning bragte Politiken i årene 1995-2002 to rejsereportager fra det største danske ferierejsemål, nemlig Kreta. Her holder over 102.000 danskere hvert år deres ferie.

Rejsereportager fra seychellerne

Politiken
– 22.02.2000
– 11.01.2000
– 26.10.1999
– 01.07.1997
– 22.10.1996
– 30.03.1993

Berlingske Tidende
– 19.01.2002
– 01.04.2001
– 18.11.1995

Jyllands-Posten
– 02.09.2001
– 08.11.1998

En velskabt kvindenumse

– "På øen Praslin værner man om den sorte papegøje, som kun findes her. Den har et både idyllisk og sikkert tilholdssted i palmerne og frugttræerne i Vallee de Mai, majdalen, som er berømt for kokosnødden coco de mer – verdens tungeste frugt."
Politiken, februar 2000

– "Praslin byder bl.a. på en nationalpark, Vallee de Mai. Her gror de helt specielle han- og hunpalmer, hvor kvindetræets nødder ligner en velformet kvindenumse. Og hantræets lange frøstand ligner, ja gæt selv."
Politiken, oktober 1999

– "… en kokosnød på størrelse med en veldrejet kvindekrop fra navlen og til lige over knæene – og med præcis samme pragtfulde facon. Denne coco de mer vejer, når den efter syv års vækst er moden, omkring 22 kilo. Og den er frugten af et særpræget træ, der kun vokser et sted i verden."
Politiken, juli 1997

– "…nogle af klodens mest sjældne fugle og planter, bl.a. den imponerende Coco de Mer, verdens største nød, som ligner en smuk kvindes underkrop i naturlig størrelse."
Politiken, oktober 1996

– "Mytologien fortæller, at det menneske, der en nat i måneskin oplever den mandlige coco de mer bøje sig med forplantningsorganet mod den kvindelige coco de mer – De er ikke i tvivl om, hvilken der er hvilken, når De ser dem, på stedet vil blive forvandlet til en sort papegøje."
Berlingske Tidende, januar 2002

– "Men det mest ejendommelige og fascinerende er frugterne. Hunpalmen udvikler verdens største kokosnød, som til forveksling ligner en veludviklet rund kvindebag. Og for at gøre symbolikken krystalklar, ligner hanfrugten naturligvis en, ja gæt selv."
Jyllands-Posten, september 2002

– "Her har de lige nået en hurtig spadseretur gennem nationalparken Vallee de Mai, der med sine berømte hofteformede kokosnødder og penis-lignende støvdragere emmer af sex."
Jyllands-Posten, november 1998