Midt i debatten om ny offentlighedslov skriver Altinget.dk, at embedsmænd og politikere i vid udstrækning omgår de eksisterende regler for aktindsigt.

Embedsværket bryder offentlighedsloven ved at bruge private mailkonto og ved at udveksle dokumenter i hånden, skriver nyhedssitet.

En anden metode til at forhindre aktindsigt er at trække anmodninger om aktindsigt så meget i langdrag, at sagen mister sin aktualitet og bliver uinteressant for pressen.

Efter den nuværende offentlighedslov er dokumenter eller oplysninger sendt via private mailsystemer eller telefoner også omfattet af aktindsigt.

Men alligevel bruges de private systemer til at omgå loven:

"Ude i styrelserne bruger man ofte princippet med, at alt skal køre over private mails i kommunikationen med departementet, når der er tale om en potentiel lortesag. Jeg blev direkte opfordret af min chef til at gøre det i de penible sager, hvor vi gerne ville undgå aktindsigt," siger en tidligere embedsmand til Altinget.dk.

En anden tidligere embedsmand med fortid i flere ministerier bekræfter metoden. Han peger på, at det er en næsten sikker metode, hvis man vil undgå aktindsigt og dermed åbenhed om en sag.

"Medmindre der spørges meget specifikt til en bestemt mail-korrespondance, så er der stor risiko for, at oplysningerne aldrig bliver udleveret. Når der bliver søgt aktindsigt i en sag, så udleverer man normalt kun de oplysninger, der findes under sagens journalnummer. Og de private mails er jo ikke blevet journaliseret. Når en embedsmand skal udlevere dokumenter til en aktindsigt, så kontakter han jo ikke alle i ministeriet for at høre, om de har dokumenter vedrørende sagen, som ikke er blevet journaliseret," siger den tidligere embedsmand.

Journalisten har tidligere beskrevet, hvordan aktindsigtsanmodninger i strid med loven forhales i ministerierne.

Sidste år gav Økonomi- og erhvervsministeriet på to timer aktindsigt i Margrethe Vestagers sms-korrespondance med oppositionen. Efterfølgende afviste ministeriet i flere omgange at give aktindsigt i korrespondancen mellem Vestagers særlige rådgiver og de to journalister, der fik den lynbehandlede aktindsigt.

En række undersøgende journalister har tidligere foreslået at indføre en straf til embedsmænd, der nøler med aktindsigt. Dansk Folkeparti støttede ideen. DJØF afviste og kaldte det »kedelig mistænkeliggørelse«.