Et nyt udspil til etik for kommunikatører blev det mest debatterede emne på K-gruppens generalforsamling. Man må ikke lyve, lød konklusionen – men man behøver ikke rutte med sandheden.
Debatten kom helt ud i hjørnerne af kommunikationsfagets etik, da kommunikationsgruppen i DJ fredag inviterede til generalforsamling i København. Først fortalte blandt andre kommunikationscheferne Kenneth Rasmussen fra Philip Morris og Regitze Reeh fra Shell om at lave kommunikation for omdiskuterede produkter som tobak og CO2-skadeligt brændstof.
Bagefter gav de omkring 30 fremmødte input til et nyt udspil til netop etik for kommunikationsfolk.
Retningslinjerne har været undervejs længe, forklarede K-formand Lars Elmsted.
»Nogle mener, at vi bare skal lade os styre af sund fornuft. Men det ville være fint med regler, hvor man kan sige, hvad der er inden for og udenfor det, man må.«
I de 11 etiske bud står der blandt andet, at en kommunikatør overholder gældende love, informerer kunder og arbejdsgivere om interessekonflikter – og at en kommunikatør ikke vildleder i forhold til fakta.
Christina Guldbrandt hilste de 11 bud velkommen. Men som hun påpegede:
»Hvordan skal vi tage det med ud, hvor vi arbejder? Det er fint med høje stanarder, men hvad hjælper det, hvis etikken ikke er i orden, hvor du arbejder? Chefen vil bare sige at du skal have forretningsforståelse.«
Esben Ørberg, informationschef i Dansk Journalistforbund, mente, at retningslinjerne kan give nogle holdepunkter.
»Jeg tror, det kan give identitet. Man skal ikke vågne op om morgen og huske det, men man skal føle, at sådan gør vi i et fag, som ikke har en så klar kontur endnu.«
Per Roholt, medlem af hovedbestyrelsen fulgte op:
»Hvis en journalist lever op til de presseetiske regler, kommer DJ og hjælper dem, hvis de kommer i klemme. Med etiske regler ville vi kunne sige, at DJ står bag dig, når du holder dig inden for reglerne.«
Fra salen var reaktionen på udspillet, at reglerne er så bredt formuleret, at de omfatter alle- undtagen kommunikationsfolk, der direkte lyver. Og hvad er regler så egentlig værd? Flere spurgte, hvornår man som kommunikationsmedarbejder har pligt til at fortælle om kritisable forhold, og hvor langt man kan gå for at forhindre at negative historier kommer ud.
»Jeg ville nødig sidde inde med ting, der har stor samfundsmæssig relevans,« lød det blandt andet.
Per Roholt forklarede, at lige som journalister viser et udvalg af virkeligheden, gør kommunikatører det samme.
»Og vi skal tage udgangspunkt sandheden og fakta.«
Lars Elmsted forklarede med henvisning til sagen om den arabiske oversættelse af jægerbogen, at hvis en journalist havde spurgt forsvaret om de have lavet en arabisk oversættelse, ville det være løgn at svare nej.
»Men hvis journalisten ikke spørger og kommunikationsmedarbejderen ikke siger noget, er det ikke løgn. Vi skal ikke nødvendigvis sige hele sandheden. Men det er vigtigt for vores troværdighed, at man kan stole på os.«
Det er planen, at de nye regler for etik i kommunikation skal diskuteres på Fagligt Forum og besluttes på delegeretmødet i Dansk Journalistforbund i 2013.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Alletiders start - og held og lykke med det videre arbejde.
..men jeg tænker lidt på, hvad søren Roholt mener med, at forbundet hjælper nødstedte medlemmer?
Måske var det bedre at kæmpe for at man fik chefer, der kendte fagligheden til fingerspidserne og beskyttede sine medarbejdere. Jeg tror det.