Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:36 24.08.2022 /ritzau/Reuters

Regeringskritisk indisk medie købt af Modi-tilhænger

Regeringskritisk indisk medie købt af Modi-tilhænger

Indiens premierminister, Narendra Modi. Michele Tantussi/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har sendt en chokbølge gennem dele af Indien, at et af landets sidste store uafhængige medier er ved at blive overtaget af en person, der er tæt på den indiske premierminister, Narendra Modi.

Det er den indiske milliardær Gautam Adani, der er ved at overtage størstedelen af aktierne i det indiske nyhedsmedie NDTV. Ifølge Forbes har Gautam Adani en formue på over 1.300 milliarder dollar.

NDTV er et af de få medier, som er kritisk over for den hindunationalistiske Modi.

Adani ejer nu over 70 indiske medier, som følges af 800 millioner indbyggere i verdens største demokrati.

Det betegnes som en stor overraskelse, at den 60-årige Adani har sikret sig 29 procent af aktierne i NDTV og nu byder på yderligere 26 procent.

NDTV har i de seneste år været en usædvanlig stemme i Indien. Mediet er blevet kendt for undersøgende og kritisk journalistik og for at invitere Modi-kritikere i studiet.

Med Adanis opkøb af mediet ventes denne kritik at komme til at forstumme.

”Det er totalt en overraskelse, som kommer uden forudgående oplysninger eller diskussioner,” siger en talsmand for de NDTV-ansatte Suparna Singh.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder