Står det til regeringen, får Danmark en medieombudsmand, der kan tage sager op på eget initiativ og rejse debatter om medieetikken, ligesom det er tilfældet i Sverige.

Det var et af forslagene i det medieudspil, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede i torsdags.

Forslaget har udløst bekymring hos blandt andre chefredaktør på Berlingske Tom Jensen. I et interview har han forklaret, at der jo allerede findes et Pressenævn, der behandler sager om overtrædelse af de presseetiske regler.

”Lægger man op til, at det nu er staten, der skal bestemme?” spørger Tom Jensen.

Også Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, er bekymret.

”Man aner konturerne af en femte statsmagt, der skal holde styr på den fjerde. Det er en glidebane,” sagde Mads Brügger til Berlingske fredag.

Hvem udpeger?

Det fremgår ikke af regeringens medieudspil, hvem der skal udpege medieombudsmanden. Om det skal være mediebranchen selv, regeringen, eller om det skal ske i et slags samspil ligesom med Pressenævnet.

Men hvis forslaget skal leve op til det svenske forbillede, bør det være branchen selv, der står for det.

Det er nemlig sådan, det er i Sverige, forklarer chefredaktør på fagbladet Journalisten i Sverige Helena Giertta. Medieombudsmanden er et rent branchesamarbejde, hvor staten ikke har nogen magt.

”Det er vores eget system, og der er stor opbakning i branchen til medieombudsmanden, som har høj anseelse,” siger Helena Giertta.

Hvorfor er det vigtigt, at han ikke er udpeget af staten?

”Hvis han var det, ville der være et problem med armslængden. Vi skal ikke have politikere, der går ind og styrer indholdet af medierne,” siger Helena Giertta.

Bag samarbejdet står udgiverne, mediehusene, public service-medierne, journalistforbundet og den svenske publicistklub. Medieombudsmanden modtager årligt omkring 400-600 klager, hvoraf de fleste dog bliver afvist. Modsat Pressenævnet kan han selv tage sager op på eget initiativ, men ikke selv afsige kendelser. Det sker i Mediernes Etiknævn – som også er et branchesamarbejde.

Til sammenligning bliver formanden og næstformand i Pressenævnet udpeget af Højesteret. To medlemmer udpeges af Dansk Journalistforbund, to udpeges af de danske mediers redaktionelle ledelser, og offentlighedens to repræsentanter i nævnet udpeges efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Nævnet bestemmer

På spørgsmålet om, om medieombudsmanden er magtfuld, svarer Helena Giertta:

”Hans magt ligger mest i at holde debatten om mediernes etik levende via forelæsninger og debatindlæg,” forklarer Helena Giertta.

Den nuværende medieombudsmand, Caspar Opitz, har en fortid som journalist og redaktør på Dagens Nyheter og har for nyligt for eksempel påpeget, at omtale af personer underlagt navneforbud alligevel dukker op i en Google-søgning.

Når der i Danmark bliver ytret bekymring over en ny medieombudsmand – og der i Sverige er stor opbakning – tror Helena Giertta ikke, at det er, fordi den danske og svenske mediebranche er så forskellig.

”I Danmark vil journalisterne vel også gerne opføre sig etisk korrekt og ikke udsætte andre for unødig skade på grund af deres arbejde,” siger hun.

Uanset hvad er det vigtigt, at ombudsmanden ikke er udpeget af regeringen, men af branchen selv, forklarer hun. I Sverige blev rollen som ombudsmand for medierne oprettet i 1969.

”Den danske mediebranche burde havde indført deres egen medieombudsmand for længe siden, så I slap for en debat om, hvem der skal udpege,” siger hun.