Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:52 28.01.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Regeringen vil tvinge medier til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold

Når filmselskaber, tv-stationer og medier får millioner af skattekroner i støtte til at lave film, serier eller nyheder, så skal der også være ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Det melder kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu ud i et interview med Politiken.

I interviewet løfter hun dermed en lille del af sløret for det medieudspil, som er på trapperne fra regeringen.

Konkret vil regeringen ifølge kulturministeren arbejde for at indføre en særlig arbejdsklausul, som sikrer, at der er ordentlige arbejdsforhold på de medie- og filmarbejdspladser, som modtager millioner af støttekroner fra Public service-puljen eller gennem mediestøtteordningen.

”Uanset om man bygger metro eller lave film for skattekroner, så skal det være med ordentlige forhold for de ansatte,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til Politiken.

Meldingen kommer, efter at over 600 personer i efteråret protesterede over ”bøllemetoder” og et usundt arbejdsmiljø i en ekstremt presset filmbranche.  Blandt underskriverne var skuespillere, fotografer, instruktører, assistenter og runnere.

SENESTE NYT

Flere nyheder