Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:40 14.12.2022 Anna Sol Jørgensen

Regeringen vil nedlægge jobcentrene og lade A-kasser spille større rolle

Regeringen vil nedlægge jobcentrene og lade A-kasser spille større rolle

Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Det skal være slut med, at ledige skal møde op på kommunernes jobcentre.

Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre vil nemlig helt nedlægge jobcentrene, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Regeringen vil ifølge grundlaget ”sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus”.

I den forbindelse vil regeringen reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne til den skal reduceres med tre milliarder kroner i 2030.

Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, lade kommunerne slippe for statslige proceskrav og i stedet prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet.

”Den ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem. Kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen,” står der i regeringsgrundlaget.

Står det til regeringen, skal A-kasser og private leverandører spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal prioritere dem, der har større udfordringer ved at finde et job.

SENESTE NYT

Flere nyheder