Det nåede aldrig at blive et konkret stykke lovforslag under den tidligere S-regering, men nu gør SVM-regeringen endnu et forsøg på at begrænse adgangen til aktindsigt.

Det vil regeringen konkret gøre med et endnu ikke formuleret lovforslag, der ifølge regeringen har til hensigt at beskytte offentligt ansatte bedre mod at få deres identitet røbet i sager om aktindsigt, skriver DR.

Over for DR uddyber justitsminister Peter Hummelgaard (S):

”Vi vil ikke finde os i at sidde passivt og se på, at mange af vores kernemedarbejdere i vores velfærdssamfund bliver udsat for chikane, trusler og oplever den utryghed, der er i at få at vide, at borgere har søgt om oplysninger i deres rent personlige forhold og i deres personaleforhold,” siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Førte til massiv kritik

Da prøveballonen blev sendt op under den tidligere S-regering førte det til massiv kritik fra chefredaktører i den danske mediebranche såvel som fra ledelsen i Dansk Journalistforbund.

”Jeg har fuld forståelse for, at menige offentligt ansatte skal beskyttes mod chikane og trusler. Men jeg er betænkelig, hvis svaret er, at ‘begrænse retten til aktindsigt’. Beskyttelse må ikke føre til mere lukkethed,” lyder det i dag fra DJ-formand Tine Johansen på X efter dagens melding fra regeringen.

Sidste år kunne Journalisten på baggrund af en aktindsigt konstatere, at der var syv konkrete tilfælde, hvor offentligt ansatte var blevet udsat for chikane, fordi deres navn var blevet udleveret i forbindelse med en aktindsigt.

Det var i hvert fald, hvad Justitsministeriet på daværende tidspunkt havde fået indsendt fra en række styrelser og samlet i et høringsnotat.

I et høringssvar til forslaget dengang skrev DJ, at man fra forbundets side havde forståelse for behovet for at beskytte offentligt ansatte mod chikane, men at det ikke kan undgås, at borgeres retssikkerhed – og også journalistikken – vil blive ramt af forslaget.

”Blandt andet fordi journalister ofte tager udgangspunkt i borgernes private aktindsigter i konkrete sager og arbejder videre på grundlag af disse,” lød det fra forbundet i høringssvaret.

DR-historie kunne ikke være lavet uden

Netop det forhold blev også fremhævet som en risiko af undersøgende journalist Astrid Fischer fra DR. Hun fortalte, at hun ikke kunne have lavet en række kritiske historier om problemer med akuttelefonen, hvis der ikke havde været aktindsigt i de behandlende lægers navne.

”Vi omtalte ikke læger ved navn i dækningen, men ved hjælp af deres navne kunne vi i vores research for eksempel se, at den rådgivende læge på aftenen var en læge uden speciale, og ifølge de eksperter, vi spurgte, manglede lægen de rette kompetencer,” sagde Astrid Fischer dengang til Journalisten.

Over for DR fremhæver professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, at chikaneproblemerne også kan kommes til livs på andre måder end at indskrænke retten til aktindsigt.

For eksempel kunne man bruge GDPR-reglerne mere offensivt, mener han.

”Der er helt åbenlyst nogle balancer her, der skal tænkes godt igennem for at få det til at kunne fungere på en fornuftig måde,” siger han til DR.