search

Regeringen i pinligt selvspin om spin

Mens spin handler om at flytte fokus, handler krisekommunikation om at adressere problemet. Det glemte regeringen i sagen om spindoktorernes løn.

Mens spin handler om at flytte fokus, handler krisekommunikation om at adressere problemet. Det glemte regeringen i sagen om spindoktorernes løn.

Alt har sin begrænsning. Også politisk spin. Det måtte regeringen sande efter, at Politiken mandag den 28. oktober skrev, at regeringens spindoktorer er underlagt offentlighedsloven og derfor skal offentliggøre deres kommunikation med regeringen op til og under valgkampen i 2007.

Det er regeringen ikke overraskende helt uenig i.

Men i stedet for at kommunikere sagen som en krise og adressere det egentlige problem – det moralsk betænkelige i at regeringens særlige rådgivere lønnes af Staten under en valgkamp – valgte regeringen kun at svare på de ’tekniske spørgsmål’ om, hvorvidt spindoktorerne er underlagt offentlighedsloven eller ej.

Derfor kan vi andre godt kigge i vejviseren efter kommunikationen mellem regeringen og dens rådgivere op til og under valget i 2007.

Den slags svar er et klassisk eksempel på spin, hvor øvelsen går ud på at flytte fokus fra problemet, mens man forsøger at redefinere, hvad problemet handler om.

Som læser kan man så græmmes over, at regeringen forsøger at spinne sig ud af en alvorlig beskyldning om, at den bevilger sig selv ulovlig statsstøtte til at føre valgkamp for – en støtte som de øvrige partier ikke får.

Og som kommunikationsrådgiver er det svært ikke at fnise over, at Fogh nu betaler prisen for, at hans rådgivere pjækkede fra introkurset i krisekommunikation.

Havde de ikke gjort det, ville de formentlig have anbefalet regeringen at adressere problemet, fordi en traditionel undvigemanøvre blot vil få problemet til at vokse og gøre det endnu sværere for regeringen at lukke sagen.

Dét er forskellen på krisekommunikation og spin i en nøddeskal. Mens spin er nyttigt til at spille det politiske spil på Christiansborg, går det helt galt, når de samme teknikker bruges til at håndtere moralske kriser i offentligheden.

Her gælder den ubarmhjertige tommelfingerregel, at jo længere det varer, før de ansvarlige tør tale om det egentlige problem, jo større er risikoen for at de går konkurs – en metafor der i denne forbindelse ikke har noget med finanskrisen at gøre.

Man kan simpelthen ikke trylle moralske spørgsmål væk ved at købslå om en  opportun fortolkning bag lukkede døre på Christiansborg.

Man ser det for sig, en almindelig arbejdsdag på Christiansborg: 

Dansk Folkeparti skal høste de sidste lunser i forhandlingerne om næste års Finanslov og antyder, at man gerne vil have et par hundrede millioner til en ny mærkesag. Spindoktorerne trækker overbærende på smilebåndet. For de mener ikke, DF har noget at forhandle med. 

Men det har de, og mandag morgen havner spindoktorerne selv på forsiden. Men spindoktorerne er ikke sådan at vippe af pinden. De formulerer straks et svar, som ignorerer problemet og begynder at tale om noget helt andet. Formentlig godt hjulpet af ministeriets jurister, som en periode må lægge alle statsanliggender til side. 

Samtidig forsikrer spindoktorerne Fogh om, at alt er i den skønneste orden, men at han hellere må finde noget at give DF, sådan bare for en sikkerheds skyld.

Kom nu Fogh, er det dig eller spindoktorerne, der er statsminister?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen