Regeringen: Hvis du får mediestøtte, skal du tilmeldes Pressenævnet

Nyt lovforslag skal tvinge medier, som modtager mediestøtte, til at underlægge sig Pressenævnet. ”En lille sejr,” siger DJ-formand Lars Werge
  • Foto: Benita Marcussen
    Mediestøtte skal være lig med tilmelding til Pressenævnet, skriver regeringen i et nyt lovforslag. Formand i Dansk Journalistforbund Lars Werge er positivt stemt over for forslaget.
16.05.2018 · 14:08

Hvis et medie modtager mediestøtte, skal det være underlagt medieansvarsloven og dermed Pressenævnet og de presseetiske regler.

Det lægger regeringen op til i et nyt lovforslag, som netop er blevet fremlagt i høring.

”Det har længe været DJ's krav, og det har efterhånden vundet genklang. At det nu bliver til lov, ser jeg som en lille sejr,” siger Lars Werge, formand for DJ.

Medierne skal stå til ansvar

Hvis forslaget vedtages, vil det dermed være muligt at klage til Pressenævnet over onlinemedier, som modtager mediestøtte, men ikke tidligere har ønsket at tilmelde sig Pressenævnet.

Til forskel fra både æterbårne medier og printmedier kan rene onlinemedier med den nuværende lovgivning vælge ikke at tilmelde sig Pressenævnet.

Et af disse onlinemedier var Den Korte Avis, som indtil 2016 modtog mediestøtte, selv om mediet ikke havde tilmeldt sig Pressenævnet. Journalisten har tidligere beskrevet en sag, hvor fodboldholdet AKF fra Aarhus i 2014 derfor ikke kunne klage til Pressenævnet over Den Korte Avis. Historien kædede AKF sammen med islamisme, hvilket ifølge eksperter ellers var brud på god presseskik.

Lars Werge ser derfor forslaget som en retfærdig måde at stille medier til ansvar.

”Det handler om rimelighed i, at man står på mål for det, man laver,” siger Lars Werge.

DJ kritisk over for hårdere straffe til journalister

Lovforslaget er blevet fremsat i høring med førstebehandling 29. maj.

I lovforslaget lægger regeringen samtidig op til markant hårdere straffe for ærekrænkelser. 

  • En tredobling af bødestraffen for straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Den nuværende bødestraf i lignende sager er 5.000 kroner. Tredoblingen kan for eksempel ramme journalister og privatpersoner, som begår krænkelser.
  • Bliver krænkelsen udført af et medie, lægger lovforslaget op til en femdobling af bødestraffen til den ansvarshavende chefredaktør.
  • Bryder et medie navneforbuddet i straffesager, vil dette som udgangspunkt blive straffet med en bøde på 25.000 kroner.
  • En tredobling af tortgodtgørelsen.
  • At en dommer vil kunne pålægge medier og privatpersoner at fjerne krænkende materiale fra nettet.

Dansk Journalistforbund er kritisk over for den del af lovforslaget, som øger straffene for eksempelvis journalister og redaktører i krænkelsessager. Men overordnet set er forbundet positivt stemt over for det samlede forslag.

”Det er urimeligt at tage Se og Hør-sagen og bruge den som afsæt til en lov, der vil straffe medierne hårdere end andre. Medierne er selvregulerende, og det synes jeg, at de generelt klarer godt. Med det sagt noterer jeg mig med tilfredshed, at de (regeringen, red.) har taget vores forslag om sammenhæng mellem mediestøtte og tilmelding til Pressenævnet med i forslaget,” siger Lars Werge.

I Se og Hør-sagen, som satte gang i forløbet om ny lovgivning, holdt ugebladet ved hjælp af den såkaldte ’tys-tys-kilde’ systematisk øje med bevægelserne på kendte menneskers kreditkort for at skrive om dem.

Efter at Se og Hør-sagen kom frem, blev Aller Media idømt en bøde på 10 millioner kroner, mens Henrik Qvortrup, der var chefredaktør, da tys-tys-kilden blev hyret, fik en dom på tre måneders ubetinget fængsel, et års betinget fængsel og 200 timers samfundstjeneste. Tre andre chefer, herunder tidligere chefredaktør Kim Henningsen, blev alle idømt betinget fængsel og samfundstjeneste.

Lars Werge, journalister har et notorisk dårligt rygte. Kan hårdere straffe ikke være med til at øge tilliden til journalister?

”Nej. Journalister står stadig til ansvar for de samme regler som tidligere – det er kun straffen, der bliver højere. Jeg kan frygte, at de højere straffe vil betyde, at nogle journalister vil undlade at lave undersøgende journalistik af bekymring for følgerne,” siger Lars Werge.

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10