Det bliver ikke før årsskiftet, at regeringen kan præsentere et nyt medieforlig.
Det skiver Mediawatch.
I et mailsvar til Mediawatch oplyser Kulturministeriet, at det er regeringens ambition at indgå et forlig i begyndelsen af 2022.
Det sker, efter at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et interview med Avisen Danmark gav udtryk for, at medieforhandlingerne vil blive indledt inden nytår.
”Kulturministeren har i interviewet med Avisen Danmark givet udtryk for, at regeringen forventer at indlede medieforhandlinger inden årets udgang. Derudover har ministeren givet udtryk for regeringens ambition om at lande en bred aftale i starten af det nye år,” skriver Kulturministeriet i en mail til Mediawatch.