Mediedirigenter, skrivende journalister og layout-skabeloner overtager redigeringen af flere og flere danske dagblade.

OMVÆLTNING. De fleste revolutioner kalder på store ord. Og dem bliver der da heller ikke sparet på under de redaktionelle omvæltninger, som i øjeblikket hærger en lang række danske dagblade.

»Pølsefabrik. Kreativitets-dræber. Topstyret kassetænkning,« klager kritikerne.

»Mindre kaos. Mere holdarbejde. Bedre journalistik,« triumferer tilhængerne.

Kampen handler om fænomenet 'layoutstyret redigering'. Indtil videre har tilhængerne vundet. Revolutionen i redaktionssekretariatet er nu en realitet på en halv snes danske dagblade, og flere overvejer at ride med på bølgen.

Sjællandske Medier, Fyens Stiftstidende og NORDJYSKE Medier var for nogle år siden de første danske medier, der vendte op og ned på den daglige redigering af aviserne. Først og fremmest ude på de små lokalredaktioner.

Den berømte skovl, som skrivende journalister og fotografer ofte har
beskyldt redaktionssekretærer for at kaste artikler og billeder ind på siderne med, blev skrottet.

Nu skærer de skrivende journalister selv deres egne artikler til, så de passer direkte ind i forudbestemte layout-skabeloner.

De faste skabeloner aftales tidligt på dagen mellem en lokal mediedirigent, som målretter redaktionens historier til virksomhedens forskellige medier, og avisens centrale redaktionssekretariat.

Skabelonerne til næste dags avis-layout vælges ud fra en forventning om, hvilke artikler det er realistisk at producere inden deadline.

Langskrivere blandt reporterne kan dermed ikke længere drive redaktionssekretærer til vanvid lige før deadline med lange foredrag om, at netop deres artikel skal være præcis lige så lang, som de har skrevet den.

Den dialog er også på retur i JP/Politikens Hus og Det Berlingske Hus. På flere af de landsdækkende dagblade er der foreløbig indført layoutstyring på enkelte avissider og -tillæg.

Senest er revolutionen nået til JydskeVestkysten og De Bergske Blade. Begge bladhuse er i fuld gang med at udvikle de nye redigeringssystemer og flytte redaktionssekretærer over i andre jobfunktioner.

Flemming Hvidtfeldt var chefredaktør hos NORDJYSKE Medier, som indførte layoutstyret redigering for et par år siden. Det skete, samtidig med at virksomhedens forskellige medier fik integrerede redaktioner. Målet var en bedre planlægning og prioritering af historierne.

»Siden 70erne har de skrivende medarbejdere siddet på magten, men på den integrerede redaktion skal magten tilbage til redaktionssekretæren,« sagde han dengang.

I dag er Flemming Hvidtfeldt chefredaktør på Ringkøbing Amts Dagblad, som også producerer radio- og web-nyheder:

»Jeg forventer, at vi i løbet af det næste år etapevis indfører layoutstyret redigering på alle De Bergske Blades redaktioner.«

De Bergske Blade er Ringkøbing Amts Dagblad, Viborg Stifts Folkeblad, Thisted Dagblad, Dagbladet Holstebro-Struer, Lemvig Folkeblad og Dagbladet Skjern-Struer. Omvæltningen vil dog ikke koste redaktionelle hoveder, lover Flemming Hvidtfeldt.

Layoutstyringen skal alene give mere skrivekraft på redaktionen og frigøre flere af de redigerende medarbejdere til en bedre coaching af de skrivende kolleger og til en skarpere prioritering og planlægning af artiklerne.

Flemming Hvidtfeldt ønsker, at den nye måde at redigere på skal 'sætte historien i centrum'. Avisens artikler skal vinkles, udvikles og prioriteres tidligt på arbejdsdagen. Ikke først hen under deadline, når journalister og fotografer allerede har afleveret deres produkter til redaktionssekretariatet.

Han mener, at de skrivende journalister får et meget større ansvar end hidtil, fordi de både skal forholde sig til at prioritere dagens historier og til avisens endelige opsætning.

Samtidig fremhæver Flemming Hvidtfeldt, at journalisterne tvinges til at være mere omhyggelige med deres egne tekster. De vil ikke længere blive læst af en redaktionssekretær og rettet for eventuelle fejl, men præsenteres for læseren direkte fra journalistens hånd.

JydskeVestkystens chefredaktør og administrerende direktør Mette Bock forventer, at en stor del af avisens redaktionssekretærer er placeret i andre funktioner i løbet af maj og juni.

Hun oplever en stor skepsis blandt de redigerende medarbejdere og ser også selv mange reelle problemer i den layoutstyrede redigering.

»Men det er en fordel, at vi nu kan frigøre flere ressourcer til de skrivende og samtidig opnå en bedre prioritering af, hvilket af vore medier journalisternes historier skal bringes i. Derimod er det en klar ulempe, at der måske kommer flere fejl i artiklerne, når der ikke længere er redaktionssekretærer til at rette dem.«

Mette Bock tilføjer, at avisen ikke får 100 procent layoutstyring. En intern arbejdsgruppe lægger op til en mere fleksibel redigeringsmodel.

Før den endelige model er vedtaget, tør Mette Bock ikke sætte tal på, hvor mange af JydskeVestkystens cirka 30 redaktionssekretærer der i fremtiden får lov at fortsætte som redigerende på avisens hovedredaktionen i Esbjerg. Her skal der fortsat produceres et antal sider, som ikke er styret af faste layout-skabeloner.

De øvrige redaktionssekretærer får tilbudt job enten som skrivende journalister eller som mediedirigenter på en af JydskeVestkystens 13 lokal-redaktioner.

Redaktionssekretærens død

Faste layout-skabeloner er ikke Sophie Hvidts livret. Hun er nu fratrådt sit job som redaktionssekretær på JydskeVestkysten.

Tekst: Lars Jørgensen

NEKROLOG. Redaktionssekretæren er død. Længe leve den faste layout-skabelon.

Sophie Hvidt var i praktik på Skive Folkeblad og blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1994. Hun fik hurtigt job som reporter på Morsø Folkeblad, men sagde efter to år ja tak til at blive redaktionssekretær.

Fra 1999 og indtil for et par uger siden redigerede hun JydskeVestkystens lokale sider fra avisens redaktion i Sønderborg.

Hver dag, når den kommende dags avis-dummy landede på Sophie Hvidts bord, plejede hun at gnide sig i hænderne. For så skulle hun til at være kreativ og redigere journalistiske tekster og billeder ind i de spalter, der ikke var afsat til annoncer.

Stoffet skulle prioriteres og vinkles i et løbende samarbejde med journalister og fotografer, så deres anstrengelser ude i marken kunne præsenteres bedst muligt for læser-ne, og avisen kunne fremstå som en dynamisk helhed.

Inden deadline skulle Sophie Hvidt ofte blande kortene helt om igen og tegne nye streger på sine lokalsider, fordi verden uden for redaktionen i løbet af arbejdsdagen havde bevæget sig i en anden retning end den planlagte.

»Det er netop i den kreative proces, hvor der også er plads til skæve indfald og spontanitet, at den største del af min arbejdsglæde ligger. Det er kun fem år siden, vi indførte hel-sides-redigering. Men nu er jeg allerede parkeret ude på sidelinjen sammen med typograferne. Det blev en kort karriere,« konstaterer 41-årige Sophie Hvidt.

Den 26. april holdt JydskeVestkystens ledelse møde med Sophie Hvidt og hendes kolleger på Hotel Rødding. Her fik hun første gang forelagt ledelsens planer om at indføre layoutstyret redigering.

Hun fik også besked om, at hendes jobfunktion på redaktionen i Sønderborg skal nedlægges. Hidtil har tre redaktionssekretærer på skift redigeret avisens 10-12 lokale sider fra Sønderborg syv dage om ugen:

»Jeg fik mavepine, da jeg for et par år siden første gang hørte, at layoutstyret redigering var på vej til danske aviser. Før da havde jeg aldrig troet, at min funktion som redaktions-
sekretær ville blive forældet.«

I fremtiden skal JydskeVestkystens lokale journalister selv redigere deres artikler og skrive dem ind i faste layout-skabeloner, som ved arbejdsdagens begyndelse er aftalt med centralredaktionen i Esbjerg.

Sophie Hvidts rolle som sparringspartner for journalisterne bliver også overflødig. Den overtages af medie-dirigenter, som placeres på avisens største redaktioner.

»Det er ikke et job, jeg har lyst til. Når formen skal til at diktere indholdet i journalistikken, er der blevet for meget pølsefabrik og bogholderi over faget. Journalistisk engagement kommer nedefra. Vi skal værne om vores arbejdsglæde. Hvis vi bliver ligegyldige over for produktet, bliver læserne det også. Det er ledelsens opgave at sørge for at indrette en redaktionel struktur, der belønner journalistisk engagement og kreativitet.«

Den nu forhenværende redaktionssekretær frygter, at kreativiteten går tabt, når layout-skabelonerne sætter journalistikken på målbare formler, som er med til at holde journalisterne i strammere tøjler.

»Jeg vil ikke udelukke, at en bedre og tidligere planlægning af dagens nyheder kan give bedre journalistik. Men jeg er bange for, at mange af de nyheder, der kommer ind til redaktionen i løbet af dagen, ikke kommer i avisen næste dag, når siderne allerede er layoutet om morgenen.«

På mødet i Rødding lovede JydskeVestkystens ledelse, at ingen medarbejdere vil blive fyret. De redaktionelle ressourcer, som den layoutstyrede redigering forventes at frigive, skal bruges til en journalis-tisk oprustning på avisens redaktion i Trekants-området.

Medarbejderne fik også besked om, at ledelsen og tillidsmanden 14 dage efter mødet ville indlede en samtalerunde med alle avisens 30 redigerende medarbejdere om deres ønsker til en fremtidig jobfunktion på avisen.

»Det var utrolig ubehageligt for mange af os at skulle gå i to uger og vente på besked om vores fremtid. Vores job er jo vores levebrød. Jeg blev meget ked af det,« siger Sophie Hvidt.

Hun ville ikke gå i usikkerhed så længe og forlangte derfor at få et hastemøde med ledelsen. Her var beskeden, hun skulle væk fra lokal-redaktionen i Sønderborg.

Udsigten til at blive overflyttet til avisens redaktioner i Kolding eller Tønder brød Sophie Hvidt sig ikke om, da hun bor en times kørsel væk og har tre skolesøgende børn.

»Derfor bad jeg om en fratrædelsesordning, og det har jeg heldigvis fået.«

Den forhenværende redaktionssekretær aner endnu ikke, hvordan hendes arbejdsmæssige fremtid ser ud.

»JydskeVestkysten har jo nærmest monopol i Sønderjylland, så det bliver nok svært at finde et andet fast job som redaktionssekretær hernede. Måske vil jeg prøve at komme i gang som freelancer.«

Det mener de om layoutstyret redigering:

Steffen Lilmoës, tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten:

»Jeg sidder med i en arbejdsgruppe, der forbereder layoutstyret redigering på JydskeVestkysten. I bund og grund er det en forkert vej at gå. Tidligere skrev vi så meget i en artikel, som historien kunne bære. Nu bliver vi bundet til nogle kasser. Det er trist at gøre journalister til maskiner. Men jeg tror, systemet havde set meget anderledes ud, hvis vi ikke havde været med til at præge det. Der er jo tale om en rationalisering. Hvis det havde været dårligere tider, ville ledelsen have fyret de overflødige redaktionssekretærer. Derfor er jeg glad for, at alle nu er sikret andet arbejde på avisen.«

Claus Smidstrup, lokalredaktør i Hadsund for NORDJYSKE Medier:

»Vi har været meget frustrerede i de to år, vi har skrevet til faste skabeloner. Det er en meget stor omvæltning. Traditionelt set er det jo et overgreb at sætte mål på en artikel, inden den er skrevet. Det er en krykke for den dovne journalist, men en hæmsko for den engagerede. Derfor var jeg og to andre fra avisen i januar i år på besøg hos Ystad Allehanda, hvor alle er glade for systemet. Forklaringen var den enkle, at på den svenske avis kalder de det ikke for layoutstyret redigering, men reporter-styret redigering. Det sender et meget vigtigt signal til alle på avisen. Når avisens udgangspunkt er, at indholdet er vigtigere end formen, kan jeg se mange fordele ved systemet, hvis det indrettes fleksibelt. For eksempel er det ikke længere ubehageligt at åbne avisen næste dag, for jeg har jo selv redigeret mine artikler og skrevet overskrifterne.«

Svend Klarskov, lokalredaktør på Møn for Sjællandske Medier:

»Jeg elsker de kasser. De tilrettelægger min arbejdsdag for mig. Og hvis jeg ikke kan styre artiklerne direkte ind i kasserne, ringer jeg til hovedredaktionen og bestiller en anden skabelon. Eller også deler jeg de lange artikler op i flere mindre enheder, som passer ind de aftalte kasser. Måske går kassesystemet lidt ud over vores kreativitet og spontanitet. Men generelt synes jeg, det er lykkedes os at minimere de handicap, der følger med layoutstyret redigering.«

Poul Kjærgaard, lokalredaktør i Middelfart for Fyens Stiftstidende:

»Jeg føler aldrig, at jeg bare sidder og fylder huller ud. Tværtimod er systemet blevet at godt styreredskab for mig. Jeg er selv herre over mine rubrikker, og jeg får et godt overblik tidligt på dagen. Men vores system er også så fleksibelt, at vi godt kan nå at ændre skabeloner tæt på deadline. Til gengæld er det kun sjældent, at vi spiller ping-pong med redaktionssekretariatet. Den journalistiske udvikling af historierne og gennemlæsning af lange artikler klarer vi nu internt på redaktionen i Middelfart, hvor vi er fem journalister og en praktikant.«

Kaj Elgaard, redaktionschef på Urban:

»Vores forside-layout ligger næsten fast hver dag. Og vi planlægger også at bruge faste layout-skabeloner til nogle af vores tema- og lokalsider. Men problemet med faste skabeloner er jo, at de kun virker perfekt i en ideel verden, hvor ingen journalister skriver for langt eller staver forkert. Sådan er verden jo ikke.«

Mediedirigenter, skrivende journalister og layout-skabeloner overtager redigeringen af flere og flere danske dagblade.