Redaktører ville ønske de havde taget flere forbehold

De ansvarlige redaktører fra DR og Politiken fastholder, at deres historier om, at Løkke ville trække sig, var gode nok, da de skrev dem. I dag ville de gerne have taget flere forbehold. »Vi er meget overbeviste om, at historien er rigtig, og det synes jeg, at der er meget, der viser, at det var den faktisk,« siger Thomas Falbe fra DR (Opdateret 15.41: Interview med Elisabet Svane, der var først med Løkke-nyheden)

Flere medier kunne i går berette, at Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand for Venstre til aftenens hovedbestyrelsesmøde i partiet. Det gjorde han ikke. To af de medier, der ville ønske, at de havde sat nogle flere forbehold ind i historien, er Politiken og DR.

DR skrev, at de erfarede, at Løkke ville trække sig, og på nettet stod der:

”Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, vil i forbindelse med tirsdagens hovedbestyrelsesmøde i Odense trække sig fra sin post. Det oplyser en centralt placeret kilde i Venstre til DR Nyheder,” stod der på DR’s hjemmeside.

»På det tidspunkt, hvor vi laver historien, er vi meget overbeviste om, at historien er rigtig, og det synes jeg, at der er meget, der viser, som dagen skrider frem, at det var den faktisk. Der sker mange ting i løbet af dagen, som ændrer konklusionen på hovedbestyrelsesmødet om aftenen,« siger Thomas Falbe.

Forbehold i Radioavisen

»Men der er en tilføjelse. Der er en artikel, der bliver lagt på dr.dk, som jeg i dag godt kunne have tænkt mig indeholdt en anelse mere afstandstagen og tydeligere forbehold højere op i historien. Men hvis man ser på vores samlede dækning i går, så er der i udlægningen af DR erfarer-historien – i DR2, i TV Aviserne, i Radioaviserne – meget tydelige forbehold om, at tingene kan nå at ændre sig,« siger Thomas Falbe.

Efter interviewet med Thomas Falbe gennemlyttede Journalisten DR’s Radioavis fra klokken 15 i går:

»DR Nyheder erfarer, at Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand for Venstre. I eftermiddag mødes han med hovedbestyrelsen i Odense. (…) Og det er altså senere i dag, at Lars Løkke Rasmussen mødes med Venstres hovedbestyrelse i Odense og efter DR’s oplysninger for at meddele sin afgang som partiformand,« lyder starten i Radioavisen.

Journalisten har skrevet til Thomas Falbe for at høre, hvor han ser forbeholdet, men han har ikke svaret.

På politiken.dk blev politisk redaktør Mette Østergaard i går over middag citeret for at slå fast, at Løkke ville trække sig:

»Fra en kilde meget tæt på Lars Løkke Rasmussen erfarer vi, at han vil trække sig som formand for Venstre i forbindelse med mødet i Venstres hovedbestyrelse i aften. Han vil give en beretning på mødet, partisekretær Claus Richter vil give sin beretning, og der vil være fri debat. Lars Løkke Rasmussen vil konkludere, at han træder tilbage som formand,« sagde Mette Østergaard i Politiken i går.

Kilderne lyver ikke

I dag forklarer hun, at hun var helt overbevist:

»Jeg vurderede, at de kilder, jeg havde, som var tæt på Lars Løkke og hele processen, talte sandt, da de sagde, at Lars Løkke havde besluttet sig for at trække sig. Man må blankt erkende, at det ikke blev til virkelighed. Der er to pointer i det. Vi skal være meget bevidste om, hvordan vi bruger anonyme kilder, og hvor hurtigt vi bringer historier. Men vi skal også være opmærksomme på, at der kan være sket ting i lokalet i går aftes, som har ændret det udfald, som de kilder var overbeviste om ville ske,« siger Mette Østergaard.

Hun tror ikke, at hendes kilder har løjet for hende, men at udviklingen i løbet af aftenen var svær at forudsige.

Skulle du som politisk redaktør ikke have haft overblikket til at sige, at det kan udvikle sig, og derfor skal vi ikke lave et skilt, hvor der står ”Breaking: Løkke trækker sig”?

»Der er selvfølgelig nogle ting, der udvikler sig anderledes, og derfor ville det også være mere passende at tage nogle forbehold i de artikler, som man sender ud,« siger Mette Østergaard, der var den første til uden forbehold at sige, at Løkke ville trække sig:

»Det er på ingen måder særlig sjovt og særlig troværdigt at skulle lægge navn til noget, som viser sig ikke at holde stik. Så selvfølgelig giver det en selvransagelse i forhold til, hvordan vi bruger anonyme kilder, hvor mange forbehold vi tager, og på hvilket tidspunkt vi publicerer historien, men jeg tror, det er svært fremadrettet at lægge en skabelon ned over det,« siger Mette Østergaard.

Først med det forkerte

Før Politiken klokken kvart i et skrev. at Lars Løkke Rasmussen ville trække sig som formand, havde Fyens Stiftstidende skrevet, at Venstre-kilder sagde, at Løkke, som det så ud på det tidspunkt, ville trække sig på aftenens møde. Fyens Stiftstidende var ifølge flere live-dækninger af sagen dermed det første medie, hvor Venstre-kilder anonymt blev citeret for, at Løkke ville trække sig.

Politisk redaktør Elisabet Svane har haft fat i sine kilder igen her til morgen:

»De holder fast i det, de sagde til mig i går,« siger Elisabet Svane, der ligesom Mette Østergaard og Thomas Falbe ikke tror, at de har løjet for hende, men at historien udviklede sig. 

Hun tager på sig, at hun har skrevet en historie, der viste sig ikke at holde vand, men hun mener ikke, hun har lavet en fejl.

»Det synes jeg ikke, for jeg får bekræftet en historie og jeg lægger de forbehold ind, jeg skal, men det er måske journalistiske fine følelser, fordi læseren kun ser overskriften,« siger Elisabet Svane

Bruger man ikke anonyme kilder forkert, hvis man kan lave en historie, som viser sig ikke at passe, og at man bagefter mener, at man ikke har begået en fejl?

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg mener basalt ikke, at man kan lave politisk journalistik uden anonyme kilder. Man skal være varsom med det, og det er jeg også. Dét var den situation, jeg fik beskrevet i går.«

Bør man bruge anonyme kilder til at forudsige fremtiden?

»Set i den klarhed, der er lige nu…jeg laver praktisk talt aldrig forudsigelser. Selvfølgelig skal man være varsom, og det syntes jeg også, at jeg var i går, men fremover vil jeg være mere forsigtig,« siger Elisabet Svane, der ikke vil røbe sine kilder, selv om de har givet hende misvisende oplysninger.

Når store dele af pressen er løbet med en historie, der viste sig at være falsk, burde I så ikke åbne op, så udeforstående kan finde ud af, hvad der egentlig skete?

»Som journalist beskytter man sine kilder, og jeg må tage det med mine kilder, og når jeg viderebringer det, må jeg tage det på min kappe. Hvis vi begynder at offentliggøre vores kilder, så synes jeg, vi er ude på et skråplan« siger Elisabet Svane.

Opdateret 15.41: Interview med Elisabet Svane

2 Kommentarer

Ulrik Baltzer
4. JUNI 2014
"(..) som har ændret det
"(..) som har ændret det udfald som de kilder var overbeviste om ville ske"

Jeg ved, at Lars Løkke Rasmussen træder tilbage.

Jeg er overbevist om, at Lars Løkke Rasmussen træder tilbage.

Spørgsmålet er så, om nyheden skal skrives, når nogen ved noget, eller når nogen er overbeviste om noget.

Og så kommer en erkendelse sjældent uden et men i denne branche.
Peter Andreas
4. JUNI 2014
- Kom, sig efter mig: ”Vi
- Kom, sig efter mig: ”Vi lavede en stor fejl.”
- ”Blev Politiken snydt af Venstre?!”
- Nej, det er ikke helt rigtigt. Prøv igen: ”Vi lavede en stor fejl.”
- ”Kredsformand om møde: Derfor ændrede vi mening om Løkke!”
- Prøv igen. Se på min mund: ”Vi la-ve-de en stor fejl.”
- ”Løkkes snedige spin: Derfor blev alle snydt!”
- Du kan godt, hvis du prøver: ”Vi lavede en stor fejl.”
- ”Thomas Larsen: Opgøret i Venstre var gennemsyret af spin!”
- En gang til, så er den der: ”Vi lavede en stor fejl.” Det er ikke spor svært. Almindelige mennesker gør det hver dag.
- ”Løkke var klar til at trække sig!”
- Det har han jo sagt hele tiden. Kom nu. Koncentrér dig: ”Vi lavede en stor fejl.”
- ”Stor prisforskel på fynske bilsyn!”
- Never mind…