Medierne kan blive langt bedre til at erkende og rette egne fejl. Det erkendte både DR’s nyhedsdirektør, Sandy French, og BT’s chefredaktør, Michael Dyrby, da de tirsdag ved Danske Mediers arrangementet Redaktørernes Døgn diskuterede, hvordan man højner branchens troværdighed.

”Der er da ingen tvivl om, at vi er for dårlige til at rette fejl. Det er ubetinget noget, vi kan blive bedre til,” sagde Michael Dyrby.

Inden debatten i Svendborg med Michael Dyrby og Sandy French havde Bjarne Schilling fra Politiken fortalt, at han som læsernes redaktør retter omkring 1.500 fejl om året. Det gør DR ikke lige så godt, erkendte Sandy French.

”Når jeg hører Bjarne sige, at de retter 1500 fejl … det er jeg ikke sikker på, vi gør, selv om vi nok har lige så mange fejl. Det er noget, vi godt kan kigge på,” sagde French.

Ved debatten fik de små 50 tilhørere lov at vurdere i en afstemning, hvor gode journalister og redaktører er til at erkende egne fejl. Den samlede vurdering lå lidt under middel.

Bryder sig ikke om at skilte med fejl

Og det betyder faktisk noget for mediernes troværdighed, om man retter sine fejl. Det fortalte forskningschef Vibeke Borberg fra DMJX, der også sad i debatpanelet.

”Vi ved, at det betyder noget for mediebrugere, at medierne er selvkritiske. Et eksempel, der blev taget godt imod, var, da BT offentliggjorde egen redegørelse efter Qureshi-sagen. Vi ved også, at det har betydning, hvis medierne ikke viser respekt for Pressenævnets afgørelser og eksempelvis ikke trykker berigtigelserne ordentligt,” fortalte Vibeke Borberg med henvisning til den tidligere sportsjournalist Michael Qureshi, der blev afsløret i at opdigte kilder og citater.

Problemet er blandt andet, at de fleste journalister dybest set ikke bryder sig om at skilte med egne fejl.

”På DR Nyheder har vi et proportionalitetsprincip, der handler om, at fejlrettelserne skal have samme synlighed. Men der er måske en vægren mod at erkende fejlene og tage det til sig, og det er den kultur, vi skal gøre op med. Vi er nødt til at gå forrest, uanset hvor pinligt det må være,” sagde Sandy French.

Ikke på forsiden

Debattens ordstyrer, Danske Mediers direktør Morten Langager, bemærkede, at man trods alt ikke så fejlrettelser på forsiden som breaking news. Det medgav Michael Dyrby.

”På BT offentliggør vi fejl på side 2. Det mener vi ikke, vi kan gøre bedre. Det er klart, laver man en alvorlig fejl, skal vi overveje, hvordan vi formidler det. Om det skal på forsiden … det vil jeg vente med at beslutte til den dag, jeg står med det,” sagde han.

Inden debatten havde forsamlingen af redaktører blandt andet set et oplæg af Kristoffer Egeberg, chefredaktør på det norske faktatjek-medie Faktisk.no, som er skabt og finansieret i et samarbejde mellem nogle af Norges største medier.

Kristoffer Egeberg kunne fortælle om flotte læsertal, blandt andet fordi sitet stiller sine faktatjek-analyser gratis til rådighed til embedding i andre medier.

Ikke stemning for fælles faktatjek

De tilstedeværende redaktører var dog ikke begejstrede for en tilsvarende løsning i Danmark. I en afstemning sagde over halvdelen nej tak til et lignende dansk site, mens en del var usikre.

”Uanset hvor sympatisk idéen med Faktisk.no må være, så synes jeg helt konsekvent, det er en forkert vej. Hele forudsætningen er, at man skal kunne stole på det, vi laver, og at vi retter vores fejl. Hvis vi skal til at etablere en kontrolinstans for det, så er vi på den forkerte vej,” sagde Sandy French.

Udspringet for debatten var den årlige troværdighedsmåling fra Radius Kommunikation af faggruppers troværdighed. Her ligger journalister traditionelt i bunden.

Alle paneldeltagere opfordrede dog til, at man tager målingen fra Radius med et gran salt, og Vibeke Borberg kunne supplerende fortælle, at anden forskning viser, at der faktisk er stor troværdighed om mediernes indhold – altså de journalistiske produkter.

Journalisten har skrevet en større serie om faktatjek i medierne. Den kan du læse her