Efteråret er fyringssæson. Og DR er det første sted, der skal skære. Frivillige fratrædelser er den mest populære måde at komme igennem en fyringsrunde på. Men er det også godt for dem, der bliver tilbage?
FRATRÆDELSE. Alle skilles som venner, ingen bliver fyret, og chefen er en helt. Blandt chefer, tillidsfolk og medarbejdere i mediebranchen er frivillige fratrædelser den mest populære måde at komme igennem en fyringsrunde på.
De senere år har Århus Stiftstidende, JydskeVestkysten, Ekstra Bladet, B.T., Urban, Berlingske Tidende, Nordjyske Stiftstidende, Fynske Medier, Ritzau og Horsens Folkeblad været igennem sparerunder, hvor stort set ingen redaktionelle medarbejdere blev fyret. For øjeblikket bliver redaktionscheferne i DR opfordret til at finde medarbejdere, der ønsker en frivillig fratrædelse i forbindelse med den kommende fyringsrunde.
Men frivillige fratrædelser er imidlertid udtryk for dårlig ledelse, lyder kritikken fra chefredaktører og journalister, der mener, at man med frivillige fratrædelser risikerer at belønne de bedste medarbejdere for at søge væk.
Søndagsavisens direktør og chefredaktør, Arne Ullum, mener, at frivillige fratrædelser er populære på chefgangen, fordi det giver mindst uro her og nu.
»Men i stedet for at tænke på kort sigt skulle man tænke mere på det hold, der skal fortsætte – er det de rigtige mennesker?«
Steen Breiner, magasinchef hos Bolius og tidligere chef på Urban og B.T., er enig. Det er et problem, hvis medarbejderne selv bestemmer, om de vil blive eller ej.
»Som leder varetager man oftest drift. Det er ikke så tit, man har mulighed for at vise ledelse, sætte retningen. Ansættelser og fyringer er faktisk et af de steder, hvor man fortsat har mulighed for at lede og sætte det bedst mulige hold. Det bør ikke bero på tilfældigheder,« siger han.
Arne Ullum mener, at frivillige fratrædelsers popularitet kan forklares med konfliktsky chefer.
Chefen slipper for at begrunde, hvorfor nogle skal fyres, og andre skal blive.
»Hvis man skal fortælle nogle medarbejdere, at de ikke har performet godt nok, vil de jo svare: "Det var vi ikke klar over, det skulle du have sagt tidligere".«
Med en frivillig fratrædelse kan man få løn i op til et år, uden at man behøver at arbejde. For de heldigste kan pengene bruges til at begynde som freelancer, rejse jorden rundt eller skifte til et konkurrerende medie og modtage dobbeltløn i opsigelsesperioden.
Sidste år var Frede Jakobsen en af otte DJ-medlemmer på Fyens Stiftstidende, der tog imod en frivillig fratrædelse i forbindelse med en større sparerunde. Han mener, at især to grupper vælger at melde sig frivilligt. Den ene er medarbejdere, der er tæt på at gå på efterløn eller pension. Den anden gruppe er typisk dygtige folk, der føler sig sikre på, at de kan finde sig et andet arbejde – og har mulighed for dobbelt løn i en længere periode.
»Nogle af dem, der bliver tilbage, vil have svært ved at finde et andet job – selv om de måske ikke vil indrømme det,« siger han.
Frede Jakobsen laver i dag nyheder fra Svendborg på nettet og gør det så godt, at Fyns Amts Avis trods bedre bemanding ofte må se sig overhalet. Han mener, at Fyens Stiftstidende mistede værdifulde medarbejdere, fordi alle, der ønskede det, fik lov til at få en frivillig fratrædelse.
»Vi havde for eksempel en hamrende dygtig nyuddannet journalist, Dorte Stenbæk, der beherskede alle genrer, og som havde et drive, som mange ældre journalister har mistet, fordi de synes, de har gjort det hele før.« •
27-årige Dorte Stenbæk tog imod en otte måneders fratrædelse. Dagen efter fratrædelsesperioden begyndte, kom hun til samtale hos Sjællandske Medier, hvor hun i dag er erhvervsjournalist.
»Timingen kunne ikke have været bedre. Jeg var vanvittig heldig,« siger hun.
På naboavisen Fyns Amts Avis søgte 10 DJ-medlemmer om frivillig fratrædelse. Faktisk søgte så mange væk, at avisen måtte ud og ansætte fire nye. Til Journalisten.dk sagde Fyns Amts Avis journalistiske chefredaktør, Jørgen Krebs, dengang om sparerunden, at "det simpelthen havde været så rart". Og den udlægning holder han fast i.
»Jeg er glad for, at virksomheden kunne tage en ordentlig afsked med gode kolleger med mange års erfaring. Selv om vi i ledelsen ikke havde konkret indflydelse på det hele, fik vi det generationsskifte, vi ønskede. Og her et halvt år efter er erfaringerne overordentligt positive,« siger Jørgen Krebs.
Fyns Amts Avis havde kort forinden været igennem en egentlig prikkerunde. Det gjorde det nemmere at åbne op for frivillighed.
»Det er første gang, vi har brugt frivillig fratrædelse. Jeg er glad for, at vi havde råd til det,« siger han.
Fagbladet Journalisten kunne i 2008 skrive, at under fyringsrunder forlader otte ud af ti medarbejdere på aviserne arbejdspladsen med en frivillig fratrædelse. Det tal kommer til at falde betragteligt, spår Arne Ullum. Det er nemlig alt for dyrt at betale medarbejdere for ikke at lave noget.
»Medierne er så presset økonomisk, at ingen har råd til, at de ofrer fremtiden for at gøre det nemt på kort sigt. Du skader fremtiden for produktet for meget,« siger han.
Forhandlingschef i Dansk Journalistforbund Claus Iwersen vejleder blandt andre tillidsfolk i forbindelse med fyringsrunder. Han mener, at fordelene ved ordningen opvejer ulemperne – hvis det gennemføres rigtigt.
»Efter en fyringsrunde skal man gerne stå tilbage med en flok motiverede medarbejdere, der er klar til at give den en skalle. Fordelen ved frivillige fratrædelser er, at man slipper for, at medarbejderne bruger måneder på at diskutere, hvorfor nogle blev fyret, mens andre var fredet,« siger Claus Iwersen og peger på, at ledelserne i stigende grad betinger sig en vetoret, så uundværlige medarbejdere ikke forsvinder med frivillige fratrædelser.
Men uanset om ledelsen har veto eller ej, siger Arne Ullum, at det er et problem, at frivilligheden favoriserer de forkerte.
»Jeg har selv oplevet, at en dygtig medarbejder spurgte, hvorfor han ikke måtte få frivillig fratrædelse, når mindre flittige eller mindre dygtige fik det.«
FIRE MÅDER AT FYRE PÅ
– De gamle ud
De fleste fyringsrunder rammer de ældre med-arbejdere hårdest.
Fordel:
Du slipper af med de dyreste medarbejdere. Tilbage er de unge, energiske medarbejdere, som drømmer om at vise chefen, hvad de kan – og er parat til at arbejde 24/7. Det er ofte de medarbejdere, chefen selv har været med til at ansætte.
Ulemper:
Mediet mister værdifulde kompetencer, som det tager lang tid at opveje tabet af. Det er desuden aldersdiskriminerende at fyre medarbejdere alene på grund af alder. DR tabte sidste år en sag til DJ og måtte betale 300.000 kroner for fyringen af en 63-årig journalist.
– Frivillig fratrædelse
Horsens Folkeblad 2010, Fynske Medier 2009, Ritzau 2009, JP 2008.
Fordel:
Ingen fyringer og dermed mindre ballade. Tværtimod får medarbejderne en pose penge med ud ad døren, så de kan skabe sig en ny karriere.
Ulemper:
Ledelsen håber, at medarbejdere, der er trætte af deres arbejde, melder sig. Risikoen er, at de bliver. I stedet søger de bedste medarbejdere væk – og tilbage sidder folk, der ikke tror, de kan finde sig et bedre job et andet sted. Det er ikke de bedste forudsætninger for at skabe et bedre produkt.
– "Dem vi bedst kan undvære"
Information 2009, Vejle Amts Folkeblad 2009
Fordel:
Chefen bestemmer, hvem han vil beholde, og hvem der skal ud. Dermed afpasses bemandingen bedst muligt til ledelsens planer for fremtiden.
Ulemper:
Prikkerunder er den værst tænkelige måde at blive fyret på som medarbejder. De tilbageværende medarbejdere prøver at afkode, om fyringerne var velbegrundede – og om ledelsens darlings blev fredet. Det kan give en dårlig stemning.
– Alle ud
Kommunikationsbureauet Kontrabande 2009, Nyhedsavisen 2008, TV 2 Radio 2008, Dagen 2006.
Fordel:
Alle bliver kede af det, men ingen bliver prikket på bekostning af andre. Det skaber galgenhumoristisk sammenhold. Er den billigste måde at fyre på, fordi frivillige fratrædelser sjældent bliver brugt. Cheferne kan være ligeglade med, om der er en god stemning på arbejdspladsen bagefter.
Ulemper:
Hvem skal nu lave arbejdet? Arbejdspladsen mister al kontinuitet, og man kan ikke bare ansætte nye folk, medmindre ledelsen kan henvise til, at de nye skal lave noget andet end de gamle.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er vel to ting i det: Den ene er, at under en sparerunde fyrer cheferne med blanket-begrundelsen "nedskæringer". Men ofte er de fyrede nogle, som cheferne forlængst burde have udøvet ledelse overfor. Det er fejt og uværdigt.
Den anden ting er, at det ubegribeligt for mig at chefer prøver at holde på medarbejdere, der ved at bede om en frivillig fratrædelse har tilkendegivet at de egentlig ikke gider være på arbejdspladsen.