Vi starter med slutningen:

Christian Jensen, chefredaktør på Information, gav Bent Winther, politisk redaktør på Berlingske, et trøstende bamsekram foran et fyldt telt hos Dansk Flygtningehjælp på havnen i Allinge til Folkemøde.

Krammeren skyldtes, at Bent Winther var castet som ”skidt fyr” i en paneldebat om, hvorvidt medierne har et medansvar for de falske flygtningemyter, der florerer i både befolkning og ikke mindst politikernes valgkampsretorik.

Winther har flere gange måttet lægge øre til, hvad hans egen avis skriver om flygtninge nu og da på lederplads. En enkelt gang opgav han sågar nærmest at forsvare og/eller forklare det.

.@pomaEB: "Hvis mine læsere er bange for flygtninge, bringer vi den frygt. Men jeg er uenig på lederplads" #fmdk pic.twitter.com/AInQZhPR3V

— Andreas Marckmann (@amarckmann) June 11, 2015

Sejl hjem igen

Det var, da ordstyrer Louise Hededam, radiovært, P1, læste op, hvad Berlingske skrev på lederplads efter en af de alvorlige drukneulykker på Middelhavet, hvor desperate mennesker forsøger at flygte fra krig og elendighed i Afrika til en uvis fremtid i det forjættede Europa.

Ordene lød, om man måske kunne »overveje en måde at sende skibene tilbage til Afrika« i overensstemmelse med en såkaldt australsk model.

Og det var præcis den kontante afregning over for mennesker på flugt, som Dansk Flygtningehjælp ville udfordre med debatten. For hvordan kommer den kyniske tankegang ind i retorikken?

Eller som det var formuleret i oplægget til seancen:

Er Danmark den flygtningemagnet, som debatten i medierne kan efterlade indtrykket af? Og er det rigtigt, at de fleste af verdens flygtninge er i Europa?

For at skrive det med det samme: Nej, det stemmer ikke – ifølge de fakta, der blev præsenteret for publikum. Fx: 90 procent af verdens flygtninge er i deres nærområde.

Ud over det skulle panelets mediechefer konfronteres med det, de selv trykker i deres publikationer i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud. Ud over Bent Winther og Christian Jensen sad Poul Madsen, chefredaktør, Ekstra Bladet, i panelet.

Bent Winther fik endelig formuleret et svar på den citerede leder, der lød:

»Vi har et problem, som er et kæmpeparadoks. De flygter ud på Middelhavet og bliver reddet, og de kommer til Europa, og deres flygtningestatus skal løses.«

Han fortsatte:

»Vi skriver så, at det er værd at overveje, om der er en vej at gå – den australske vej.«

»Løkke er desperat«

Hvis fakta er, at stemningen i den politiske diskurs om flygtninge er uden kontakt med centrale fakta, hvem har så ansvaret? Medierne eller politikerne?

Lad os høre, hvad redaktørerne selv sammenfattede af centrale pointer:

Poul Madsen pegede først på politikerne:

»Løkke er desperat, derfor forsøger han at rejse en debat om flygtninge, han gerne vil køre helt frem til valget, men det er ikke en reel debat.«

»Lige nu diskuterer vi, om vi er nummer 5 eller 6 på en eller anden liste over flygtninge i stedet for at diskutere, hvad man skal gøre for og med de her mennesker.«

»Der er et faktabehov.«

»Alle tal viser det helt afgørende, at der er en forkert opfattelse af flygtninge i befolkningen i forhold til virkeligheden. Men medierne er der, hvor konflikten ligger.«

Men han pegede også på medierne:

»Vi laver journalistik. Vi fortæller om de bekymringer, der er, når der kommer mange flygtninge. Hvis folk er bange for flygtninge, så bringer jeg det videre i min avis – men jeg er ikke nødvendigvis bange eller enig, og derfor skriver jeg noget andet på lederplads.«

.@Winther12 Det jeg nogle gange savner er gode personlige fortællinger om flygtninge og deres historie #menneskeligtansigt #fmdk

— DanskFlygtningehjælp (@DFH_dk) June 11, 2015

Christian Jensen pegede også på politikerne:

»Der anspores til en række fordomme og myter.«

»Løsningerne på den her debat kommer ikke fra Christiansborg.«

Men han pegede også på medierne:

»Jeg tror, vi bærer en stor del af ansvaret.«

Og antydede, at løsningen – en reel debat hvor problemerne ikke fylder mere, end de kan bære – ligger i ægte erfaringer:

»Det interessante er, at når man så møder en flygtning i virkeligheden, så bliver folk ”det man kalder en flygtningeven”.«

Præcis som debatten på Folkemødet var hård ved Bent Winther, har dette referat måske også været det. Derfor skal han have det sidste ord:

Bent Winther mener, at udfordringen er, at ingen siger højt, at de vil flygtningene det bedste. Derfor kan politikere og presse fortsætte med at fremmane myter:

»Jeg ser ikke den folkebevægelse, der siger, at vi skal tage flere flygtninge til Danmark. Og vi kan jo ikke skrive journalistisk om det, hvis stemmen ikke er der.«