search

Redaktør erkender skjult reklame – meldt til politiet

Skjult reklame i to magasiner har fået Forbrugerombudsmanden til at melde kommunikationsbureauet MediaXpress og chefredaktøren til politiet. »Omtalerne er ikke angivet som reklame,« lyder begrundelsen. Chefredaktøren erkender fejlen

Kommunikationsbureauet MediaXpress A/S har i to tilfælde bragt skjult reklame i deres magasiner og derved overtrådt markedsføringsloven, mener Forbrugerombudsmanden. Derfor har Forbrugerombudsmanden i dag valgt at melde bureauet og en chefredaktør til politiet.

Sagen tager udgangspunkt i en annonce, som blev bragt i bureauets to magasiner Byggeri+Arkitektur og Bygge- & Anlægsavisen tilbage i 2013. Annoncen var en profilering for et arkitektprojekt, men lignede en journalistisk artikel med rubrik, underrubrik, byline og billeder.

Intet sted var det angivet, at der var tale om en annonce, som markedsføringslovens paragraf 4 ellers foreskriver. Derfor mener Forbrugerombudsmanden, at annoncen er skjult reklame.

»Ud fra den dokumentation, der har været fremlagt i sagen, mener vi, at der er tale om en aftale om eksponering. Derfor har vi meldt redaktøren på de to magasiner og mediet til politiet,« siger Karen Søndergaard, specialkonsulent for Forbrugerombudsmanden.

Kan blive idømt bøder

Karen Søndergaard forklarer, at det var en konkret klage med dokumentation, der fik Forbrugerombudsmanden til at tage sagen op. Tidsfristen for at klage over skjult reklame er to år.

»I den her sag gik der rimelig lang tid, før vi fik selve anmeldelsen – faktisk var der gået et år. Når vi tager sager op, skal de først igennem en høring. Så derfor kan der også godt gå noget tid, før vi træffer en afgørelse,« forklarer Karen Søndergaard.

Forbrugerombudsmanden har vurderet, at magasinernes chefredaktør Nicolaus Nissen efter medieansvarsloven kan gøres medansvarlig for annoncerne. Derfor er også han personligt meldt til politiet. Her vil man nu påbegynde en efterforskning.

»Hvis politiet mener, der er sket noget ulovligt, kan det medføre en bøde til mediet og den ansvarshavende redaktør. Hvis mediet eller den ansvarshavende redaktør nægter at betale bøden, går sagen videre i retten,« siger Karen Søndergaard.

Spiller med åbne kort

Nicolaus Nissen er ikke længere chefredaktør for begge magasiner, men kun for Byggeri+Arkitektur. Han erkender, at magasinerne har begået en fejl ved ikke at angive annoncerne som reklame.

»Det er selvfølgelig aldrig rart at blive meldt til politiet. Det er en fejl, vi har lavet, og vi har efterfølgende ændret vores procedure for at undgå, at den slags fejl sker igen. Vi har samarbejdet med Forbrugerombudsmanden om sagen, for vi vil gerne sikre, at vi angiver annoncer korrekt fremover,« siger Nicolaus Nissen.

Han forklarer, at Forbrugerombudsmanden har fået en faktura fra en tidligere medarbejder, som dokumenterer reklamen. Det er samme tidligere medarbejder, som har indgivet klagen. Nicolaus Nissen understreger, at det aldrig har været magasinernes hensigt at gøre noget ulovligt.

»Vi har aldrig lagt skjult på, at vi laver annoncer, vi spiller med helt åbne kort. Vi er et kommercielt blad, som lever af annoncer, men vi er ikke interesseret i at gøre noget, man ikke må,« siger han.

Svært at få dokumentation

Karen Søndergaard forklarer, at det er en sjældenhed, at Forbrugerombudsmanden politianmelder medier for ulovlig reklame, da det er svært at dokumentere.

»Vi ser ikke så mange af den her type sager. Udfordringen er, at det kan være svært for os at dokumentere, at der er indgået en aftale om eksponering. Så vi er afhængige af, at nogen anmelder sagen og fremlægger dokumentationen,« siger hun.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra MediaXpress’ direktør, Hans Gundesen.

Kommentarer
1
Steen Ole Rasmussen
29.05.15 07:26
Kunne man bare forbyde
Kunne man bare forbyde (skjulte)reklamer. Men det kan man ikke. Det er falsk reklame, at fremføre noget sådan, og som ombudsmanden implicit støtter op om med sit tiltag.

Markedsværdien skabes i vekselvirkningen mellem skabte penge (penge er efterspørgsel, udstedt som lån i markedsværdi (markedsværdiens selvrefererende/selvfødende mekanisme)) og salgsfremmende investeringer, reklamer.

Forudsætningen for at kunne se bort fra identiteten mellem kommercielle interesser og de kommercielle mediers egne ligger bl.a. i muligheden for at henvise til loven, "som om" loven kunne tvinge medierne til ikke at fremme de budskaber, der bærer mediet økonomisk.

Ombudsmanden fremmer kun et billede på en adskillelse, hvis primære funktion er at dække over virkelighedens identitet mellem sponsorer og mediers fælles interesser.

De kommercielle medier graver af indre nødvendighed løs på sin egen legitimitet, når de ideologisk hævder at deres overlevelse på markedets betingelse virker befordrende for udviklingen mod en bedre verden. Således er ideologien skruet sammen, markedsideologien, substansen i den sidste store fortælling, den sociale selvbeskrivelse, sådan som den udbydes og efterspørges af og til det økonomisk højtflyvende segment.

Bent Winther har i dagens b.dk bragt en artikel om en Phd. afhandling, der går på magtfordelingen i DK. 423 mennesker bestemmer alt, og det har intet med demokrati at gøre, men alt med penge, personlige kontakter, netværk, tavs magt at gøre, centreret om et perverst økonomisk vækstideal.

Medierne laver ikke andet end slet skjult reklame for en illegitim orden.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen