Danmarks mest erfarne Japan-journalist, Asger Røjle Christensen, mener, at de dramatiske overskrifter i de hjemlige medier om katastroferne i Japan har været på sin plads. Men kolleger har også ladet sig vildlede og forføre.

"Japan-skælvet er kun begyndelsen", "Nye vanvittige og tragiske billeder fra Japan" og "Kun to muligheder for at undgå atom-katastrofe".

Sådan har nogle af de mest markante overskrifter lydt i de seneste dage, hvor samtlige danske medier har skrevet om den historiske katastrofe i Japan.

Og der er ikke blevet sparet på ordene. Vel at mærke af den slags, som nærmer sig dommedags-kategorien.

Men langt hen ad vejen har det været på sin plads.
Det vurderer journalist og Japan-ekspert Asger Røjle Christensen, der i 25 år jævnligt har besøgt Japan, som igennem seks år var korrespondent i Tokyo, og som i dag er redaktør i DR.

»Jeg har selv siddet med dr.dk-forsiden og har redigeret og prioriteret meget dramatiske historier med meget dramatiske overskrifter og med voldsomme rubriktyper. Og der har været belæg for dem. Der er tale om en afsindigt stor katastrofe,« siger Asger Røjle og slår fast, at den voldsomme prioritering med store typer har været i orden. 

Men der er også grund til efterkritik. For langtfra alle danske journalister har været tilstrækkeligt godt klædt på. Af gode grunde:

»Når jeg ser ud over den samlede dækning, både hos os og konkurrenterne, vil jeg ikke fortænke danske mediebrugere i at tro, at der er fare for en paddehattesky i morgen eller overmorgen, hvilket der ifølge vores egne eksperter aldrig har været fare for,« siger Asger Røjle til Journalisten.dk.

En anden fejlagtig udlægning, som han mener, medierne har begået, er den, at den japanske regering og de japanske myndigheder på ondskabsfuld vis skullet have spillet hasard med det japanske folks helbred.

»Vi har været alt for lette ofre for på den ene side geskæftige eksperter med kæpheste og på den anden side vores egne misforståelser af andre menneskers kultur. Men hvis vi i det journalistiske miljø i Danmark havde haft mere faglighed at investere i opgaven, dels udlandsfaglighed, dels naturvidenskabelig faglighed, ville vi have kunnet undgå nogle af disse faldgruber,« siger DR's mest vidende Japan-journalist, der i øvrigt er japansk gift og er forfatter til bøgerne "Japan – overalt i verden" samt "Undskyld på japansk".

Asger Røjle peger i øvrigt på, at atomstof er svært journalistisk stof. Og næsten lige så svært er geologi og bølgevidenskab.

»Japan er derfor et svært land at dække, når man ikke har kunnet forberede sig,« siger han og peger på, at de fleste mødte ind på job i fredags i sidste uge uden nogen særlig viden om nogen af delene.

»Men mange kolleger blev i ugens løb kastet ud i dækningen med kort varsel – og har ydet en fabelagtig mandfolkeindsats.«

Når det derfor til stadighed i medierne kan virke, som om der ikke er klarhed om katastrofens omfang, og der tilsyneladende også er forskellige fortolkninger af krisesituationen, så skyldes det helt andre forhold.

»Der er en treenighed mellem en regering, som gør sit bedste for at redde situationen. Dernæst nogle medier, der i en krisesituation opfatter sig selv som ansvarlige redskaber for myndighederne. Og endelig en befolkning, som er opdraget til at vide, at den slags ting kan ske, og man kan ikke flygte fra dem,« fortæller Asger Røjle og understreger, at den japanske befolkning artigt følger myndighedernes råd, og at den opfatter det som sin vigtigste rolle at undgå panik.

Derudover mener Asger Røjle, at det ikke ville have været meget anderledes med informationsniveauet fra myndighedernes side, hvis noget lignende var sket andre steder i verden

»Så vidt jeg har forstået, ville myndigheder og professionelle sikkerhedsfolk altid i en katastrofesituation som denne slippe informationer gradvist ud til befolkningen. Det ville også være tilfældet, hvis noget lignende skete i Danmark.«

Asger Røjle Christensen er i morgen gæst i "Mennesker og Medier" på P1.