Channel One/Reuters/Ritzau Scanpix
En journalist afbrød mandag en nyhedsudsendelse på den statslige russiske tv-kanal Kanal 1 (Pervyj Kanal), hvor hun selv er ansat.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Det fremgår desuden mandag aften af et tweet fra det hviderussiske oppositionsmedie Nexta.
Det er angiveligt redaktøren Marina Ovsjannikova, der står bag protesten.
”Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer,” stod der ifølge Reuters på skiltet, hvor der både var engelsk og russisk tekst.
Marina Ovsjannikova kunne desuden også høres råbe ”Stop krigen. Nej til krig”, inden kanalen skiftede til et nyt indslag.
Вау. Девушка крутая pic.twitter.com/QXC6s4DPki
— Кира Ярмыш (@Kira_Yarmysh) March 14, 2022
”Wow, den der pige er for sej, skriver Kira Jarmysj,” der er talskvinde for den fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj, på Twitter ifølge Reuters.
Opslaget er ledsaget af en video, der viser hændelsen. Den er mandag aften allerede blevet set over 1,4 millioner gange.
Journalisten Marina Ovsiannikova, der har arbejdet på Kanal 1, hævder, at det er hende, der står bag aktionen, fordi hun ifølge hende selv har dårlig samvittighed over selv at have bidraget til det, hun kalder for propaganda fra den russiske stat.
⚡️The girl with the ani-war poster is “Channel One” editor Marina Ovsyannikova. She’s already been arrested
Before going on air, the girl recorded a video message in which she condemned the war in #Ukraine and stated that she was ashamed of her propaganda activities. pic.twitter.com/cMraAQCw5R
— NEXTA (@nexta_tv) March 14, 2022
Ifølge Nexta er journalisten allerede blevet anholdt efter sin demonstration.
Forud for nyhedsudsendelsen optog hun en video, hvor hun fordømte krigen i Ukraine. Hun sagde desuden, at hun skammede sig over at have bidraget til propaganda. Det fremgår af Nextas tweet med videoen.
Det var tv-kanalens primære og direkte nyhedsudsendelse, der blev afbrudt.
Tv-kanalen Channel One er ved at undersøge hændelsens omstændigheder mandag. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass.