Richard McKerrow, en af Englands mest succesfulde tv-producere, fortæller Journalisten.dk om genren social reality, hvor social indignation og politiske standpunkter bliver blandet sammen med konstruerede dokumentarserier.

Hans programmer varierer imellem det bizarre (20 handicappede piger dyster om at blive Storbritanniens næste topmodel) og det oplysende (tre kendte briter oplever, hvordan det er at bo i den kenyanske slum). Men Richard MvKerrow, manden bag nogle af Storbritanniens mest populære dokumentarserier, har altid et socialt sigte i sit arbejde.

»Jeg er meget politisk i det, jeg laver, og programmerne har helt klart et socialt fokus. Det er en kæmpe kliché, men jeg begyndte at lave tv for at ændre verden,« siger han til Journalisten.dk.

Vi er til TV Festival Tivoli Congress Center, hvor McKerrow netop har vist smagsprøver af sine tv-koncepter for et blandet publikum af danske producenter. Han er kreativ direktør for produktionsselskabet Love Productions, der er blevet kendt som flagskibet for genren social reality – reality uden de vilde, dumme, fulde unge. I konstruerede dokumentarudsendelser sætter McKerrow fokus på sociale problemer som ældreensomhed, hjemløshed, immigranter og skilsmisser.

Er det journalistik du laver?

»Ja, på en måde. Jeg mener, at alle der producerer tv skal tænke journalistisk og dygtige tv-tilrettelæggere skal også have den journalistiske etik med i bagagen. Mine produkter skal være 'sande' og bygge på dybdeborende research – og ofte kræver det mere research at lave disse konstruerede dokumentarserier, end det kræver at skrive en artikel.«
Richard McKerrow startede oprindeligt som skrivende journalist, men efter de første 20-30 artikler oplevede han ikke at rykke ved noget. I 1997 rykkede han til den britiske kanal Channel 4 og begyndte at lege med dokumentargenren. Hans først dokumentar – om den amerikanske tobakindustris pres på lande i den tredje verden – ændrede lovgivningen mange steder.

»Den slags indflydelse er forførende.«

McKerrow startede som klassisk observerende dokumentarist. Siden skiftede han genre, og i dag er Richard McKerrow mest af alt kendt for sine sociale eksperimenter. I programmet "Tower Block of Commons" sender han parlamentsmedlemmer ud at leve på overførselsindkomster. "Baby Borrowers" udfordrer teenagere til at prøve kræfter med forældrerollen. I "Famous, Rich and Homeless" sender han berømte briter på gaden for at opleve samfundets bagside. Koncepter, der ikke er dokumentar i klassisk forstand, men derimod åbenlyst konstruerede.

»TV er ikke sådan rigtig rigtigt. TV kan være faktuelt, fair, dækkende – men aldrig ægte. Derfor kan jeg ikke klare de fine fornemmelser visse folk har, når de laver såkaldte "objektive dokumentarer". For alt tv er konstrueret. Så snart du bringer et kamera ind i ligningen, ændrer alt sig. Men konstruerede tv-koncepter, som vi laver, har en anden ærlighed. Vi gør seeren opmærksom på det faktum, at det ikke er sandheden, de skal se, det er ikke ægte. Vores koncepter, vores programmer, tillader til gengæld de medvirkende at være dem selv inden for en bestemt ramme,« siger Richard McKerrow til Journalisten.dk.

Den ramme kan sagtens være social indigneret og på sin vis prædikende. Richard McKerrows og selskabet Love Productions virke er på mange måder politisk, fortæller han.

»Når vi laver faktuelle dokumentarer, blandt andet social reality, gør vi opmærksom på, at programmet tager et standpunkt. Og som journalist er der ikke noget galt med at tage et standpunkt, så længe det er ordentligt underbygget.«

Og han prøver at tage et standpunkt med kærlighed. McKerrow har især været opmærksom på, hvordan et tv-program kan påvirke dem, der medvirker. Ved flere lejligheder har han derfor krævet et 'aftercare budget' til sine programmer om socialt udsatte, så han kunne sikre sig, at de medvirkende blev sluset tilbage til virkeligheden efter kameraerne var slukket.