Bladdød, lønfald og rod. Journalisten har talt anonymt med en håndfuld af branchens topchefer. På direktionsgangene forbereder man sig på decideret krig, når den islandske gratisavis kommer til Danmark.

OPBRUD: »Det her kan blive en bombe. Den største omvæltning i dansk presse, siden firebladssystemet faldt. Alle tænker på, hvad de folk kan lave af ravage. Og hvad vi andre kan gøre for at forsvare os og slå igen.«

Journalistens medarbejdere sidder med chefen for en stor dansk avis og taler om islændingene: Om de ukendte mennesker fra et lille samfund på størrelse med Århus, der har proklameret, at de til efteråret vil kaste en formue af ukendt størrelse ind i den danske dagbladsverden.

»Om det vil lykkes, ved vi ikke. Men det er dumt ikke at tage dem helvedes alvorligt. For selv hvis det bliver en fiasko, kan deres projekt ryste hele det system, vi kender i dag. Det gælder overalt i landet. Nogle kommer til at dø.«

Siden den islandske finanskoncern Dagsbrún i foråret annoncerede, at de starter et landsdækkende, husstandsomdelt dagblad, er der blevet svedt hos de danske avisledelser. Og regnet, analyseret og udtænkt modstrategier.

Selv om ingen umiddelbart kan tro på ideen om at trykke 750.000 gratis aviser og på, at det skulle være fysisk muligt at få dem delt ud hver morgen, er det altså islændinge, vi snakker om. Udfordringen bliver taget dybt alvorligt:

 Det er den samme nation af forretningsfolk, der på få år har stampet et milliardimperium op i Nordeuropa og gjort ting, ingen på forhånd ville tro muligt. For eksempel at vriste Maersk Air ud af A.P. Møllers hænder og få stormagasinet Magasin til at give overskud.

 De danske medier har dårlige erfaringer med at bagatellisere konkurrencen fra gratisaviser.

 Den danske dagbladsbranche er ikke særligt godt polstret.

Samtidig bidrager det til stemningen, at de islandske pengemænd ikke bare er uhørt kreative og har sans for at se muligheder. De er også finansfolk, der ifølge vandrør og rygter og slet skjulte hentydninger i blandt andet Berlingske Tidende har adgang til aggressive, hemmelige sovjetiske formuer, der skal ud og vaskes hvide.

Alle scenarier er i øjeblikket oppe og vende i bladhusenes ledelser, samtidig med at kortene holdes tæt til kroppen:

»Vi vil ikke tages på sengen, som dengang metroXpress pludselig var der,« lyder én melding.

»Vi har en plan 1, 2, 3 og 4, og hvis det bliver nødvendigt, trækker vi dem alle sammen op af skuffen,« lyder en anden.

»Vi er alle ved at forberede os på et stort, strategisk skakspil. Et kæmpe slag Risk,« lyder en tredje.

»Avisbranchen har en stor omsætning, men et alt for lille overskud. Selv om der lige nu er højkonjunktur, og der sælges rigtig mange annoncer, balancerer det hele på en knivsæg. Der skal ikke mange ændringer til, før regnskaberne kan gå i rødt. Det kan ske med en stor landsomdelt gratisavis, for de mediebureauer, der sælger annoncer, vil elske den,« lyder en vurdering.

Kommer gratisavisen ind ad brevsprækkerne over hele landet, tilmed med selvstændige regionale udgaver, kan ikke bare JydskeVestkysten, men alle stiftstidender og en række provinsaviser blive ramt.

Og med oplagsfald på bare 10 procent vil både Politiken og Berlingske Tidende få alvorlige problemer. I Viby frygter Jyllands-Posten, at hele avisens overskud ryger. Og hvad med frokostaviserne B.T. og Ekstra Bladet, hvis rutschende oplag kom under yderligere pres, fra den dag metroXpress og Urban blev delt gratis ud i de offentlige transportmidler.

Avisen skal ud, men kan den? Det bliver en uhørt stor logistisk opgave, hvis islændingene hver dag skal bringe deres blad ud til blot 500.000 husstande. Det er jobs, der i en højkonjunktur ikke er ubetinget nemme at besætte. Allerede nu mangler Bladkompagniet bude.

Dagsbrún skal ind med en hær af udbringere, der for lav betaling skal tæppebombe landets postkasser. Umiddelbart er den mest oplagte fordel, at deres bude ikke behøver at kunne dansk og hermed ikke behøver at kunne læse adresser.

»Men hvis de er aggressive og ønsker at genere morgenaviserne alvorligt, skal de overtage en del bude fra for eksempel Bladkompagniet, så leverancen til abonnenterne bliver ustabil.«

De nye danske chefer for det endnu ikke navngivne blad, chefredaktør David Trads og direktør Svenn Dam, har indtil videre proklameret den totale krig. De vil ansætte hundrede journalister, lave et kvalitetsprodukt, have Cavling-priser, konkurrere med postvæsenet og også gå i konkurrence med Ritzaus Bureau. Men de har ikke løftet sløret for det unikke, islandske forretningskoncept, der gør alt dette muligt.

»Indtil videre råber og skriger de for at gøre alle bange. De er som vikinger foran byporten og hylende indianere foran nybyggernes vognborge. Men de mangler stadig at komme ind og vise, at de også er farlige.«

David Trads' udmelding om, at han med en stab på tredive journalister vil etablere en konkurrent til Ritzau, fik en bladchef til at skrive i en mail:

»Nu har jeg næsten svært ved at styre optimismen. Jeg begynder faktisk at tvivle på, om projektet er seriøst – en Ritzau-konkurrent med 20-30 journalister, det lyder, som om manden ikke aner, hvad han taler om.«

Men er det muligt at lave et landsdækkende dagblad i flere versioner med 100-120 redaktionelle medarbejdere?

»Ja,« mener en topchef. »I starten vil de være begunstiget af, at de laver et pionerprojekt, og at de er i kamp mod hele verden. De vil få en gejst og optimisme, der vil være guld værd. Man kan forvente, at der bliver arbejdet på helt andre vilkår end i den øvrige bladbranche, og at man vil blæse på arbejdstidsregler, genetillæg og meget af det, som gør det dyrt at have journalister. Man oplevede den samme gejst, da metroXpress og Urban blev lanceret.«

At Trads, Dam og deres rige bagmænd frygtes, er en realitet:

»Vi ved ikke, hvad de kan, men man skal altid frygte begavede folk, der har penge, og som vil lave tingene på en helt anden måde end én selv. Måske ser de nogle realistiske muligheder, som vi andre ikke kan få øje på.«

»Det er i hvert fald bedre at forberede sig på, at de kommer, frem for at sidde og håbe, at det gør de ikke.«

»Hvis de ønsker at lave ravage, kan de gøre det. Ved en investering på en milliard kroner kan de påføre hele branchen et tab på fem. Det er derfor, vi kan se frem til en direkte krise, hvor hele vores nuværende system kommer under pres. Hvis
alle aviser kommer i problemer, vil det naturlig-
vis også sætte journalisternes ganske høje lønninger til debat. Derfor er det faktisk vigtigt for alle,
at branchen holder sammen, og at Dansk Jour-
nalistforbund ikke sælger sig for billigt,« lyder
det.

»Måske er sagen så alvorlig, at Journalistforbundet bør overveje en direkte blokade,« lyder den opsigtsvækkende melding fra en arbejdsgiver til Journalisten.

Dark horse

TROJA? Det Berlingske Hus kan blive en trojansk hest i det kæmpe strategispil. I øjeblikket sidder Orklas topchefer og forbereder koncernens modtræk mod islændingenes lovede hærg. En naturlig tanke vil være, at annoncepriserne dumpes, og at koncernens gratisavis, Urban, også bliver husstandsomdelt – i hvert fald i hovedstadsområdet, hvor Det Berlingske Hus i forvejen er medejer af Bladkompagniet.

Men Orkla Media, der ejer Det Berlingske Officin, er som bekendt til salg. Og hvad nu hvis køberne bliver de selv samme islændinge, der allerede højlydt byder sig til som interesserede.

Hvis dette scenarium opstår, vil Dagsbrún pludselig stå som ejer af en væsentlig del af de danske dagblade og have elimineret en farlig hovedmodstander. Så har de i den grad ikke kun kloven, men hele mulen, manken og kroppen indenfor.

Som ejere af Berlingske vil islændingene ikke kun have adgang til distribution via Bladkompagniet. Også trykfaciliteter over hele landet. Tilmed adgang til Trykkompagniet i Avedøre, der er Berlingske og Politikens fælles ejendom, som laver en stor del af de to koncerners sjællandsoplag.

»På den måde vil de kunne løse deres etableringsproblemer på tre måneder,« lyder en vurdering.

Ifølge dagbladet Børsen er prisen på Orkla Media faldet drastisk, siden islændingene proklamerede den danske aviskrig:

»Der er jo nogen, der tror, at det hele er et smart stunt for at få prisen på Orkla til at falde og tvinge andre interesserede købere til at trække sig,« lyder det fra en af de topchefer, Journalisten har talt med.

Vikingerne kan gøre indhug i din løn

Både journalister og arbejdsgivere er bange for, at den islandske mediekoncern Dagsbrún vil presse alle journalisters vilkår, når koncernens nye gratisavis kommer på gaden i Danmark.

Tekst: Kent Kjersgaard-Hansen

STRATEGI. Ansøgningerne vælter ind ad døren hos den ny chefredaktør David Trads. Med islandske Dagsbrún i ryggen har han meldt ud, at den budomdelte gratisavis skal bruge 100-120 redaktionelle medarbejdere til indtoget i Danmark samt det nye telegrambureau, som koncernen også planlægger. Det har ifølge David Trads fået omtrent 100 journalister til tasterne for at skrive uopfordrede ansøgninger. Avisen skal efter planen lanceres til efteråret. David Trads siger, at han vil ansætte de første ledende medarbejdere og redaktionssekretærer i løbet af maj måned.

»Hvis man har kontakt med David Trads om ansættelse eller anden tilknytning, så bør man kontakte Journalistforbundet,« siger faglig konsulent Hans Jørgen Dybro fra Dansk Journalistforbund (DJ).

Forbundet og David Trads har allerede afholdt to indledende møder om en kommende overenskomst. Forhandlingerne indledes officielt den 16. maj.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede for islændingenes indtræden på den danske avisscene. Der er i den danske dagbladsbranche en stor frygt for, at den islandske koncern vil presse vilkårene for alle danske journalister.

En række centrale aktører i dansk dagspresse siger til Journalisten, at hvis ikke DJ tager fløjlshandskerne af inden de kommende overenskomstforhandlinger med Dagsbrún, så risikerer det at få fatale konsekvenser for resten af branchen.

Helt konkret lyder truslen, at hvis der tegnes en overenskomst med Dagsbrún, der ligger under det niveau, der er gældende for betalingsdagbladene, så vil de kræve tilsvarende lønnedgang af egne medarbejdere for at få lige konkurrencevilkår.

Islændingene er kendt som ekstremt hårde forhandlere, og selv om de på Island betaler de store journalistiske navne pænt, så består langt størstedelen af den redaktionelle stab af unge nyuddannede journalister, der ligger langt nede på lønstigen, og som forventes at lægge langt mere end 37 timer i en arbejdsuge.

Arbejdsgiverne frygter, at DJ vil indgå en overenskomstaftale med 365 Media Scandinavia (navnet på det danske selskab bag den endnu unavngivne avis), som minder om den første overenskomstaftale, der blev indgået med metroXpress. Den lå et pænt stykke under det øvrige niveau på dagbladsområdet. Ifølge flere kilder på dagbladene vil det betyde en ulige konkurrence, der kan risikere at koste masser af dagblade livet.

»Vi er alle sammen pissebange for islændingene. Både ansatte og arbejdsgivere. Når DJ skal lave en aftale med Dagsbrún, så er de nødt til at sigte højt for at sikre nogle vilkår, der ligner dem, der er på dagbladsområdet i forvejen. Det handler om, at vi i glæden over, at der kommer 100 nye arbejdspladser, ikke skal glemme, at det måske kan koste 600 arbejdspladser andre steder i branchen,« siger stedfortrædende tillidsrepræsentant på Nordjyske Medier Gunnar Onghamar.

»Klynk« kalder DJs næstformand, Fred Jacobsen, arbejdsgivernes frygt.

»Hvis de koncentrerer sig om at lave avis bedst muligt, så skal vi nok koncentrere os om at lave den bedst mulige overenskomst med den nye avis,« siger Fred Jacobsen.

DJ har været i kontakt med folkene bag den nye hustandsomdelte gratisavis, og det er planen, at en ny overenskomst for avisen er på plads, inden de første journalister træder ind ad døren. Fred Jacobsen vil ikke løfte sløret for DJs strategi op til de kommende forhandlinger med 365 Media Scandinavia, men han fastslår igen og igen, at situationen i dag er en helt anden, end da man indgik overenskomst med metroXpress.

»MetroXpress var noget helt nyt, og på det tidspunkt vidste ingen, om en gratisavis ville kunne gå i Danmark. I dag er situationen en helt anden, og den nye avis kan slet ikke sammenlignes med metroXpress' indtog i Danmark. De siger selv, at de vil lave en kvalitetsavis, og det kræver en kvalitetsoverenskomst på niveau med betalingsaviserne, og det er det, vi vil lave med den nye avis,« siger Fred Jacobsen.

Det, udgiverne og journalisterne frygter, er, at DJ vil fortsætte den strategi, forbundet kalder 'løftestangsprincippet'. Det vil sige, at DJ tidligere har været parate til at indgå aftaler, der ikke er på højde med tidligere indgåede aftaler, for så med tiden at få hævet aftalen op til et niveau, der svarer til det øvrige område – som det også er sket med den seneste overenskomst med metroXpress. Det, man i DJ kalder 'løftestangsprincippet', frygter flere i stedet vil kunne give en negativ afsmitning på det øvrige område, som da Maersk Airs piloter måtte gå mellem fem og 25 procent ned i løn efter overtagelsen af det islandsk ejede Sterling.

»Dårlige aftaler har det med at brede sig som ringe i vandet. Er der først indgået en dårlig aftale et sted, kan vi være sikre på, at arbejdsgiverne i beslægtede virksomheder vil kræve en tilsvarende aftale,« siger HB-medlem og tillidsrepræsentant i Urban Lykke Wiborg Johansen. /

Aftaler for enhver pris?

* DJ har gennem de seneste år indgået en række overenskomster med et indhold, som har fået en blandet modtagelse af medlemmerne:
* 6 måneders karens på arbejdsgivers indbetaling til pensionsordningen. (MetroXpress, oktober 2003) Et års karens på fuld løn under barsel. (MetroXpress, oktober 2003)
* 20 måneders karens på barsel kombineret med, at man ikke får fuld løn. (Producentforeningen, juni 2004)
* Manglende beskyttelse af TR og stedfortrædende TR. (Sky Radio, oktober 2005)
* Ingen eller meget lave genetillæg/ulempetillæg for aften/nat og weekendarbejde. (Sky Radio, oktober 2005)
* 9 måneders karens på muligheden for behandling af urimelige fyringer i Fagligt Fællesudvalg. (Sky Radio, oktober 2005)

Velkommen til andedammen

Radio, tv, magasiner og net. Chefen for 365 Media Scandinavia under Dagsbrún, Svenn Dam, lancerer til efteråret som en begyndelse en husstandsomdelt gratisavis i Danmark.

OPTIMISME. – Direktører i den danske medieverden siger, at I måske nok kan sælge annoncer, men til gengæld får svært ved at dele aviser ud på grund af mangel på bude?

»Hvis de ikke tror, at det kan lade sig gøre, hvorfor tager de os så alvorligt? Jeg tror egentlig ikke, de mener det. Jeg tror, de håber det. Det er da mærkeligt, at de samme mennesker, som deler aviser ud med bud til halvanden til to millioner husstande om morgenen, siger, at vi ikke kan. Vi skal jo ikke flyve aviser til Månen, men det er fint, hvis de ikke tror på, at vi kommer, for så er de dårligere forberedt. En mulighed er at give Bladkompagniets underleverandører et godt tilbud.«

– Hvis for eksempel Det Berlingske Officins modtræk er at dumpe annoncepriser og budomdele gratisaviser, har I så kapital nok i ryggen til at stå imod?

»Selvfølgelig kommer der modtræk af den type. Det skal vi nok tage hånd om. Vi har kapital nok i ryggen til tre til fem år.«

– Hvad siger du til Berlingske Tidendes antydninger af, at I har russiske penge i ryggen? Penge, der skal hvidvaskes?

»Det har jeg ingen oplysninger om, men jeg kan se, at Dagsbrún er ekstremt veldrevet. Jeg ved, at selskabet har en børsnoteret værdi på 3 milliarder kroner og tjener gode penge på telefonselskaber, medier og sikkerhed. Da vi lancerede metroXpress, sagde man også, at det aldrig ville gå med sådan en excentrisk svensker i baggrunden. Det gik så meget godt.«

– Er det seriøst at ville udfordre Ritzaus 100 mand med 20-30 journalister?

»Det er misforstået. Vi skal have 100 ansatte i alt på avis og net. De skal levere versioner til både nettet og avisen. Ligesom de mest professionelt drevne medier i Danmark som Nordjyske skal vi være et mediehus med radio, tv, avis, net, magasiner og så videre. Vi begynder bare med print.«

– I vil både konkurrere med dagbladsbranchen, Ritzau og postvæsenet – der er nogle, der sammenligner jer med vikinger foran byporten, der råber og skriger for at gøre alle bange?

»Vi gør opmærksom på, at vi har et nyt produkt, som ikke findes i dag. Vores satsning vil få vidtrækkende konsekvenser, store markedsandele vil flytte sig – derfor er det klogt at forberede sig på de nye markedsforhold. De danske mediedirektører har ikke været uden for andedammen, så de ved ikke rigtig, hvad konkurrence er.«

– Hvad siger du til spekulationerne i Børsen om, at planerne om en gratisavis udelukkende er et forsøg på at tale prisen ned på Det Berlingske Officin?

»Det vil jeg på det kraftigste afvise.«