Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:06 08.04.2022 Christian Lindhardt

Rasmus Paludan taber syv sager i Pressenævnet

Rasmus Paludan taber syv sager i Pressenævnet

Rasmus Paludan har sendt syv klager til Pressenævnet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stram Kurs-leder Rasmus Paludan havde en skidt dag, da Pressenævnet forleden behandlede hele syv klager fra ham over forskellige medier.

Fem medier fik ikke kritik for at omtale en kvinde, som Rasmus Paludan blev gift med i efteråret 2021. I artiklerne, som hverken indeholdt kvindens navn eller billede, omtalte medierne, hvordan hun ved flere lejligheder havde optrådt frivilligt i medierne og blandt andet udtalt sig om sit forhold til den drabsdømte Peter Madsen.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da omtalen af to offentlige personers ægteskab er af offentlig interesse, og at pressen var inviteret til at overvære brylluppet. De fem medier, der undgik kritik, var Ekstra Bladet, Se og Hør, Her og Nu, Dagens.dk og Avisen.dk.

Ekstra Bladet slap også for kritik i to andre sager.

I en artikel havde Ekstra Bladet omtalt Paludans bryllup som ”desperat” og sket ”i al hast”, men det var heller ikke et brud på god presseskik.

I den anden sag havde Paludan klaget over, at Ekstra Bladet havde bragt yderst krænkende og udokumenterede beskyldninger mod ham, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet. Ekstra Bladet havde i en række artikler afsløret, at Rasmus Paludan havde talt om sex og opdigtet grove sexfortællinger med mindreårige drenge i et online-chatforum. Men også her fandt Pressenævnet, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og udtalte derfor ikke kritik.

SENESTE NYT

Flere nyheder