Siden Rusland for lidt over en måned siden invaderede Ukraine, har hele medie-Danmark fulgt udviklingen minut for minut. Korrespondenter og fotografer har rejst til fronten og nærliggende områder, og hjemme på redaktionerne har kolleger grebet historierne og formidlet dem til læsere, lyttere og seere.

TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt og fotograf Simon Borg er blandt de journalister, som dagligt har dækket krigen direkte fra gaden. For tiden befinder de sig på et hotelværelse i Ukraines hovedstad, Kyiv.

”I 19 år har jeg trænet og øvet mig på det, jeg laver lige nu. Det er, som om jeg har trænet mig op til den her krig,” siger Rasmus Tantholdt, som har rapporteret fra steder som Gaza, Libanon og Irak sammen med Simon Borg siden 2003.

De to har med egne ord efterhånden set lidt af hvert, og derfor bruger de ofte hinanden til at vende oplevelser, og de holder øje med den andens ageren og reaktionsmønster. Det gælder også holdets tredje part: Deres lokale fixer.

”Vi er lige meget værd. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden. For at vi kommer sikkert ud af det her, er det vigtigt, at vi alle tre er et hold og taler sammen,” siger Rasmus Tantholdt og pointerer, at de alle tre allerede har talt med en krisepsykolog, mens de har dækket krigen.

”At dække krig er en holddisciplin”

Når medier dækker krig, er det ifølge krisepsykolog Rikke Høgsted vigtigt, at alle involverede får mulighed for en debriefing – det gælder både kollegerne ude og hjemme.

”At dække krig er en holddisciplin,” siger Rikke Høgsted.

”Nogle gange kan det være sværere at være bagland end at være i front, for man ved ikke, hvornår der er fare på færde. Man er hele tiden spændt,” siger Rikke Høgsted, der har mere end 20 års erfaring med belastningspsykologi som blandt andet militærpsykolog i det danske forsvar.

Hun ser hun positivt på, at blandt andre DR og TV 2 har tilbudt alle medarbejdere en debriefing på grund af krigen i Ukraine.

”Organisationen har ansvaret for at sætte rammerne. Vi skal aldrig lægge det hen på den enkelte journalist at lave en vurdering af behovet for hjælp,” siger hun.

Hun opfordrer til, at debriefing sker i grupper, hvor man har mulighed for at dele sine erfaringer og nedbryde myten om, hvordan en rigtig journalist håndterer det at dække en krig.

”Gode kolleger er medicinen til at bearbejde oplevelserne med at dække krig,” siger hun.

Ukraine er en krig helt for sig

Simon Borg forklarer, at han og Rasmus Tantholdt oplever krigen i Ukraine som noget særligt, fordi de militært befinder sig på den ”svage” side.

”Det lægger sig et sted i kroppen og er en evig stresssituation,” siger Simon Borg og nævner, at den efterhånden seks uger lange udsendelse til Ukraine er den længste, de begge har været på.

”Kroppen er i alarmberedskab hele tiden,” siger han, og Rasmus Tantholdt stemmer i:

”Når du er i et område med krig, hvor en af parterne har atomvåben og andet ret heftigt isenkram, er din krop konstant i beredskab. Det er egentlig det hårdeste ved at være afsted,” siger Rasmus Tantholdt.

Voldsomme billeder kan være en del af jobbet

Selv om deres arbejde ofte kræver, at de bliver nødt til at filme og gennemse voldsomme videoer og billeder, vælger de til tider at springe videoer over. Forleden stødte Rasmus Tantholdt eksempelvis på en video af en ukrainsk soldat, der ringer til en russisk soldats mor og fortæller, at han netop har dræbt hendes søn.

”Det var modbydeligt. Hvorfor skulle jeg se det til ende,” siger han.

Men han var nødt til at se videoer, hvor ukrainske soldater skyder russiske krigsfanger.

”Som journalist skulle jeg forholde mig til, om der var tale om en krigsforbrydelse eller ej. Det er ikke rart, men det er en del af arbejdet,” siger Rasmus Tantholdt .

Når de to indsamler og klipper materiale, oplever Simon Borg, at han automatisk sætter ”et psykologisk filter” på, som han selv beskriver det.

”Vi tænker meget over, hvad vi klipper sammen til et indslag, som i sidste ende kommer ud til seerne. Når man filmer, går ens professionelle hjerne automatisk i gang, og her tænker jeg mere over den opgave, der skal løses,” siger han.

Krisepsykolog Rikke Høgsteds råd: 

• Husk dine behov. Kan du ikke længere mærke sult og træthed, og virker de gode vaner ikke længere, er der noget galt.
• Gør det, der plejer at give ro.
• Kolleger er den bedste medicin. Giv feedback til hinanden, alle skal være bevidste om, at man indgår i et fællesskab med en fælles opgave.
• Indfør faste politikker, blandt andet for debriefing.
• Hold pauser både i vagtplanen og i løbet af dagen.
• Engager dig i din fritid, og husk jordforbindelsen.
• Læg telefonen fra dig. Generelt er det godt at begrænse sit arbejde, når man holder fri. Arbejder man med medier, må man mindske sit medieforbrug.
• Fordøj indtrykkene løbende.
• Til lederen: Træd i karakter og vis respekt.

Den 7. april inviterer Dansk Journalistforbund til et fyraftensmøde om, hvad man som team kan gøre for at holde til den psykiske belastning af at skulle dække krig. Rikke Høgsted er blandt oplægsholderne, og det er muligt både at deltage fysisk og digitalt i mødet.