Rasmus Mark Pedersen, 28 år, formand for interesseforeningen Journalisterne og journalist på Radio24syv. Han efterlyser modspil til formandskandidat Lars Werge. »Efter den kulsejlede fusion bør medlemmerne have mulighed for at vælge en formand, der vil samme vej som medlemmerne.«
Foto: Solveig Willum

Hvad tror du vil give mest debat på årets møde?

»Fusionen. Jeg mangler stadig en god forklaring på, hvorfor en fusion er god for mig som medlem af Dansk Journalistforbund. Næstformandsposten, hvor jeg tror, at der bliver meget fokus på personerne, men jeg vil hellere se en debat, der kommer til at handle om værdier.«

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?

»Jeg har fire mærkesager. Jeg vil gerne have styrket fagligheden. Flere får individuelle kontrakter, og det stiller krav til individuel rådgivning, så bunden ikke går ud af arbejdsmarkedet. Samtidig vil jeg gøre en af forbundets mest populære arrangementer, Fagfestival, til en årlig begivenhed. Der skal være mulighed for at få et online forhandlingskursus, når medlemmerne står og skal bruge det, og så skal DJ være med til at give nyuddannede en bedre faglig uddannelse.

Jeg synes forbundets faglige afdeling er gået i stå med at lave nye aftaler. Jeg vil skabe et hold, der alene har til opgave at kontakte virksomheder, der bør have aftaler med os. Vi skal lave aftaler med andre forbund om fælles overenskomster, og så skal vi tage kontakt til samtlige arbejdspladser med gratis praktikanter.

For at sikre solidariteten i Dansk Journalistforbund skal også lavt betalte medlemmer have råd til at være med. Mit håb er, at vi om to år har gennemgået regnskabet så grundigt, at vi kan sætte kontingentet ned med 50 kroner. For min skyld kunne man godt spare næstformandsposten væk, og jeg mener også, at Fagligt Forum skulle kunne køre rundt af sig selv.«

Fusion med Kommunikation og Sprog?

Hvad er din holdning til en fusion med Kommunikation og Sprog?

»Da der ikke er opbakning til en fusion, så mener jeg, at de planer bør droppes. Jeg har tidligere været fortaler for fusionen, da jeg mener, at vi har udfordringer med at lave aftaler for kommunikationsfolk. Men det må vi løse på en anden måde. Man skal aldrig gå tilbage til noget, der ikke er opbakning til.«

Er fusionen med KS død for altid?

»Ja, den skal lægges død, men jeg synes, at vi skal øge samarbejdet med KS. Vi har en fælles interesse i at lave aftaler for kommunikatører.«

Ingen i HB er imod en fusion, men mange medlemmer af DJ er. Hvordan forklarer du det?

»Jeg tror, at det skyldes en manglende jordforbindelse med medlemmerne. Man glemte at tage debatten med medlemmerne.«

Flere gange har DJ’s ledelse understreget, at fusionen er afgørende for DJ’s udvikling, ellers kan medlemstallet falde drastisk. Er det overhovedet forsvarligt at vente mindst to år mere, KS kan jo finde andre at lege med?

»Jo, det kan jeg ikke afvise, at KS vil gøre, men det er jo op til dem, hvordan de gerne vil have deres organisation.«

DJ vil i de kommende år udvide samarbejdet med KS, men samtidig vil DJ også gerne optage og betjene flere kommunikationsmedlemmer. Er KS lige nu mest en konkurrent eller en samarbejdspartner?

»Jeg ser KS som en samarbejdspartner, og jeg er med på, at vi kan lave aftaler på tværs af fagforbund.«

Journalister og kommunikatører

Siden seneste delegeretmøde er gruppen Journalisterne, hvor du selv er formand, blevet dannet, blandt andet fordi I ønsker mere fokus på DJ’s oprindelige værdier som demokratiets vogtere. Gør DJ nok for journalisterne i dag?

»En af grundene til, at vi har lavet Journalisterne, er, at der er journalister, der ikke føler sig hjemme i deres eget forbund. Jeg synes, at DJ har glemt sine kerneværdier lidt. Vores fag er under et enormt pres, og jeg synes, at der har manglet en modreaktion. Flere går ned med stress. Jeg savner en forståelse for vores vilkår ude på arbejdspladserne. Der skal gøres en meget stor indsats for vores arbejdsforhold, og jeg undrer mig meget over, at det tit er chefer, der udtaler sig om vores journalistik. DJ skal også gøre mere for at hjælpe dem, der bliver fyret.«

Synes du, at DJ gør nok for kommunikatørerne?

»Nej, der skal laves flere aftaler med deres arbejdspladser. Ja, der har måske nok været en lønfest for nogle kommunikatører, men der er også rigtig mange, der arbejder gratis.«

Hovedbestyrelsen har slået fast, at det er helt afgørende, at mediebrugerne kan sondre mellem uafhængige journalistiske produkter og kommunikation og information. Er den sondring tydelig nok i mediebilledet i dag?

»Nej, det er den ikke. Der skal mere handling til. DJ skal være med til at presse på, så det bliver tydeligere for læserne, hvad der er journalistik. Man kunne for eksempel bruge et logo, der viser, at udgiveren er tilmeldt Pressenævnet.«

Risikerer DJ ikke at overse en masse medlemsgrupper, fordi alting i dag handler om journalistik og kommunikation?

»Jo, det kan da sagtens være tilfældet. Derfor vil jeg også gerne arbejde for, at der bliver lagt mere magt ud til de enkelte grupper.«

Ligestilling

DJ skal vedtage ny ligestillingsstrategi. I dag er der ikke ligeløn. Mandlige medlemmer af DJ tjener ifølge lønstatistikken i dag 2.100 kroner mere om måneden i gennemsnit. I de bedst lønnede jobs tjener mænd 8 procent mere end kvinder i lignende jobs. Mænd får gennemsnitligt 2.400 kroner mere i personlige tillæg. Er forskellene et problem, eller er lønforskel mellem kønnene kommet for at blive?

»Det, der skal være afgørende i en lønforhandling, er, hvor god den enkelte er til at sælge sig selv. Derfor skal der laves flere lønforhandlingskurser for alle DJ's medlemmer.«

DJ’s kontingent har i mange år været uforandret, men ligger stadig højt i forhold til andre fagforeninger. Skal det sættes ned?

»Jeg mener, at hele DJ's økonomi skal kigges efter i sømmene. Hvis der er råd til det, så skal kontingentet sættes ned med 50 kroner, og jeg er også åben for en model, hvor vi betaler ud fra, hvor meget vi tjener.«

Chefer i DJ

Kan man være chef, der kan hyre og fyre, og være medlem af DJ?

»Nej, bestemt ikke.«

De nye regler, der skal drøftes på delegeretmødet, lægger op til, at selvstændige, der er medlem af DJ, gerne må ansætte andre medlemmer. Er du enig i den formulering?

»Ja, men hvis de er en dårlig arbejdsgiver, skal de vide, at de ikke kan få hjælp i DJ. Vi er altid på lønmodtagerens side.«

Må de også forhandle honorar/løn?

»Så vidt jeg forstår forslaget, så er det kun korte, afgrænsede forløb, der bliver givet tilladelse til. Selvfølgelig skal man også forhandle løn for korte forløb, så ja. Men jeg er langt større fan af, at man laver samarbejdsaftaler i stedet for ansættelser.«

Hvilken af de opstillede næstformandskandidater vil du selv stemme på?

»Allan Boye Thulstrup, han er den, der bedst forstår, hvilke problemer vores forskellige fag står i. Og så kender jeg ham som en, der får tingene gjort i stedet for at sende alt i udvalg.«

Synes du, at der bør komme mere end en kandidat til formandsposten?

»Ja, det burde der være, man burde kunne lave et tilvalg og et fravalg. Efter den kulsejlede fusion bør medlemmerne have mulighed for at vælge en formand, der vil samme vej som medlemmerne.«

Fagligt CV:

Opstiller til hovedbestyrelsen, er tidligere ikke blevet valgt.

Fagligt aktiv i Dansk Journalistforbund siden 2006. Hans femte delegeretmøde.

Aktiv i KaJO på journalistuddannelsen i Odense, hvor han stod bag initiativet 'Praktik er uddannelse', der siden er blevet slagord for de studerende.

Blev i 2011 valgt som tillidsmand på Radio24syv, hvor han har forhandlet en lokalaftale på plads og blandt andet sikret minimumsløn til freelancerne og fridage for arbejde på genetidspunkter for de fastansatte.

For tre år siden var han en af tre initiativtagere til interesseforeningen Journalisterne, der så dagens lys sidste år. ”Ønsket var at samle medlemmer, der arbejder med fri og uafhængig journalistik, så vi kan føle os hjemme i et hurtigtvoksende forbund. Det er nu på vej til at lykkes, og jeg har været formand fra begyndelsen.”

Læs mere om kandidaten her: http://rasmusmp.dk