Det er fagforeningernes egen skyld, hvis de ikke kan skaffe aktive medlemmer. Det er konklusionen på de erfaringer, som it-forbundet PROSA foreløbig har eksperimenteret sig frem til.

De er en syv-otte mennesker, ni måske, som mødes en gang om måneden.

Det er ikke interessen for politik, ikke glæden ved at holde møder og organisere en hel masse, der motiverer. Det er ønsket om at gøre noget.

Den tredje torsdag i hver måned mødes de i PROSAs lokaler i Ahlefeldtsgade i København. Der kommer som regel en oplægsholder og fremlægger det seneste nye, og så diskuterer man et par timer og prøver at relatere den nye viden til den helt konkrete hverdag ude i arbejdslivet.

Bagefter er der lidt mad.

"Jeg er ikke fagligt aktiv, og vil ikke lade mig vælge til almindeligt fagforeningsarbejde. Men det er rart at være lidt aktiv inden for et område, hvor jeg har noget at bidrage med, uden at jeg behøver blive rodet ind i administration og politik," siger Karin Brønnum. Hun er medlem af PROSA og er blevet aktiveret, efter at it-fagforeningen for godt et år siden begyndte at eksperimentere med en ny måde at drive fagforening på.
PROSA døjer som så mange andre fagforbund med at tiltrække aktive og engagerede folk til det faglige arbejde.

"Vores tese er, at der efterhånden har udviklet sig en slags fremmedgørelse over for fagfore-ninger i almindelighed. Folk har vænnet sig til, at en fagforening er god at have i ryggen, hvis man kommer i nød. Men spørgsmålet er, hvor længe vi kan blive ved med at hverve nye medlemmer på det grundlag. Derfor har vi sat os for at finde frem til nogle tilbud til medlemmerne, som de kan bruge i hverdagen. De skal opleve, at der er noget at hente i det faglige fællesskab, som de kan bruge, inden de kommer i nød," siger Henrik Kroos, der 1. marts afløste Erling Krohn som fuldtids styrmand på PROSAs udviklingsprojekt.

Det eksperimenterende har blandt andet bestået i, at der gennem hele det første år har været holdt stribevis af medlemsmøder om alle mulige emner, der kunne tænkes at interessere medlemmerne. Det har faktisk vist sig, at der er masser af folk, der ligesom Karin Brønnum gerne vil gøre en indsats på et eller andet område – bare de ikke risikerer at blive opslugt af alle mulige fagforenings-opgaver. På baggrund af erfarin-gerne har PROSA etableret nogle arbejdsgrupper omkring de emner, der har vist sig at være størst interesse for. Det er især arbejdstilrettelæggelse, psykisk arbejdsmiljø og stress.

Stress-erfaring
I Karin Brønnums gruppe arbejder de knap ti deltagere med psykisk arbejdsmiljø. Det er noget it-folk snakker meget om.

"Det helt typiske er, at der ikke bliver sat tid nok af til de opgaver, der skal udføres. Virksomhederne og de ansatte konkurrerer på tidsforbruget. Men hvis man vil have, at medarbejderne kan holde til mere end et projekt uden at blive slidt ned, så må man til at se på, hvordan man passer lidt bedre på hinanden i det daglige. Det er det, vi prøver at gøre noget ved," siger Karin Brønnum.

Hun har selv været på flere arbejdspladser, hvor der har været knas med arbejdsmiljøet, og hun har også selv erfaringer med stress. Hun vil have gjort noget ved problemet, så det ikke skal være en betingelse for at deltage i arbejdslivet, at det foregår med det psykiske helbred som indsats. Der må formuleres nogle stresspolitikker, som man kan tage med ud på virksomhederne på samme måde, som man mange steder har rygepolitikker, mener hun.
Det er Karin Brønnums bidrag til fællesskabet. Hun lader andre om at klare det organisatoriske og politiske arbejde i PROSA.

Læs også: For de mange, der kun er få og Her går det godt