Er statsstøttet public service godt eller skidt for konkurrencen på mediemarkedet?

Svaret er entydigt ja, hvis man skal tro en rapport, BBC har fået udarbejdet.

Rapporten sammenligner, hvor meget der bliver brugt på tv-produktion af henholdsvis offentlige og private midler i en række lande – heriblandt Danmark – og undersøgelsen viser, at tallene følges ad. Lande med store offentlige investeringer i tv har også store private investeringer.

På den baggrund konkluderer rapporten, at en stærk public service-station ikke presser de private medievirksomheder ud af markedet. Tværtimod skaber den en sund konkurrence, der får de private til at levere tilsvarende høj kvalitet – til seernes gavn og glæde.

Og den konklusion er noget, der skaber ekstra julehygge i DR’s mediedirektør Gitte Rabøls kontor.

»Public service-stationer bliver her beskrevet som en vækst-generator, der er med til at skabe nyt liv, nye investeringer og nye talenter i en hel branche. Det er en positiv spiral, og ikke den negative, som det nogle gange bliver beskrevet som. Men det passer også med min egen oplevelse, som er at konkurrencen mellem os og de private er med til at holde os alle på tæerne,« siger Gitte Rabøl til Journalisten.

DR skal også underholde

Hun nævner som eksempel, at der aldrig er blevet produceret så meget dansk tv til de kommercielle stationer som nu.

»Det er med til, at alle søger efter originalitet, efter de bedste værter og så videre. Og når de andre står på tæer, skal vi også stå på tæer og spørge: Hvordan kan vi lave det bedste tilbud?«

Men er DR sat i verden for at konkurrere?

»Det er ikke vores opdrag, at vi skal holde os på en lille bane. Vi skal være der for alle, og der står for eksempel også ’underholdning’ i radio- og tv-loven. Rapporten siger netop også, at det er der, hvor man har de brede og stærke public service-stationer, at markederne har det bedst,« siger Gitte Rabøl og nævner også, hvordan DR’s brug af eksterne producenter er med til at understøtte et stort privat produktionsmiljø.

Penge bruges på flere kanaler

På SBS Discovery køber man imidlertid ikke uden videre den påstand, rapporten kommer med. Selvom kommunikationschef Jesper Jürgensen bekræfter, at SBS de senere år har investeret langt mere i blandt andet i danskproduceret fjernsyn.

»Ingen tvivl om, at vi har investeret mere og mere i programmer. Og i dag er der et hav af kanaler, der er blevet mere målgruppe-fokuserede. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, om public service-stationerne skal bruge penge på så mange kanaler,« siger Jürgensen og nævner DR’s nye kanal DR3, som har været en torn i øjet på de kommercielle stationer.

»I tilfældet DR3 har man bare set på de kommercielle kanaler og sagt: Sådan en kanal med en masse film og serier skal vi også have. I de første tre måneder sendte DR3 180 film. Det har vi lidt svært ved at se som et public service-tilbud,« siger Jesper Jürgensen.

Men får det ikke bare jer til at lægge jer ekstra i selen og købe endnu bedre film og serier?

»Vi fisker jo i samme dam. Og hvis DR bare får flere midler til at købe programmer, så bliver det en konkurrence om den største tegnebog. Vi oplever i nogle sammenhænge, at public service-stationerne byder over markedsprisen. Så de egentlige vindere er produktionsselskaberne og dem, der har rettigheder til at sælge film og formater.«

Store investeringer, men i hvad?

Netop sammenhængen mellem investeringer og indhold er også et spørgsmål, medieforsker og lektor ved KU Henrik Søndergaard stiller omkring BBC-rapporten. Rapporten fortæller, at store offentlige investeringer i medierne modsvares af store private investeringer, men ikke hvilken program-type, pengene investeres i.

»Kvalitetsvurderinger er svære at have med at gøre. For er programmer med høj produktionspris bedre end de billige. Rapporten fortæller ikke, hvordan man bruger pengene. Hvis man for eksempel spreder investeringerne ud på nye kanaler, får man jo relativt mindre kvalitet for pengene. BBC har jo langt større budgetter end DR, men det samme antal kanaler, de skal udfylde,« siger Søndergaard.

Rapporten forsøger faktisk at belyse spørgsmålet om kvalitet – ud fra en spørgeundersøgelse blandt seere i de forskellige lande. Her ligger Danmark overraskende lavt, på trods af, at vi er det land, hvor investeringerne i tv-produktion pr. indbygger et næsthøjest efter Norge.

I DR’s analyseafdeling står man uforstående over for denne måling, da man selv har meget mere positive målinger fra seerne, og Henrik Søndergaard er heller ikke tilbøjelig til at tillægge dette spørgsmål for stor vægt.

Rapport bekræfter forskning

Søndergaard tager i det hele taget forbehold for undersøgelsen, der bygger sin konklusion på sammenligningen mellem forskellige lande. Dette er nemlig meget svært at gøre inden for medieforskning, siger han.

»Der er stor forskel på store og små markeder. På små markeder spiller public service-medier en meget større rolle og giver en anden dynamik. Jeg vil ikke sige, det ikke er en valid undersøgelse. Men der er problemer med at sammenligne store og små markeder, som man gør her,« siger Henrik Søndergaard og bemærker også, at den engelske rapport ser TV 2 i Danmark som en kommerciel kanal, selvom den har public service-forpligtelser.

Overordnet set er Henrik Søndergaard dog ikke overrasket over rapportens konklusioner.

»At en stærk public service-sektor gør den private sektor stærkere og mere varieret er sådan set ikke en overraskende pointe. Det er almindeligt anerkendt blandt forskere, der arbejder med de her ting. Man sætter barren højere for, hvad der skal til for at konkurrere. Åbner du en ny tv-kanal, kan du ikke nøjes med at sende gamle amerikanske film,« fortæller Henrik Søndergaard.