Rapport om DR-skandalen i denne uge

Senest på fredag fremlægges den længe ventede rapport om budgetoverskridelsen i byggeriet af DR Byen. På forhånd er der rejst tvivl om dens betydning. 

Senest på fredag fremlægges den længe ventede rapport om budgetoverskridelsen i byggeriet af DR Byen. På forhånd er der rejst tvivl om dens betydning. 

Hvem er synderne? Og hvem har i virkeligheden skylden for den enorme budgetoverskridelse?

Sådan lød spørgsmålene, da revisionsfirmaet KPMG i sin tid blev sat til at undersøge årsagen til ekstraregningen på 1,7 mia. kr. for at bygge DR Byen.

Eller hvis vi skal udtrykke det i ministeriel sprogbrug: Hvem i byggeledelse, direktion og bestyrelse har kendt til interne notater vedrørende DR-Byens økonomi og risikovurderinger – og på hvilke tidspunkter? 

Spørgsmålet er dog, om det overhovedet kan lade sig gøre at klarlægge, hvorfor byggeriet af  DR Byen kom til at koste 4,7 mia. kr. og ikke 3 mia. kr., som oprindeligt planlagt?

En række professorer har således allerede kritiseret, at de ansvarlige for DRs byggeskandale går fri. Og da selve rapporten om budgetoverskridelsen også viste sig dyrere end ventet, kom det tillige frem, at flere centrale medarbejdere har nægtet at bidrage med oplysninger til afdækning af forløbet.

Om hele undersøgelsen har været omsonst, vil dog vise sig senere i denne uge, hvor revisionsfirmaet KPMG og Grant Thornton skal aflevere rapporten til Kulturministeriet.

Den officielle deadline er på fredag, men ifølge Journalisten.dks oplysninger vil rapporten muligvis komme tidligere i denne uge. 

Undersøgelsen er i øvrigt forsinket og skulle i henhold til kommissoriet være afsluttet inden udgangen af 2007

 

1 Kommentar

Susanne Seemann
19. JUNI 2008
Re: Rapport om DR-skandalen i denne uge

Er der nogen der kender mere til selve byggeriskandalen?

"Da man piloterede til byggeriet af DR Byen, kom man
til at ramme en pæl ned i den sprække i kridtlaget,
man kalder Rådhusforkastningen, ..."

Se foto med indramningen:
http://www.e-pages.dk/bgmonline_ab/81/23