search

Rapport: Nedturen er global

Der er mange dystre tal og få lyspunkter i den årlige rapport om globale trends i mediebranchen fra konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers. Indtægter fra webannoncer styrtdykker.

Der er mange dystre tal og få lyspunkter i den årlige rapport om globale trends i mediebranchen fra konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers. Indtægter fra webannoncer styrtdykker.

Ifølge rapporten »Global entertainment and media outlook 2009-2013« fra konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers falder annonceindtægter med 12,1 procent i år på verdensplan, og især de traditionelle mediearbejdspladsers økonomi er under pres.
Blandt de få lyspunkter er forventning om øgede indtægter på mobilannoncering, som efter en langsom start ventes at tredoble over de næste fem år. På positivsiden vil betalings-tv og tv-licenser i gennemsnit vokse med mere end 5 procent årligt frem til 2013.

For resten af mediebranchen ser det mindre godt ud:

  • Efter at webannoncering årligt er steget med op til 40-50 procent de senere år, vil der være en negativ vækst på 2,7 procent i år – og de tocifrede vækstrater vender først tilbage igen i 2012 og 2013.
  • Indtægterne fra avisproduktion falder med 10 procent i år, men konsulenterne spår en lille positivt vækst på 2-3 procent i 2011 og 2012.
  • Tv-annoncering får et minus på 11 procent i år og nulvækst frem til 2013
  • Også kundemagasiner, som har vokset pænt de seneste år, får et minus i år på 9 procent.

Inspireret af Apples succes med Itunes spår konsulenterne, at mikrobetaling kan øge omsætningen I mediebranchen. Kunderne vil ifølge PWC gerne betale for indhold – ligesom på Itunes – hvis bare det ikke er for besværligt.
Fra 2010 vil der være en vækst i mediebranchen på 3,8 procent, 6,7 procent i 2011 og 7,1 procent i 2012. Væksten vil især være inden for film og videospil.
Læs hele rapporten her (PDF)

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen