Ramaskrig fra radiovært: DR har gjort rådhusklokkerne til en radiojingle

DR peppede i denne uge Radioavisens rådhusklokker op med et stille beat. ”En leflen for yngre lyttere,” mener Radio24syv-vært Anders Kjærullf. For ham er klokkerne en urørlig del af DR’s brand. Nyhedsdirektør: ”Vi har kombineret klokkerne med et moderne nyhedsudtryk” (opdateret kl. 23.17)

”Jeg er en gammel konservativ stodder – det står jeg gerne ved. Men man kan simpelthen ikke matche rådhusklokkerne med et stille beat.”

Sådan siger Radio24syv-vært Anders Kjærullf, efter at DR tidligere på ugen gik i luften med en ny version af Radioavisen. En af ændringerne er netop, at der er lagt et såkaldt stille beat under rådhusklokkerne op til 12-Radioavisen. Og det falder ikke i god jord hos Anders Kjærullf.

”Beatet og rådhusklokkerne virker simpelthen ikke sammen, de to ting ødelægger hinanden. Og som radiofonisk værk er det meget umusikalsk og urytmisk klippet,” siger han.

Anders Kjærullf beskriver selv sit forhold til rådhusklokkerne som passioneret.

”Rådhusklokkerne er et symbol på landet. Måske er det, fordi jeg er halvgammel, men for mig er klokkerne en stor del af Danmarks Radios brand. Og jeg kan slet ikke forstå, de vil pille mere ved dem,” siger han.

DR: Lytterne faldt fra

I en artikel på dr.dk har nyhedsdirektør Sandy French udtalt, at DR med beatet under rådhusklokkerne vil fastholde nogle af de ”forholdsvis mange lyttere”, der falder fra, når de hører klokkerne. 

Men den køber Anders Kjærullf ikke:

”Undskyld mig, men det drejer sig om 30 sekunder af folks liv, hvor de dybest set kan gå hen og tage en kop kaffe mere eller få tisset af. Det er en misforståelse, at folk sidder med fingeren på knappen og er klar til at skifte kanal eller slukke på grund af klokkerne. Det tror jeg simpelthen ikke på,” siger han.

Han mener, DR med den mere poppede udgave af rådhusklokkerne lefler for lytterne med billige tricks.

”Danmarks Radio har lavet rådhusklokkerne om til en kommerciel radiojingle og lader sig synke ned i en leflen for yngre lyttere, som sagtens kan gennemskue, at der bliver leflet for dem,” mener han.

”Verden stadig står, og klokkerne ringer”

Ifølge Anders Kjærullf er det slemt nok, hvad DR allerede har gjort ved rådhusklokkerne gennem tiden. Han henviser til, at man allerede i 80’erne droppede den direkte sending og gik over til en båndet udgave.

I 2003 var rådhusklokkerne igen på dagsordenen. Dengang skabte det stor debat og en kortvarig arbejdsnedlæggelse, da DR ville afskaffe den mere end to minutter lange transmission og i stedet bringe en forkortet version af klokkerne. Anders Kjærullf forstår godt, at klokkerne kan få sindene i kog.

”Man skal ikke glemme, at rådhusklokkerne har et virkelighedsbevarende niveau. Man kan vågne op og have en mærkelig dag og være i tvivl om, om virkeligheden er virkelig. Men så kan man tænde for radioen og forvisse sig om, at verden stadig står, og klokkerne ringer,” siger han.

Ingen folkestorm denne gang

Nyhedsdirektør Sandy French fortæller dog, at denne uges ændringer ikke har kastet mange reaktioner af sig.

”Det har ikke været nogen folkestorm. Jeg tror, jeg personligt har modtaget tre mails fra nogen, der synes, at det skulle vi ikke have pillet ved,” siger hun til Journalisten.

Hun afviser at fortælle, hvor mange lyttere der hidtil er faldt fra under rådhusklokkerne uden et stille beat. Men om ændringerne siger hun:

”I virkeligheden er det en ambition om at forene den historiske arv og modernisere vores nyhedsudtryk. Vi har stor respekt og kærlighed til traditionen med klokkerne, men vi har bare kombineret klokkerne med et moderne nyhedsudtryk,” siger hun.

Har Anders Kjærulf ret i, at lefler for en yngre målgruppe med det her beat?

”Nej, det har han ikke ret i. Det her er ikke sket for at lefle for yngre målgruppe. Og vi laver jo i forvejen et særskilt nyhedstilbuds til de unge med P3 Nyhederne.”

Kan du følge argumentet om, at klokkerne er en institution og et brand for DR, som I ikke bør pille ved?

”Nej, det kan jeg faktisk ikke. For mig er det underligt at drømme om, at verden står stille, og at vi skal lave en radioavis, som man gjorde i 1936. I dag lytter tre millioner danskere til Radioavisen over en uge. Og det er vigtigt, at den for dem føles moderne og troværdig og aktuel,” siger hun.

Forslag: Udflyt klokkerne!

Men Anders Kjærullf mener, at DR burde være gået endnu videre, hvis det endelig skulle pille mere ved rådhusklokkerne.

”Hvis man virkelig ville signalere noget nyt og være modig, så skulle DR have genindført den direkte sending fra Rådhuset, som man havde indtil 80’erne. Direkte radio, det er virkelighedsbekræftende modigt,” siger han og tilføjer:

”Og nu man var i gang, burde man selvfølgelig have udflyttet rådhusklokkerne til Aarhus eller Aalborg – mindst 110 kilometer fra hovedstaden. Eller gøre det endnu mere artificielt ved at speede dem op eller lægge et støjende beat eller en stortromme ind under. Det her resultat er alligevel så sørgeligt.”
 

Opdateret kl. 23.17: Sandy French' svar fra interviewet på kritikken af, at DR lefler for en yngre målgruppe, er tilføjet artiklen.