search

Ramasjang special

LATTERLIGGØRELSE. DRs nye "Specialklassen" sendes på Ramasjang. Målgruppen er de 3-10-årige. Ifølge redaktøren vil DR nedbryde tabuer om specialklasser og fokusere på problematikken eksklusion/inklusion.Vi skal grine MED hovedpersonerne, ikke AF dem.

LATTERLIGGØRELSE. DRs nye "Specialklassen" sendes på Ramasjang. Målgruppen er de 3-10-årige. Ifølge redaktøren vil DR nedbryde tabuer om specialklasser og fokusere på problematikken eksklusion/inklusion.

Vi skal grine MED hovedpersonerne, ikke AF dem. Grinet er på bekostning af en forsvarsløs gruppe hæmmede, der qua deres handikaps ikke har nogen valgfrihed, tvunget, som de er, til en bestemt kontekstuel ageren.

Formålet lyder ædelt, men tages målgruppen i betragtning, klinger det hult. Anser DR virkelig aldersgruppens abstraktionsniveau så højt, at den kan skelne mellem grine AF og MED? Er målgruppen i stand til at få en så sublim opfattelse af specialklasseproblematikken, at den kan profitere af eller forstå inklusionsproblematikken?

Målgruppens udbytte af at se "Specialklassen" er bevidstgørelsen om en gruppes anderledeshed. Dermed skaffer DR ammunition til skolegårdens mobning og er med til at FORHINDRE inklusion.

Man griner AF de bøvede fyre. Deres dumhed udstilles og latterliggøres. Det sjove er uden for konkret tænkende børns referenceramme. Psykologens kuk i kasketten og faglige uduelighed, når hun beder Osman om at "lægge sig på sofaen", og de uudsagte hints omkring det 25 karats guldur, fatter børn ikke. Ej heller "hvem er de gale?"-problematikken.

Det skyldes nok ikke uvidenhed og naivitet hos DRs, men forsøg på legitimering af en uetisk og letkøbt slåen plat på en forsvarsløs minoritet, jævnfør X-factor.

At åbne for et tabu, er at udvide kendskabet til det tabuiserede. Beskrivelsen af specialklassen og dens uappetitlige, tåbelige og egocentriske elev Jeppe og hans ven, en negerdreng, sød på slavemåden, pressefolder, bælte op over maven, sambosko og en lus, som påkaldes med et rituelt stammeråb ,er stereotyp, floskelagtig og unuanceret. DR mytoficerer billedet af specialklassebørnene, som "de andre" og "anderledes" – fastholder et tabu og diskriminerer en forsvarsløs minoritet.

Lad os hellere nedbryde tabuer med "TV-stationen" og grine MED DR medarbejdere, skildret som grimme, dovne, drikfældige, løgnagtige, gammelkommunister, som dagen lang horer på skrivebordene og overskrider deres budgetter?

– Eva Langballe, mor til specialklassebarn, tidl overlærer nu studerende ved SDU

Kommentarer
10
Birgitte Fredsby
06.02.10 10:56
Re: Ramasjang special
Kære Eva Langballe

Som vi også tidligere har korresponderet om, er vi i DR helt enige i, at ingen bør udsættes for diskrimination og mobning. Det er udgangspunktet for, at vi sender komedieserien "Specialklassen” på DR Ramasjang - hvor hovedpersonerne spilles af voksne skuespillere klædt ud som dukker. Her forsøger vi med kærlighed og humor at at vise, hvordan tilværelsen kan se ud fra to skoleelevers side, der ikke altid har det let.

Ved at tage afsæt i børnenes synsvinkel forekommer verden let absurd - det gælder også den nævnte scene med skolepsykologen. Serien er tydeligt en komedie og skolepsykologen en komisk figur. Det børn på et overordnet plan kan få ud af en scene som den du nævner er at forholde sig kritisk til autoriteter. For det står klart at det psykologen der har brug for en psykolog - ikke dukkerne.

For DR handler programmet også om, at det ikke skal være tabu, at der findes børn som Osman og Jeppe, som ikke opfører sig efter de gældende normer. Vist i en humoristisk dukkefilm bliver det risikofrit for børnene at genkende sig selv i de to søde drengerøve og deres let absurde verden. Og det kan give dem en større empati og bruges som åbning til at udfordre fordommene. - For hvorfor skal det egentlig være forbudt at tale om, at nogen er anderledes, i specialklasser eller i andre skoleklasser?

Det er bevidst at vi bruger humor, som fortælleredskab i serien. I seriens målgruppe, som er fra 7 år og opefter, har børnene typisk en fint udviklet humor og bevidsthed om forskellige genrer og sociale rum. Det så man fx i modtagelsen af den provokerende tegnefilm ’Terkel i knibe’, som medvirkede til at gøre det ok at tale åbent om mobning i skolerne.
 
På DR Ramasjang hylder vi mangfoldigheden, og her er vi glade for Osman og Jeppe, der ligesom Pippi Langstrømpe og Bamse med kant og kærlighed kan medvirke til at flytte grænserne for, hvornår man er ok. Foreløbig har vi også modtaget mange positive tilkendegivelser på serien, så vi håber, at Eva Langballe og andre voksne vil gribe chancen og kigge med en ekstra gang.

Med venlig hilsen
Birgitte Fredsby, Kanalchef, DR Medier, B&U
.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Thomsen
22.02.10 00:09
Re: Ramasjang special

Kære Birgitte Fredsby.

Som Far til to drenge på 4 og 7 år, er det med glæde at en kanal som Ramasjang har fundet dagens lys. I sender en masse gamle børneprogrammer, som Jeg selv så i min spæde barndom. Og har nydt til fulde at se dem igen sammen med mine børn. Nu sidder vi ikke og ser alt hvad der bliver sendt, sammen med ungerne, men en serie som har taget drengene med storm, er Jeres serie "speciel-klassen"..........???????? 

Jeg er selv en stor 40 årig dreng, med en stor humoristisk sans, samt et meget åbent sind. Hvilket jeg håber jeg har fået givet videre til mine børn. ( det virker ihvertfald sådan).                                                                                                        Men med programmet speciel-klassen, har mit åbne sind godt nok mødt en stor, høj, fed kæmpe-mur, som jeg har svært ved at forcere. Derfor skriver jeg denne mail, med håb for "frelse" for mit åbne sind. 

Jeg har siddet og set flere afsnit  af speciel-klassen sammen med ungerne, som gang på gang knækker sammen af grin af de 2 hovedpersoner. ( så hvis missionen er at lave en sjov serie for børn, er det lykkedes til fulde ). Selv sidder jeg med en mærkelig smag i munden.  

Jeg har selv en nevø som går i speciel-klasse. Og i vennekredsen er der 2 børn der ligeledes går i speciel-klasse.           Det i sig selv er jo en god indgangs vinkel, til en snak med mine unger om det, at nogen børn går i specielklasse og hvorfor. Men dem som sjovt nok har samme smag i munden som mig, er sjovt nok forældrene til de børn nævnt tidligere i teksten.

Jeg har forsøgt at sætte mig ind i humoren i serien, og forsøgt at se en ide med serien. Jeg ved også at den lille af mine drenge ikke er den primære målgruppe.                                                                                                                                Men når legen på børneværelserne når det uundgåelige punkt hvor enigheden hører op, så er ordlyden ikke mere den med "skrub ud af mit værelse" eller "jeg gider ikke lege mere". Nej nej, nu lyder den på "stop så, eller er du så dum at du skal i speciel-klasse", efterfuldt af fnisen og grinen.

Jeg må jo håbe at der i sin tid har siddet en gruppe eksperter i DR Ramasjang som med masser af erfaring i rygsækken har udviklet serien "speciel-klassen". Personligt kan jeg på intet tidspunkt se at serien skulle være med til at ophæve et tabu omkring speciel-klasser, eller i det hele taget, have et fornuftigt budskab. Jeg føler derimod at serien nedgør og fordummer en gruppe mennesker, som i dette tilfælde er børn, som i forvejen måske ikke har det helt nemt.                    

I en tidligere mail til Eva Langballe er der skrevet at filmen "Terkel i knibe" var en stor succes og med til at åbne op for debatten omkring mobning.....JaJa, men dertil skal siges at en stor gruppe børn samtidigt blev udstillet, nemlig de overvægtige piger. Og mobningen fik samtidig en retning. Hvis jeg så samtidig holder julekalenderen "Pagten" op med hensyn til emnet mobning. Så var det en hel anden indgangsvinkel. Det blev ikke forklejnet og humoristisk udlagt ligesom "Terkel i knibe", men derimod noget som gik rent ind hos alle. Det er på samme måde jeg har det med "speciel-klassen". Hvis man endelig skal lave en serie med et, ifølge DR,  "tabu" belagt emne, hvorfor så forklejne og fordumme.

Så Birgitte. Du kan godt høre at mit åbne sind er under hårdt pres fra den store mur. Ku´ du ik´ hjælpe mig med at vælte den mur og få mit åbne sind på ret køl igen?

Bedste hilsner fra  Jesper Thomsen

                                   

Fremhævet af Journalisten
Torben Klint
16.03.10 11:40
Re: Ramasjang special

Indlæg i debatten om ”specialklassen”

Vist i en humoristisk dukkefilm bliver det risikofrit for børnene at genkende sig selv i de to søde drengerøve og deres let absurde verden.” Skriver Birgitte Fredsby

Ja, det bliver risikofrit for ”normalklassebørn” men hvad med de børn der går i specialklasse?  For dem er det absolut ikke risikofrit at man bruger det kunstgreb at placerer figurerne i en specialklasse og kalde serien "Specialklassen".

I skaber fordomme når i afsnit efter afsnit tager problematikker op som gælder for alle børn i en ramme der kæder disse problematikker specifikt sammen med specialklassebørn. Det kommer til at virke som om i gør grin med specialklassebørn, ved at fremstille NETOP specialklassebørn på den måde det bliver gjort i serien.

Andre børn kan distancere sig fra figurerne på en helt anden måde end de børn der selv går i specialklasse. Men for specialklassebørnene kommer det alt for tæt på, og de kommer alt for nemt til at føle at de bliver gjort til grin. Så bliver humoren til mobning, uge efter uge, afsnit efter afsnit.

”For hvorfor skal det egentlig være forbudt at tale om, at nogen er anderledes, i specialklasser eller i andre skoleklasser?Skriver Birgitte Fredsby videre.

Jamen, det skal det da heller ikke – hvem har påstået det? Men man kan i den grad godt diskutere måden det bliver gjort på. Jeg er helt med på at man kan dramatisere nogle problemstillinger med dukker, humor og ved at sætte tingene på spidsen og jeg hylder mangfoldighed og kant, men at bruge en så sårbar gruppe som specialklassebørnene i det dramatiske kunstgreb er efter min mening en stor fejl. At bruge humor og kant kræver fingerspidsfornemmelser for hvornår det fungerer og hvornår det ikke gør. At det er en serie der kommer igen og igen gør det endnu mere problematisk for de børn det går ud over.

Det bedste ville være at give serien en "time out" og så relancere den med Jeppe og Osman som børn i en ganske almindelig folkeskoleklasse. På den måde kan i vise at i tager det alvorligt at i er kommet til at lave en ubetænksom fejl, der er gået ud over en gruppe børn som det selvsagt aldrig har været meningen det skulle gå ud over.

De mange henvendelser i har fået med positive tilbagemeldinger, er det mon fra folk der uopfordret skriver ind og roser serien, er det 10 eller 100 og hvordan er det i forhold til antallet af tilbagemeldinger med negativ kritik af serien. Kommer der slet ikke noget negativ kritik af serien?

Måske skulle i ikke være helt så glade for Osman og Jeppe som i åbenbart er og sammenligningen med Pippi er da godt nok at tage munden fuld. Astrid Lindgren mestrede jo netop med sin empati kunsten at tale til børn uden at såre dem.

Med venlig hilsen

Torben Klint

PS.

Der findes en række fordomme om specialklasser og de trives i bedste velgående, både blandt voksne og blandt elever der går i folkeskolen.

Eleverne i specialklasserne i de danske folkeskoler er ganske almindelige børn, som er helt med på de gældende normer og har et helt almindeligt følelsesliv. De har nogle indlæringsproblematikker som kan være meget forskellige, men ellers ligner de til forveksling dem der går i normale klasser. Det er børn som går sammen med normalklassebørnene i fritidshjem mm. Det er børn der tit skal kæmpe hårdt med fordommene for at forklare hvorfor de går i specialklassen. Det er også børn som i 4,5,6 klasse flyttes fra normalklassen til specialklassen fordi de har svært ved at følge med. Det kan være meget svært at håndtere sådan en flytning psykisk, netop fordi der er så mange fordomme om specialklassen.

 
   
Fremhævet af Journalisten
Thomas Bugge Larsen
20.03.10 08:52
Re: Ramasjang special

Kære alle.

 Som lærer i to specialklasser har jeg samme grimme smag i munden, som der ovenfor gives udtryk for. Jeg har også svært ved at se sammenligningen med Bamse og Pippi, som vi ofte ser og læser sammen med vores egne børn. Vi læser fx tit pippi, og bruger serien som udgangspunkt for en snak om forskellige problemer, som mine små børn oplever i børnehaven. Det kan fx være hvis der er en der slår, så er det jo rart at kunne bruge pippis "Hvis man er stærk skal man også være rar", osv. Det er litteratur med en "opdragende" og værdiladet mening. Jeg ville have meget svært ved at få samme udbytte med mine børn hvis jeg sad og læste "Specialklassen". Hvilket udbytte skulle mine børn få at det ? Jeg kunne godt tænke mig nogle eksempler.

 Jeg syntes det er fint at man kan tage lidt pis på nogle faggrupper, og hvad er mere nærliggende end lærergruppen, psykologer, pædagoger, etc ? Alle har jo et forhold til nævnte grupper, og vi kan godt tage noget røg. Man skal jo ikke tro, at vi ikke snakker sjovt om eleverne, det gør vi da, og det er en slags overlevelsesmekanisme, en form for legaliseret jargon, der gør os i stand til at have en professionel distance til elevgruppen, som vi jo kommer ud for lidt af hvert fra, såvel fra eleverne som for forældrene. Men vi gør det aldrig foran eleverne, netop fordi vi er professionelle  !! Gælder det samme for satire journalister ?

Desuden syntes jeg bare ikke serien er sjov. Ville det være sjovt hvis det var en serie der gjorde grin med interlektuelles børn ? Børn der bliver ekskluderet, fordi det er "yt" at tilegne sig viden, og vise at man er klog ? Næppe. Det ville aldrig blive sjovt at lave en serie hvor der blve gjort grin med journalister, tv værter, eller lignende faggrupper, fordi jobbet er så forudsigeligt og steriotypt, at serien ville blive gentagelse på gentagelse af kedelige indslag.  Det nemmeste er at finde den absolut svageste samfundsgruppe, og så lave grin med den. Her kan vi alle grine med.  Har DR mon overvejet at gøre grin med fysisk handicappede næste gang, og lave satire om dette ? Eller om andre svage samfundsgrupper, alkoholikere, misbrugere, etc ??

Jeg har med glæde set "Yallahrup færgeby" som man jo ivrigt diskuterede hvorvidt den var diskriminerende. Det syntes jeg ikke den var, fordi den også var kærlig og ærlig i sit udtryk og skildring af nogle sider af indvandremiljøet, som både "vi" og "de" kunne se det sjove i. Og den var jo sjov, med en syret kant. Det er specialklassen ikke. Herhjemme griner vi ikke når den bliver sendt, og mine store piger på 10 og 13 år griner slet ikke, fordi de går på en stor skole med ca 10 % specialklasse elever, og oplevet et inkluderende miljø, hvor de "værdier" der præsenteres i serien, ligger langt fra det de oplever på skolen.
Jeg kunne godt tænke mig at vid, om man har en indsigt i hvad inklusion egentligt er, og om man virkeligt tror at serien fordrer dette ?

 De eneste jeg mangler at snakke med serien om, er vores specialklasse elever, for jeg mangler simpelthen indsigt i, hvad netop disse elever syntes om serien. Uden at have snakket med nogle af deres forældre om dette, er jeg slet ikke i tvivl om, at forældrene føler sig gjort til grin, nedgjort i et samfund, hvor de ofte selv har oplevet nederlag, og som de nu oplever udstillet på den mest groteske måde, gennem en latterliggørelse af deres børn.
Jeg vil godt spørge DR om hvorvidt man overhovedet har lavet research til serien, og overvejet nogle af disse problematikker ? 

Jeg vil også godt spørge de satire journalister der har lavet serien, om i ikke godt vil være søde at udtale jer om jeres grundlag for at lave serien ? Har i selv børn i specialklasser ? Beskæftiger nogle af jer sig med handikappede? Kender i nogle voksne "specialklasse" mennesker fra jeres job ? Er i selv på en inkluderende arbejdsplads ?

Dette er skrevet i respekt for mine elever, deres forældre, og mine hårdt arbejdende kolleger, og i håb om at DR snart erkender at de har taget grueligt fejl med denne serie, og fjerner den for altid fra sendefladen.

Vh

Thomas Bugge Larsen.

Specialklasse lærer, Østre Skole, Rønne.

Fremhævet af Journalisten
Morten Tellefsen
06.04.10 16:19
Re: Ramasjang special

Kære Alle

Jeg havde ikke selv set denne serie før mine specialelever gjorde mig opmærksom på den, fordi de følte sig stødt af den og fordi nogle endda havde aktivt oplevet serien brugt som ammunistion i forhold til mobning. Jeg satte mig og så den og må ærligt talt sige at jeg er rystet over at DR stiller sig på mobningens side! Jeg er helt med på at man skal af-taburisere Specialelever og vi gør det med stor succes på vores skole. Vi taler meget åbent om det og arbejder med det hver dag. Vi bekæmper mobning med information og åbenhed. Så tag ikke fejl - jeg taler helt sikkert for at man skal informere om elever med særlige behov og ikke taburisere det.

Men det I gør med den serie er at udstille dem, latterliggøre dem og fremme mobning! Jeg synes det er utroligt at man skal vælge at slå plat på at latterliggøre de absolut nemmeste ofre man kan finde - og at gøre det på landsdækkende TV er under alt kritik. Jeg ved ikke hvilke specialelever det er I har snakket med som synes det er sjovt - men mine 9. og 10. klasser føler sig ramt og udstillede. 

Jeg kan sagtens se forestille mig et program for børn, der af-taburiserer emnet - Det skal bare laves af nogen, der ved hvad de har med at gøre. Tænk: Hvis situationer hvor man har forskellig opfattelse af tingene og hvordan man løser dem - og lad være med at give voksne dragter på og gennemfør jokes på bekostning af specialelever. Det er simpelthen for ringe og for nemt! Alle kan gøre nar af dem der er anderledes - Jeg forventer at DR kan være bare lidt smartere end det og bringe en konstruktiv og opbyggende vinkel i stedet for bare athjælpe mobberne med mere krudt.

Mvh. Morten K. Tellefsen

SPB-lærer og mentor

Østerskov Efterskole

Fremhævet af Journalisten
Heidi Thielsen
21.04.10 12:05
Re: Ramasjang special

Jeg bliver voldsomt provokeret af udsendelsen og Birgitte Fredsby's svar hér på siden.

Birgitte Fredsby sammenligner Specialklasse-serien med Bamse og Kylling, samt Pippi Langstrømpe; udsendelser som ganske rigtigt kan medvirke til en dybere forståelse af samspil og grænser for en ung målgruppe. Disse udsendelser er fiktion, som selv små børn kan forstå. De forstår, at dette er "sjov". Det er "eventyr". Det er "for børn". Alle børn ved, at en Bamse ikke kan tale. Eller en kylling, for den sags skyld.

Nu ved jeg ikke, hvor mange børn i Danmark, der render rundt i et Bamse/Kyllinge-kostume hver dag i skolen? Ej heller hvor mange børn, der bor alene sammen med en hest og en abe og som har en far, der er sømand og aldrig er hjemme? Eller hvor mange børn, der møder en spil-levende tegneseriefigur på gaden? Men det ved DR måske? Nu hvor I sammenligner disse grupper....

Nej - vel? 

DERFOR forholder det sig langt værre med de 2 ekstremt karrikerede figurer i Special-klassen. Figurer som er levendegjort på baggrund af uvidenhed og eksorbitant manglende forståelse for dén gruppe børn, hvis vanskeligheder man nu "morer" sig over. Det er IKKE fiktion hele vejen igennem: Det er muligt, at jeg trænger til briller, men jeg synes fx at kostume-designerne har gjort voldsomt meget ud af, at få de 2 gennemgående figurer til at ligne visse "syndromer" indenfor udviklingshæmnings-spektret - og det har de gjort ganske fortræffeligt. Alene hér mener jeg, at sammenligningsgrundlaget med tegnefilm og Bamse og Kylling er totalt ude af proportioner. For i Special-klassen forsøger I (med stor succes - desværre), at kopiere det anderledes udseende og herudover har I tydeligvis lagt jer i selen for, at finde frem til de eventuelle andre svagheder, som denne gruppe har med i rygsækken. Dermed stopper fiktionen!

Jeg har for ganske nyligt oplevet en flok unge mennesker råbe efter en udviklingshæmmet ung mand "Hvor er dit marsvin??? Tror du ikke du har glemt den i specialklassen?".....Hvordan forholder I jer til det? Hvordan forholder I jer til, at der er en gruppe mennesker, som nu bliver mobbet i endnu højere grad, end før I sendte programmet i luften?

Altså med andre ord: Jeres program har (for mange) fået den diamentralt modsatte effekt af, hvad I TROEDE ville være tilfældet - vel at mærke for en minoritetsgruppe, som i forvejen har det svært. En gruppe, hvis problemer og udfordringer I tydeligvis ikke har forstået alvoren i.

Jeg synes det er på sin plads, at I kommer med en saglig begrundelse for at fortsætte programmet. Eventuelt kunne I inddrage de specialister, som dag efter dag arbjeder på vores skoler o.l. indenfor specialområdet - og som kæmper en kamp for at få minimeret disse børns daglige udfordringer. Det glemte I vist da I planlægde programmet. Men det er aldrig for sent at indrømme en fejl. Heller ikke når man er DR.

 Heidi

 

Fremhævet af Journalisten
peter amelung
22.04.10 11:34
Osman & Jeppe

Det har aldrig været hensigten at mobbe


Der har på denne side og i enkelte medier være kritik af DR Ramasjangs komedieserie ' Specialklassen'. Kritikken går på, at vi med serien står for en officiel mobning af specialklasseelever. Det er naturligvis slet ikke vores intention. Tværtimod hylder vi på Ramasjang mangfoldigheden, og serien er et udtryk for dette.
'Specialklassen' er en komedie, hvor hovedpersonerne spilles af voksne skuespillere iklædt dukkekostumer - vi er med andre ord meget langt fra et portræt af virkeligheden.

Målet med serien er, ud over at underholde, at skabe nye helteskikkelser i form af hovedpersonerne Osman og Jeppe. Vi ønsker, at vores seere skal tage Osman og Jeppe til sig, på trods af at de ikke er som normale børn - som vi har taget Pippi og Bamse til os - og således udvide normen for, hvornår man er ok. Vi har på DR erfaring for, at komedie er en god måde at få børn og unge til at beskæftige sig med emner på, som ellers er svære at tale om.
Vi har for nylig fået gennemført en kvalitativ test, som viser, at målgruppen synes, serien er sjov - og undersøgelsen tyder ikke på, at børn synes, vi fremstiller specialklasseelever i dårligt lys. DR 's seerredaktør har desuden set på klager over serien og mener ikke, der er grundlag for kritik: http://kortlink.dk/7phh
 
Men det gør indtryk når vi modtager klager og henvendelser, der stiller spørgsmålstegn ved, om vi opnår hvad vi ønsker med de ting vi sender i TV. Det er vigtigt at titlen på en serie ikke skygger for hensigten. Derfor ændrer vi nu titlen fra 'Specialklassen' til ' Osman & Jeppe', når serien på et tidspunkt vender tilbage på skærmen og nettet.
 
Hermed slutter kapitlet om ’Specialklassen’, mens vores skønne, nye venner, Osman & Jeppe, består.
 
De bedste hilsener
Peter Amelung, redaktør, B&U, DR
 

Fremhævet af Journalisten
Thomas Bugge Larsen
05.06.10 21:28
Re: Ramasjang special

Så starter jo blot serien om specialklasse eleverne "Jeppe og Osman", de to dukke spassere, som har stemplet specialklasse eleverne som ukontrollerede klovne....

 DR undersøger DR, men undersøger ikke hvilken skade de har gjort.

 Vær nu de mænd I gerne vil være, og giv os indsigt i den kvalitative undersøgelse I lavede inden serien startede !

Fremhævet af Journalisten
Henrik Rasmussen
06.06.10 15:16
Re: Ramasjang special

"Vi har for nylig fået gennemført en kvalitativ test, som viser, at målgruppen synes, serien er sjov - og undersøgelsen tyder ikke på, at børn synes, vi fremstiller specialklasseelever i dårligt lys."

Hvor mange af de adspurgte var specialklasseelever? Og tror du virkelig, at målgruppen er i stand til at vurdere, hvorvidt I fremstiller specialklasseelever i et dårligt lys?

Problemet her er jo netop, at I på DR sparker til en marginaliseret gruppe, der I forvejen har nok at slås med.  

"DR 's seerredaktør har desuden set på klager over serien og mener ikke, der er grundlag for kritik".

 Ja, hvor er I dygtige til at frikende jer selv. Mig bekendt er Jakob Mollerup journalist og ikke børnepsykolog. Hvad med for en gangs skyld at lytte til fagfolk (som fx. de ovenstående specialklasse-lærere) i stedet for at dyrke den der selvfede, ophøjede, "vi ved bedre" attitude. Det er sgu ynkeligt!

Fremhævet af Journalisten
Henrik Rasmussen
06.06.10 15:22
Re: Ramasjang special

Og som Heidi Thielsen så rigtigt skriver, så er problemet jo nok ogå, at I ikke vil indrømme, at I har lavet en kæmpe fejl. Jeres stolthed er på spil, så derfor kører I lige en sæson mere. Og det må specialklassebørnene bare finde sig I!

I skulle skamme jer!  

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen