Spindoktorer og journalister kommer til at spille fremtrædende roller i DRsª nye store søndagsdramaserie "Borgen". Er det igen den onde spindoktor mod den gode journalist? Folkene bag serien siger, at de netop gør op med det stereotype billede.
Vi har på den ene side den unge sandhedssøgende og naive journalist med "Alle præsidentens mænd" som filmplakat i sin lejlighed, og på den anden side en 'social kamæleon' af en spindoktor med en fortid på Herlufsholm. Vi har den fordrukne, men skarpe journalist, og vi har den brovtende mediechef, der drikker øl med 'gutterne' og ikke forstår 'pigerne'. DR's nye politiske dramaserie "Borgen", der formentlig vil samle nationen, når den glider over skærmen senere på måneden, lyder umiddelbart, som om den kører på de sikre klicheer.
Hovedforfatter bag serien Adam Price forsikrer dog om, at man netop vil gøre op med den stereotype fremstilling. Målet er mere "The West Wing", end det er "Kongekabale" – man vil en så realistisk skildring som muligt. Derfor har man ifølge Adam Price gjort et stort researcharbejde med at forstå både journalister og rådgivere på virkelighedens borg.
»Vi har talt med både skrivende journalister, redaktører, analytikere og selvfølgelig tv-journalister og værter, fordi det er her, serien har sit fokus. Det er vigtigt, at der er troværdighed i den faglige fremstilling. Folk skulle helst sige, at; 'ja, for fanden, det er sgu sådan, man styrer fladen til en afslutningsdebat',« siger Adam Price.
Man har samtidig forsøgt at have de værste faldgruber for øje, så den politiske rådgiver ikke bliver reduceret til mørkets fyrste med gift i inderlommen. En af metoderne har været at have fokus på alle figurernes menneskelighed. Seriens primære spindoktor, Kasper Juul, spillet af Pilou Asbæk, bliver godt nok i første afsnit af serien fremstillet som en mand, der er både kynisk, manipulerende og uden den store integritet, men Price lover, at figuren vil udvikle sig.
»Pilous rolle kommer til at gennemgå en meget stor personlig rejse gennem serien, hvilket ikke ville kunne lade sig gøre med en mere klichefyldt kynisk og beregnende figur,« siger Adam Price.
Når det er sagt, er der dog stadig tale om drama, understreger DRs dramachef, Ingolf Gabold. Det er klart, at man bliver nødt til nogle gange at male med store strøg for at få dramaet til at fungere. Derfor vil der sandsynligvis være journalister og rådgivere, der synes, at seriens fremstilling af journalister og kommunikationsfolk er langt ude, forklarer han.
»Der er behov for, at man finder typer, som man spænder tingene op på. I "Borgen" synes jeg dog, at vi nedtoner det meget. I stedet prøver vi at vise den indspisthed, som vi tiltagende har set mellem politikere, rådgivere og journalister,« siger Ingolf Gabold.
– Ligger der en indirekte kritik af den i serien?
»Jeg synes, det er problematisk, at man er så tæt knyttet til de politikere, som man samtidig lever af at kontrollere,« siger Ingolf Gabold.
Kasper Juul er journalist med en akademisk overbygning i journalistik og medierådgiver for De Moderate. Han er begavet og ambitiøs og holder sig fra tætte personlige relationer. Kasper Juul spilles af Pilou Asbæk. – foto: Mike Kollöffel / DR
Også Price har gennem sin research studset over, hvor svær en situation mange politiske journalister såvel som rådgivere ofte står i. Det bliver hurtigt en situation, hvor alle forhandler og laver aftaler, mere end det nødvendigvis er rådgiverne, der opfører sig på en måde og journalisterne på en anden.
Derfor har man i "Borgen" valgt at lade en forholdsvis ung journalist med sin idealisme i behold komme hurtigt ind i en meget høj journalistisk stilling og så konfrontere hende med en verden, der er langt mere organiseret, styret og regelbunden, end de mere moralske standarder måske kan holde til.
»Det er en fed historie. En idealistisk journalist risikerer hurtigt at blive blacklisted, få dårlige interviews og så videre, fordi spindoktorer og redaktører i virkelighedens verden er i så tæt kontakt med hinanden, at man kan få en sms under en afslutningsdebat, hvor der for eksempel står: 'Har vi ikke set nok på de konservative nu?!',« siger Adam Price.
En meningsmåling, som Journalisten lavede i april i år, viste, at spindoktorernes troværdighed er helt i bund i forhold til andre erhvervsgrupper. Ja, den er sågar meget lavere end journalisters. Men virkeligheden er ifølge Price mere kompliceret. Det er ikke kun politikere og rådgivere, der konstant foretager strategiske valg, men også noget, der ifølge Price dagligt bliver gjort omkring redaktionsbordet.
Der bliver opereret på mange niveauer inden for journalistikken, som måske også kunne have godt af at finde et svar på det spørgsmål, som spindoktor Kasper Juul i først afsnit af "Borgen" bliver spurgt om: 'Hvem er det egentlig, der er syg?'
I serien beskriver du, hvordan alle kender – og går i seng med – alle. Mener du ligesom Ingolf, at de ofte tætte forbindelser er problematiske?
»Det er ikke sikkert, at det er et problem, men det kan være det. For journalisten sidder med nogle valg: Hvis jeg skriver sandheden, så mister jeg måske det professionelle venskab, der langt hen ad vejen udgør jobbet? Der ligger så mange uudtalte ting i branchen, så bare det at researche på den har givet direkte anledning til plots i serien, fordi vi fandt ud af, hvordan det virkelig foregår,« siger Adam Price.
• Hanne Holm (tv) er den erfarne,dygtige og drikfældige journalist. Hun er en frygtet interviewer og en nådesløs kritiker. Hanne Holm spilles af Benedikte Hansen. Torben Friis (th) er den benhårde nyhedschef, der praktiserer gammeldags lederskab og prøver at positionere sig over for de øverste chefer. Torben Friis spilles af Søren Malling. – foto: Mike Kollöffel / DR
Man prøver altså i "Borgen" at bruge virkeligheden i så vid udstrækning som muligt inden for dramaets ramme. Men allerede for over et år siden var Søren Espersen (DF) ude at sige, at man ikke ville være den opgave voksen, hvilket i særdeleshed var hæftet på Ingolf Gabold.
»Den røde mester, kaldte han mig. Den store manipulator. Men som jeg ser det, handler drama ikke om blokpolitik, men mere om nogle grundlæggende vilkår omkring helte og skurke, som henholdsvis den svage og den magtfulde. En 3000 år gammel historie, som vi genfortæller igen og igen,« siger Ingolf Gabold.
Det er altså grundvilkår i europæisk dramatik, Shakespeare om man vil, som Espersen slås imod. I dramaet er det ifølge Gabold lige meget, om magtmenneskerne er 'røde' eller 'blå'. Det handler ikke om politik, men om magt og afmagt.
Søren Espersen ville gerne selv til tasterne for at gøre fejlen god igen …
»Ja, han ville være en bedre scriptwriter. Siger han. Jeg har ikke grinet, men smilet af det. Søren Espersen er meget fantasifuld. Men han har fået tilbuddet om at komme med nogle manuskripter, så ser vi gerne på det. Det kunne måske blive til nogle fem-minutters sketches til P3,« siger Ingolf Gabold.
Nu kommer anden del af "Borgen" jo til efteråret 2011, måske lige oven i et valg – kan det ikke betyde noget?
»Fiktion påvirker, det er klart. Det er vigtigt at holde balancen. Ikke nødvendigvis i de enkelte afsnit, men over tid og i vores serier som helhed, og det er det, man må dømme "Borgen" på,« siger Ingolf Gabold.•
Første afsnit af "Borgen" bliver vist den 26. september klokken 20 på DR1.
Søren Søndergaard
Pressechef for Dansk Folkeparti og tidligere journalist for Politikens lokalaviser og Søndagsavisen:
Det bliver hurtigt en lidt karikeret fremstilling af især rådgivere, men også journalister, som for eksempel i "Kongekabale". Det kan give problemer for faggrupper at blive suppet ind i en så massiv masse af drama, så folk til sidst tror på, at det er sådan, det er. Så når man som i "Kongekabale" har en journalist så hvid som sne og en diabolsk pressechef, fortegner man af dramatiske grunde fagfolk. Sandheden er, at der er lige så mange journalister, der kan være lige så meget på kanten som rådgiverne, alligevel skaber man nogle arketyper i folks bevidsthed, hvor de to fag står i modsætning til hinanden.'
Amalie Lyhne
Pressechef for Liberal Alliance og tidligere debat- og indlandsredaktør på Nyhedsavisen.
Det bliver hurtigt meget naivt, og hurtigt de gode mod de onde. Og spindoktoren passer godt til skurkerollen, fordi strategi – at tænke sig om – hurtigt bliver til noget fordækt, hvor man ikke siger, hvad man mener. En del af forklaringen er, at jeg tror, at mange af de kreative kræfter i DR stemmer til venstre for midten, hvor man er lidt mere blåøjet, end godt er, omkring medievirkeligheden. Det kommer sikkert også til udtryk i "Borgen", hvor det bliver den onde spindoktor mod den sandhedssøgende og gode journalist. En kliche, der slet ikke matcher virkeligheden, hvor der er et godt samarbejde journalister og rådgivere imellem.
Rasmus Jönsson
Har sammen med Michael Jeppesen kommunikationsfirmaet New Deals, ekstern lektor ved kommunikation på RUC og tidligere rådgiver for Ny Alliance.
Spindoktor er jo blevet en slags bandeord, en trussel mod demokratiet og sandheden, mens journalister står som det godes forkæmpere. Et billede, som film og dramaserier har bidraget til at skabe. I det meste drama og film, så er spindoktoren skurk på sådan en oversynlig bjørnebanden-agtig-måde, og journalisten er idealist a la Watergate. De findes sikkert, men er ikke udtryk for særlig fremtrædende karakterer inden for deres fag. Der er nok lige så mange idealister i hjemmeplejen. Samtidig kommer alle de studehandler, som journalister laver for at få historier hjem, aldrig frem. Journaliststanden er nok den, der er dårligst fremstillet i fiktion.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I ovenstående står også at læse:
”Hovedforfatter bag serien Adam Price forsikrer dog om, at man netop vil gøre op med den stereotype fremstilling. Målet er mere "The West Wing", end det er "Kongekabale" - man vil en så realistisk skildring som muligt.”
Efter at have set de første afsnit må konstateres, at i dette ”opgør med den stereotype fremstilling”, har man glemt at revurdere musikkens rolle. Underlægningsmusik bruges (næsten) ligeså klicheagtigt og i samme omfang som i stort set alle andre danske tv-serier fra DR-drama.
I ”The West Wing” er der stort set ingen musik, hvilket er én af kvaliteterne ved denne serie. Dette fravær bidrager nemlig til, at fortællingens liv opleves mere nærværende og engagerende.
Ligesom i øvrigt i ”The Sopranos”, hvor der ingen musik er overhovedet.
De følelser som skabes hos publikum, alene ved hjælp af dialog, spil og handling er mere ægte end de følelser, som måtte blive forsøgt påduttet vha. overflødig suspence- eller anden form for følelsesmusik.
Og så er det i øvrigt heller ikke fremmende for indlevelsen, at temmelig mange replikker fra visse af skuespillerne drukner på den ”realistiske skildrings” alter. Dvs. de fremsiges så sjusket, at de unddrager sig forståelse for usædvanligt mange mennesker, at dømme efter omfanget af kommentarer omhandlende dette problem.Øh hvad pokker mener Adam Price her? Er han blevet citeret korrekt? Det er jo rent nonsens:
Folk skulle helst sige, at; 'ja, for fanden, det er sgu sådan, man styrer fladen til en afslutningsdebat',« siger Adam Price
Hvilken "flade" styrer hvad? En afslutningsdebat?
Undskyld. Hvilken planet lever Adam Price på?
Det er jo rent sort snak.