Den politiske journalistik skal have en ny vagthund i det politiske magasin Ræson, fortæller den nye redaktør til Journalisten.dk. Mediestof skal være et fast krydderi, og så skal det være lettere at læse.

Det politiske magasin Ræson har netop fået ny daglig chefredaktør. Stig Tackmann læser statskundskab på Københavns Universitet, hvor han mangler sit speciale. Han har en master i Political Science fra Columbia University, New York. Og han har en klar mission for efteråret:

»Ræson skal vendes mere udad, vi skal opnå et større og bredere kendskab ude blandt læserne,« siger Stig Tackmann til Journalisten.dk.

Ræson blev stiftet af tv-værten Clement Kjersgaard i 2004, og det udkommer i to formater: Et trykt magasin hvert halve år og et kortere ugemagasin på nettet.

Den nye redaktør vil stort set ikke pille ved det trykte magasin. Men Ræsons netmagasin skal laves om, så der er flere, der vil læse det.

»Vi skal have andre formater ind over ugemagasinet, så det ikke altid er tunge artikler. Det er ikke alle, der gider gå ind og læse syv hardcore politiske analyser af forholdene i nogle perifære lande. Vi skal have nogle nye faste elementer, som folk kan fænges af og vender tilbage efter,« siger Stig Tackmann.

Han vil krydre netmagasinet med for eksempel klummer eller blogs.

Og så skal Ræsons ugemagasin have mediestof som fast krydderi, altså journalistik om journalistik – mest den politiske slags.

»Mediestoffet kommer til at fylde mere, og p.t. ser det ud til at blive en fast bestanddel. Vi skal have udvidet ugemagasinet, så det ikke kun forholder sig til politiske forhold,« siger han.

Derudover skal ugemagasinet også have mere økonomisk stof.

Stig Tackmann mener nemlig, at der er et problematisk hul i den danske politiske journalistik, der gør det nødvendigt med Ræson.

»Den politiske dækning i Danmark er meget personfikseret og fnidret. Det er ofte alt for ensidigt og enkeltsagsfokuseret, og så er dækningen til gengæld mindre i stand til at give et overblik over, hvad det egentlig er, der er sagens kerne. Der er en tendens til, at man leverer en grundlæggende basisydelse i forhold til at formidle hurtigt og konkret, hvor end der er en konflikt mellem nogle politiske parter. Men det kræver, og det er her, Ræsons berettigelse ligger, at man formår at få nogle baggrundshistorier med,« siger han.