Ræson inviterer dig til gratis debat om nyheder

Alle medlemmer af DJ har gratis adgang til et læsermøde, som magasinet Ræson afholder på mandag. Et af temaerne er nyhedskriterierne på Politiken, P1 og TV 2.

Alle medlemmer af DJ har gratis adgang til et læsermøde, som magasinet Ræson afholder på mandag. Et af temaerne er nyhedskriterierne på Politiken, P1 og TV 2.

Synes du, mediernes nyhedskriterier er spændende? Eller hvad med Obamas sundhedsreform? Så kan det være, du skal til læsermøde med magasinet Ræson på mandag den 17. maj.

Mødet varer halvanden time, og der vil være to oplæg: Et af journalist Nana Toft, der har skrevet en artikel om nyhedskriterierne med udgangspunkt i P1, TV 2 og Politiken til det seneste nummer af Ræson. Og et af Niels Bjerre-Poulsen, der er professor ved CBS – han vil tale om Barack Obama efter sundhedsreformen.

Ræson har besluttet at invitere alle medlemmer af Dansk Journalistforbund gratis med til læsermødet. Abonnenter kan selvsagt også komme gratis ind.

Mødet foregår på Vartov fra 16.30 til 18.00.

Hvis man hverken er abonnent på Ræson eller journalist, så koster det 100 kroner at deltage i arrangementet.

Magasinet Ræson er et nyhedsmagasin, der udkommer to gange om året, og derudover i mindre udgaver hver uge på nettet.

2 Kommentarer

Lars-Terje Lysemose
16. MAJ 2010
Re: Ræson inviterer dig til gratis debat om nyheder
På www.raeson.dk står der, at mødet foregår mandag den 31. maj, altså ikke i morgen!