search

“Rædselsfuld journalistik”

Jyllands-Postens artikler den 11. august om palæstinensere og jøder er fyldt med propaganda og udokumenterede påstande, og de er skrevet på romanbladsniveau. Sådan lyder sprog-eksperts dom.
Jyllands-Posten trykte 3. september hele kæreskriftet til Østre Landsret – med Stig Matthiesens private adresse.

Bodil Due er dekan og dr. phil. på det humanistiske fakultet på Aarhus Universitet. Hendes speciale er retorik – antik og moderne – det vil sige, hun ved, hvordan sprog, argumentation og dokumentation hænger sammen.

Bodil Due har læst artiklerne om intifada og dødslister i Jyllands-Posten 11. august.

Hendes dom er rå og brutal. Hun kalder det for "rædselsfuld journalistik" og taler om propaganda. Først gennemgik hun forsideartiklen Jøder: Intifada i Danmark.

"Den begynder med en påstand: Konflikten i Mellemøsten påvirker hverdagen i det danske samfund. Det er en påstand. Han fortsætter med en påstand: Fremtrædende danske jøder frygter for deres liv. Derefter kommer der citater, der skal fungere som belæg for påstandene, men det gør de ikke. Derfor er hans påstande udokumenterede," siger Bodil Due og fortsætter:

"Han skriver, at der cirkulerer oplysninger i det fundamentalistiske miljø, men oplysninger er normalt noget, der findes på papir eller er dokumenteret. Det er der ikke tale om her, og i næste linje skifter han selv ordet ud med forlydender. Det er noget helt andet, det vil sige, han springer fra sine egne ord.

Et af retorikerens arbejdsredskaber er at vurdere den måde, adjektiver bliver brugt på i sproget.

Bodil Due hæfter sig ved stærkt holdningsprægede vendinger som fundamentalistiske miljø og fanatiske kredse kontra Det Hellige land.

Den store artikel på forsiden af Indblik mangler også dokumentation. Der står, at krigen har også trukket sine spor til Danmark.

"Det er uredelig dokumentation. Han har ikke bevist, at der har været trukket spor," siger Bodil Due.

Ligesom der tidligere er brugt ord som "Det Hellige Land", så står der nu et had af næsten bibelske dimensioner. Forfatteren ophøjer ifølge Bodil Due Israels Plads fra at være et navn til at være israelsk territorium: 100 vrede unge palæstinensere tolererede ikke en hyldest til Israel og Jerusalem selv ikke på Israels plads i København.

Visse ord er med til at farve artiklen. Der står, at trusler nu er blevet dansk skik.

"At trusler er blevet almindelige i Danmark, gør dem ikke til dansk skik," siger sprogrevseren og finder nemt flere vendinger, der støder hende:

Der står, at den jødiske stat er grundlagt på demokratiernes dårlige samvittighed.

"Igen får han et plusord ind, hvor der ikke er belæg for det. Israel er vel grundlagt af de sejrende parter," siger hun.

"I dag ville Europa ikke tøve med at kalde palæstinensernes fordrivelse for etnisk udrensning, skriver han, men hvordan kan han udtale sig på Europas vegne. Den personificering er ikke acceptabel," siger Bodil Due.

Hun tager ordene jødernes brutale historie og siger:

"Normalt er brutal et aktivt ord, men her er det vel ment passivt. Det er med til at tegne et ukorrekt billede."

Ifølge sprogforskeren er artiklen meget emotionel omkring en af kilderne Jacques Blum. Her henviser hun til vendinger som mange jøder her flere tusinde kilometer fra de israelske tanks og palæstinensiske selvmordsbomber. Men det er fortsættelsen, der får Bodil Due til at betegne teksten som ren propaganda: … har taget Davidsstjernen af og kryber langs murene uden kalot, når de skal i synagogen.

"Forfatteren lader som om, det er et citat, ved at skrive, at den jødiske leder i Danmark er foruroliget over, at mange jøder … har taget Davidstjernen af i direkte forlængelse af et citat, men det er hans egen fortolkning," vurderer Bodil Due.

Længere nede står der Det kan ikke være rigtigt, at assimilerede jøder fra familier, der har opholdt sig i landet i 300 år, ikke kan leve i frihed.

Vild overdrivelse, kalder Bodil Due det.

Lige efter et afsnit om, at der cirkulerer forlydender om dødstrusler mod fremtrædende danske jøder, følger denne scene:

Med en knækket blyant skriver han nogle navne på en krøllet serviet.

"Det virker dokumenteret, men kan lige så godt være løgn. Det er brugt retorisk for at skabe et billede inde i folks hoved af, hvor farligt det er," mener Bodil Due.

Hun synes, forfatteren bruger elementer fra romanbladene i sit forsøg på at gøre teksten mere levende, og kalder det "rædselsfuld journalistik".

Hun siger, artiklen er fyldt med udokumenterede påstande og fremhæver et par stykker:

Jacques Blum…vifter atter med listen over overgreb mod danske jøder. "Alle begået af palæstinensere," siger han.

Vi har ikke set ham vifte med den liste før, fastslår Bodil Due.

Hendes næste eksempel er sætningen:

Det er ikke Grundtvig, Kierkegaard eller Hørup, der diskuteres på studiemøderne på Carsten Niebuhr Instituttet på Københavns Universitet og Niels Brock Skolerne.

"Har han været der? Han dokumenterer det ikke."

Læs også: Vi er på kanten, Aflytnings-kronologi, Ren enkildehistorie og Politiaflytning

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen