Radiojournalister brugte lydoptagelser fra retssag

”Jeg havde selv dømt det ude. Men så fik vi et ja.” DR-journalister fik af dommer lov til at bruge lydoptagelser fra en retssag i Næstved, hvor en 17-årig pige var tiltalt for trusler om skoleskyderier
  • Katrine Baunkjær
    ”Dommeren sagde, at de i forvejen optog det hele, og at vi gerne måtte bruge det,” siger Anne Skjerning (tv), som har lavet radiodokumentaren sammen med Maria Lorentsen.
01.02.2019 · 08:45

Normalt er det ikke tilladt at bringe lydoptagelse fra danske retssale. Men i en aktuel P1-dokumentar har to DR-journalister fået unik adgang til de autentiske optagelser fra en sag, hvor en 17-årig pige var tiltalt for trusler.

På Instagram havde hun skrevet: "Jeg bliver den næste school shooter guys, LMAO, watch out."

Journalisterne Maria Lorentsen og Anne Skjerning blev opmærksom på sagen mod den 17-årige pige, da de i efteråret 2018 researchede på danske eksempler på trusler om skoleskyderier.

Anne Skjerning undersøgte, hvordan de som journalister egentlig må dække en retssag. 

”Det slog mig, at der er en formulering om, at man ikke må fotografere og optage lyd – medmindre der i særlige tilfælde er en begrundelse for det,” siger Anne Skjerning.

Retssagen mod den 17-årige gymnasiepige var berammet til at foregå ved retten i Næstved en måned senere.

”Og så spurgte vi hinanden: Hvorfor spørger vi ikke bare, om vi må optage fra retssagen,” forklarer Anne Skjerning.

Forventede at få et nej

Journalisterne forventede faktisk at få et nej. Men Maria Lorentsen gik straks i gang med at kontakte retten, husker Anne Skjerning:

”Hun er så ung, at hun heldigvis ikke tænkte, at det ikke kunne lade sig gøre. Det er fordelen ved unge kolleger, der ikke har 100 års erfaring,” siger Anne Skjerning.

Maria Neergaard Lorentsen henvendte sig til Retten i Næstved og spurgte, hvad ”et særligt tilfælde” var. Det spørgsmål havde retten aldrig fået før.

”Men prøv at sende en anmodning,” lød svaret fra dommeren.

Det endte med, at dommeren, forsvareren og anklageren tillod, at DR optog fra retssagen.

Især forsvareren syntes, det var en god idé.

”Han mente, det var en principiel sag, og at det gav mening at formidle historien på den måde.”

Det er ifølge Anne Skjerning også vigtigt at lave skriftlige samtykkeerklæringer med alle parter, så det juridiske er på plads.

Brugte rettens egne optagelser

DR fik også samtykke fra to vidner samt den 17-årige pige og hendes familie.

Under retssagen medbragte journalisterne retningsbestemte mikrofoner til optagelserne. 

Men DR endte med at bruge lyden fra rettens egne mikrofoner. Optagelserne bliver normalt kun brugt af protokolføreren, der skriver referat af retshandlingen.  

”Dommeren sagde, at de i forvejen optog det hele, og at vi gerne måtte bruge det. Det sagde vi tusind tak for – det ville vi gerne have,” siger Anne Skjerning.

Lyden på optagelsen var bedre end DR’s egen, men ikke perfekt.

”Det er meget autentisk, men man kan ikke kalde lyden for god,” siger Anne Skjerning.

Prøv, selv om du får nej 10 gange

Samlet set er Anne Skjerning tilfreds med resultatet, fordi lydoptagelserne øger autenticiteten.

Et klassisk greb ville have været at interviewe de implicerede. Her kunne de præcist gengive, hvad der var sket.

”Det er forskellen på ”tell it” og ”show it”. Vi viser, hvordan retssystemet fungerer i praksis.”

I programmet ”Jeg bliver den næste skoleskyder LMAO” hører man for eksempel, at anklageren taler meget roligt til den 17-årige pige, da han beder om hendes forklaring.

”Dermed gjorde han ikke afhøringen mere ubehagelig for pigen end højst nødvendigt,” siger Anne Skjerning.

JP-journalist bad ikke om tilladelse

Hendes råd til andre, der har behov for lyd til radio eller podcasts er:

”Giv det et skud. De næste 10 gange får I måske et nej. Men det er ikke sikkert,” siger hun

”Jeg havde selv dømt det ude. Men så fik vi et ja.”

I oktober blev en journalist på Jyllands-Posten politianmeldt for at optage lyden fra et retsmøde i en anden sag uden tilladelse.

Kommentar

01/02/2019 - 08:58

Peter Rundle

Dejlig påmindelse om, at vi skal huske at være nysgerrige og stille de rigtige spørgsmål uanset hvad vores forventninger er. Godt gået!

02/02/2019 - 23:04

Peter Larsen

Det er forfriskende, at retten giver DR lov til - med samtykke fra samtlige medvirkende - at optage forklaringerne. Men det er skelsættende, at DR får aktindsigt i rettens egne optagelser, når den lov, der indførte lydoptagelserne, meget tydeligt fastslår, at det ikke kan komme på tale (retsplejelovens 713, stk 4) på nogen måde. Det er faktisk retsstridigt.

Seneste jobopslag

Underviser

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 15.05

Kreativ videojournalist til Deloitte

Deloitte Denmark
Ansøgningsfrist: 14.05

Matematikredaktør

Alinea
Ansøgningsfrist: 03.05

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05