Radiofolk får nordjysk journalistpris

To journalister fra DR Nordjylland har fået den nordjyske Kreds 6' journalistpris 'Årets Maren' for en radioserie, der går bag om en trafikulykke i Aalborg.

To journalister fra DR Nordjylland har fået den nordjyske Kreds 6' journalistpris 'Årets Maren' for en radioserie, der går bag om en trafikulykke i Aalborg.De to journalister Mette Ziwes og Morten Søgaard modtog i aftes 'Årets Maren' ved generalforsamlingen i Dansk Journalistforbunds Kreds 6.

Mette Ziwes og Morten Søgaard arbejder ved DR Nordjylland, og prisen får de for en radioserie, der blev sendt på P4 Nordjylland for nylig. Det oplyser DR.

Radioprogrammerne handler om en trafikulykke i Aalborg tilbage i 2010. I ulykken døde en 23-årige mand og en 19-årig kvinde, og i radioserien taler de to journalister med både den dræbte mands forældre og venner. De taler også med politimanden, der overbragte den triste besked, og præsten, som begravede manden.

'Årets Maren' uddeles hvert år af Kreds 6 til en eller flere kolleger, der "yder en bemærkelsesværdig og vedholdende journalistisk indsats i en af fagets mange discipliner."

I begrundelsen for, at Mette Ziwes og Morten Søgaard skulle vinde, lyder det blandt andet: 

"Det er sjælden radio, som kræver mod af alle parter, og at det er en stor tillid at opnå som journalist at komme så tæt på i interviews, der får tanker og følelser frem".

0 Kommentarer