Siden Radio4 gik i luften første gang for snart to år siden, har kanalen 13 gange anmodet Radio- og tv-nævnet om dispensation til ændringer i 17 af de 129 krav, sendetilladelsen består af.
Det skriver MediaWatch.
Radio- og tv-nævnet har godkendt samtlige anmodninger, der blandt andet har handlet om at få dispensation til at skære i mængden af nyproduceret indhold i en periode på grund af corona. Derudover har Radio4 fået dispensation til at ændre sendetidspunktet for et kulturprogram og ændringen i brug af udenlandskorrespondenter eller partnerskaber med eksterne aktører.