Radio24syv på tv

Fra næste år kan man høre Radio24syv på sit fjernsyn, mens regionale nyhedsopdateringer løber over skærmen i de tidlige morgentimer. Radiokanalen samarbejder nemlig nu med TV2 Østjylland og TV2 Nord

Fra næste år kan man høre Radio24syv på sit fjernsyn, mens regionale nyhedsopdateringer løber over skærmen i de tidlige morgentimer. Radiokanalen samarbejder nemlig nu med TV2 Østjylland og TV2 Nord”Vi er glade for at kunne tilbyde vores seere en kvalificeret lydside, når de lander på vores kanal tidligt om morgenen, hvor vi ikke sender programmer.”

Sådan skriver redaktionschef Eva Kvist fra TV2 Østjylland i dag i en pressemeddelelse. Kanalen har sammen med TV2 Nord indgået en aftale med Radio24syv om, at radiokanalen sendes på de regionale tv-stationer i dagens førstetimer.

”Tallene viser, at flere bruger kanalen til at se vores web-nyheder og programoversigter om morgenen, og hidtil har de måttet gøre det til lyden af et pling. Nu kan samtidig lytte til public-service-radioen Radio24syv,” skriver Eva Kvist.

TV2 Nord kalder samarbejdet ”et rent win/win” og forventer, at det vil betyde, at flere nordjyder vil åbne for kanalen uden for dens normale sendetid.

Samarbejdet mellem Radio24syv og TV2 Nord, starter 1. januar 2013, mens TV2 Østjylland er med i samarbejdet fra 1. februar 2013.

0 Kommentarer