Radio24syv – om lidt bliver her (måske) stille

”Jeg har mest ondt af mine unge kolleger med børn”

– Hanne Højer, planlægningsredaktør, Radio24syv

Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Hanne Højer er lige mødt ind på arbejde. Vi sidder på hendes kontor på Radio24syvs hovedsæde i det indre København og skal snakke om elefanten i rummet, som er radiokanalens sendetilladelse, der udløber den 31. oktober. 

Der er stille på den anden side af døren. Klokken er lidt over 9.30, og hendes kolleger på nyhedsredaktionen er i fuld gang med et redaktionsmøde. Hun fortæller, at det er et godt tidspunkt at lave et interview på, men få minutter senere banker det på døren. 

”Har du et æggeur?” spørger en mandlig kollega.

Hanne Højer åbner straks en skuffe og rækker æggeuret til kollegaen, som undskylder stilfærdigt og lister ud af lokalet. Hun fortsætter sin afbrudte talestrøm i knap to minutter, før der lyder endnu et bank på døren, og en anden mand kigger ind ad glasvinduet.

”Det er lidt vigtigt. Er mødelokalet booket i dag?” 

Hanne har ikke nået at tænde computeren endnu og sender kollegaen videre til ’Daniel fra teknikafdelingen’. Kollegaen, som er den famøse Kirsten Birgit i forklædning, kvitterer med et ”tak og undskyld”.

”Der kan du bare se. Vi er allerede i fuld gang med det, jeg laver,” siger hun og griner.

Vi har så meget at byde på

Hanne var en af de første, der blev ansat på Radio24syv tilbage i september 2011. Hun er planlægningsredaktør med ansvar for vagtplaner, efteruddannelse og andre mere lavpraktiske ting.

Hun er også en af 75 medarbejdere på Vester Farimagsgade 41, der ikke ved, om de har et arbejde efter den 31. oktober, hvor radiokanalens sendetilladelse udløber.

”Det vil være frygteligt, hvis Radio24syv ikke fortsætter. Vi har så meget at byde på og så mange gode programmer. Vi bliver lyttet til og talt så meget om,” siger Hanne Højer.

Efter otte år og 745,56 millioner kroner sendes radiofrekvensen FM4 i udbud den 1. marts, og ingen ved derfor, om radiokanalen eksisterer den 1. november 2019. Radio24syv, der ejes af Berlingske People, forventes at indgive en ansøgning og konkurrere om tilladelsen til at sende mere taleradio til danskerne.

Men intet er sikkert for Radio24syv, der kom til verden, fordi den daværende VK-regering ville oprette et alternativ til DR’s monopol med taleradio i Danmark.

”Vi begyndte med fire Ikea-borde og lånte stole fra receptionen. Det tog lidt tid, før vi fandt vores ben. Vores første udsendelser var ikke amatøragtige, men meget nye. Vi havde en ambition om 500.000 lyttere om ugen, og det grinede folk af. Men der er vi nu og har faktisk været det i lang tid,” siger Hanne Højer.

 

Opgaverne holder uvisheden på afstand

Hanne Højer understreger, at Radio24syv har været privilegeret, fordi den i modsætning til DR og B.T., hvor hun har været ansat tidligere, har undgået ”ubehagelige” fyringsrunder. Det har givet dem en stor grad af frihed og tryghed, men også en bevidsthed om, at det i første omgang ”kun” varer i otte år.

”Jeg har det okay, fordi jeg har kendt udløbsdatoen fra starten. Jeg har vidst det. Ledelsen har vidst det. Medarbejderne har vidst det. Det kommer ikke som en overraskelse for os. Det kommer måske mere som en overraskelse for omverdenen. Vi har jo vidst, at kanalen var til låns.”

Når det er sagt, synes hun stadig, at det vil være trist, hvis Radio24syv holder op med at eksistere. Eller at 60 procent af redaktionen skal flytte 110 kilometer vest for Københavns centrum, som det hedder i det nye medieudspil, regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om sidste år.

”Det er mærkeligt at tænke på. Men jeg er jo praktikeren i huset, så jeg er begyndt at lave en mappe med de abonnementer, jeg skal huske at opsige. Jeg tror også, det er godt for mig, fordi det holder uvisheden på afstand,” siger Hanne Højer for så igen at tænke på sine kolleger.

”Men jeg er 61 år til den tid og kan to år senere gå på efterløn. Jeg har mest ondt af mine unge kolleger med børn.”

 

”Jeg får nok aldrig et job, der er bedre”

– Anders Christiansen, redaktør og vært på kulturmagasinet 'AK 24syv'

Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Journalist Anders Christiansen kalder sit job som vært på kulturmagasinet ’AK 24syv’ det bedste nogensinde. Til gengæld ved han ikke, om han har jobbet om otte måneder, når radiokanalens sendetilladelse udløber. Han kan heller ikke flytte med til Aarhus. 

Et rødt papir er tapet fast til hoveddøren. ”Her bor Wingman Media (Radio24syv)”, står der med versaler og sorte tuschbogstaver i en af mange virksomheder på Istedgade i det indre København. 

Journalist Anders Christiansen råber fra den anden side af vejen, at han lige skal købe en ’to go-kaffe’, inden han låser døren op, og vi sætter os til rette i to sofastole i entréen.

”Det er selvfølgelig pisseirriterende. Megatræls. Privat og personligt er det stressende, at jeg ikke ved, om jeg har et arbejde til efteråret,” fortæller han om den skæbnesvangre dato den 31. oktober 2019, hvor Radio24syvs sendetilladelse udløber. 

Anders Christiansen har været med lige fra begyndelsen i 2011, da Radio24syv kom til verden, fordi den daværende VK-regering ville oprette et alternativ til DR’s monopol med taleradio i Danmark. En måned inden kanalen gik i luften, blev han ansat på produktionsselskabet Wingman Media.

Her har han arbejdet som journalist og de seneste fire år som redaktør på kulturmagasinet ’AK 24syv’. Han synes, at der er mange grunde til at bevare radiokanalen.

”Radio24syv er blevet bedre til at lytte mere og snakke mindre. I starten var der for meget sniksnak. I dag har vi fået forståelse for, at det er gæsterne, der er fede. Vi lytter mere, vi er mere nysgerrige, vi får mange nye stemmer ind, som man aldrig har hørt før,” siger Anders Christiansen.

Træt af medieforlig

Uvisheden om fremtiden handler også om, hvem af medarbejderne der eventuelt skal flytte arbejdsplads mindst 110 kilometer vest for Københavns centrum. Det er 60 procent af medarbejderne forpligtet til ifølge det nye medieudspil, regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om sidste år.

”Jeg er så træt af det fucking medieforlig,” siger han og ryster på hovedet.

”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det her med udflytningen skulle komme ind over. Personligt har jeg ikke tænkt mig at flytte. Jeg har hustru, barn og venner i København, så det vil ikke give mening, og det kan jeg heller ikke forvente af min hustru.”

Sværere at få gæster i studiet

Ud over at det ikke kan lade sig gøre af private årsager, er han også bekymret for, om redaktionen på ’AK 24syv’ vil kunne lave magasinet med otte timers indhold om ugen, hvis de skal flytte med til en eventuel redaktion i Aarhus.

”Vi er sindssygt afhængige af at få gæster i studiet på kort varsel. Det bliver ikke nemmere at få folk fra Odense i radioen, hvis vi er i Aarhus. Du kommer til at begrænse muligheden for, hvem du kan få ind i studiet – især magtudøvere og folk, der har stor indflydelse på kulturlivet,” siger Anders Christiansen.

Men lige nu og her er der ikke noget, Anders selv kan stille op. Måske har han et job om otte måneder. Måske har han ikke. Han kan kun vente på, at der kommer en afklaring. Inden da vil han ikke få noget ud af at gå og bekymre sig, som han formulerer det.

”Jeg får nok aldrig et job, der er bedre. Nogensinde. Selvfølgelig er der andre ting, der kunne være federe – for eksempel en federe løn. Men at have en arbejdsplads, hvor der er fire mennesker, der bestemmer, hvad vi laver, uden at der er andre, der blander sig med strategiplaner og målgruppeanalyser og alt muligt pis og lort. Det er unikt,” siger Anders Christiansen.

 

”Til julefrokoster skulle vi forsvare, at vi lavede så dårlig radio”

– Iben Maria Zeuthen, producer, 24syv Dokumentar-redaktionen:

Foto: Jonas Pryner Andersen

 

33-årige Iben Maria Zeuthen har også været med lige fra den spæde begyndelse i 2011. En måned inden kanalen gik i luften, blev hun ansat. 

”Det er tragisk, at man har brugt skatteborgernes penge til et projekt, som man bruger otte år på at blive gode til, og så bryder man det måske ned igen. Hvis det sker, er det spild af folks penge,” siger Iben Maria Zeuthen, der er fastansat på halvtid som producer på redaktionen 24syv Dokumentar.

Indrammede citater på toilettet

Iben laver sin sædvanlige Nescafé med letmælk, inden hun viser mig rundt i den høje, hvide bygning på Vester Farimagsgade 41, hvor det hele startede for otte år siden.

Hun hilser afslappet på kollegerne, som hun kalder for ’en familie’, og fortæller om, hvordan hun er kommet ned på redaktionen i krisetider som freelancer. Eller hvis hun har haft en dårlig dag og lyst til at spise en frokost sammen med andre.

”Her er der virkelig plads til personen. Man skal ikke pakke sine kriser væk, når man kommer på arbejde. Det er den største forskel for mig i forhold til andre arbejdspladser,” siger Iben Maria Zeuthen, mens hun spiser det sidste stykke af et æble og lægger benene op på stolekanten.

De indrammede citater på Radio24syvs toiletter er det, Iben Maria Zeuthen er mest stolt over. Det er citater fra tidligere kritikere og kolleger i mediebranchen, der har kaldt radiokanalen for ’den flade underkop’ og ’tåkrummende ringe’. Hun synes, at citaterne indkapsler den rejse, som medarbejderne har været på.

”Det lød også ad helvede til. Der var fire år, hvor vi spiste fødselsdagslagkager hver november og tænkte: Gad vide, om det nogensinde slår an? Til julefrokoster med familien skulle vi forsvare, at vi lavede så dårlig radio. Men det er jo klart, fordi vi skulle starte fra nul,” siger hun og peger hen mod toiletterne:

”Det er vildt sjovt at sidde otte år efter, læse citaterne og tænke: Gamle mand, det var os, der fik ret i sidste ende. Jeg er virkelig stolt af, at vi er gået fra slet ikke at kunne sende radio til at sende habil radio 24 timer i døgnet. Jeg synes fandeme aldrig, jeg tænder for Radio24syv og tænker, det lyder som et papkasse-show.”

Mere ærgerligt for radio-Danmark

Når Iben Maria Zeuthen tænker på sin egen usikre fremtid, er hun ikke bekymret. Tværtimod. Hun har fra starten vidst, at Radio24syvs sendetilladelse ville udløbe efter otte år, så usikkerheden er et vilkår, hun har forberedt sig på over tid.

”Jeg har ikke tegnet kontrakt på en anden fastansættelse. Ingenting på tegnebrættet. Ikke andet end det freelancearbejde, jeg ellers laver, som kun tegner sig for en tredjedel af min løn. Men jeg er i hvert fald ikke bekymret,” siger Iben Maria Zeuthen og kigger spørgende på en kollega, der tilfældigvis går forbi os på redaktionen og overhører samtalen.

”Det er livet i showbiz,” siger han nikkende og bliver suppleret af en kvindelig kollega. 

”Ja, der er ikke nogen katastrofestemning her. Men det vil være superærgerligt, hvis den knowhow og intellektuelle kapital, vi har bygget op de seneste otte år, forsvinder. Så vil det være mere ærgerligt for radio-Danmark end for os,” siger hun.

Den sidste sætning giver et lille sæt i Iben Maria Zeuthen, som rejser sig halvt fra stolen og udbryder:

”Ja! Det vil være spild af folks skattepenge. Vi er jo godt stillet, fordi Radio24syv er et godt sted, hvor vi har fået lov til at dygtiggøre os. Vi har haft en stor grad af frihed og fået lov til at bijobbe. På den måde har det været nemmere at brande os selv,” siger Iben Maria Zeuthen. 
 

Interviewene med de ansatte på Radio24Syv er lavet, inden det kom frem, at ledelsen har valgt at uddele bonusser på tre måneders løn til udvalgte chefer og værter i et forsøg på at fastholde dem. Journalisten har opfølgende spurgt ind til sagen på mail:

”Jeg er ikke en del af hverken journalist- eller chefgruppen. Og jeg har ingen kommentarer til sagen,” skriver Hanne Højer.

”Jeg lærer aldrig at forstå chefers glæde ved at uddele bonusser til andre chefer,” skriver Anders Christiansen.

Iben Maria Zeuthen har ikke nogen kommentarer til sagen. 

 

Kopier link
data_usage
chevron_left
chevron_right