Der bliver ikke tabt søvn over, at Radio24syv muligvis bliver solgt bort fra Berlingske-koncernen. Medarbejderne er mere optagede af vagtplaner og nye kolleger, fortæller tillidsmand Rasmus Mark Pedersen.

Mecom har meldt ud, at de er klar til at sælge Berlingske Media i bidder. Det gælder så også jer. Hvordan er den nyhed blevet modtaget?

»Jeg må skuffe en smule i forhold til det helt store. Det er modtaget relativt stille og roligt. Vi er sådan set ret ligeglade med, hvem det er, der ejer os. For vi har stadigvæk de samme sendetilladelser, vi har stadigvæk de samme penge at gøre godt med og stadigvæk nøjagtigt den samme mission. Uanset om det er Lisbeth Knudsen, der er bestyrelsesformand eller ej. Så medarbejderne har taget det med meget ophøjet ro, og samtidig er der også nogle interne signaler om, at der nok skal være nogen, der har lyst til os. Enten i en Berlingske-konstruktion eller i en fremtidig anden konstruktion.«

Hvorfor er I så sikre på det?

»Det er den udmelding, der kommer fra ledelsen: At det ikke er noget, vi behøver at bekymre os om. Og nu er vi jo godtroende mennesker, så vi stoler på, hvad ledelsen siger.«

Forventer I et salg?

»Ja, for vi er så stabil en forretning. Hele fidusen er jo, at en ejer kan hive fem procent ud årligt. Så for en hvilken som helst køber, der er de fem procent en relativt sikker investering, og på den måde er vi nok nærmest den mest sikre forretning, der er i Berlingske-koncernen. Den skal der nok være nogen, der er interesserede i af få.«

Der er ikke noget med armene i vejret eller noget? Det er business as usual?

»Fuldstændig. Det er nærmest gået lidt hen over hovedet på menigmand, netop fordi ejerforholdene ikke er noget, der spiller en kæmpestor rolle i dagligdagen. Det er langt mere sådan noget med vagtplaner, nye kolleger, hvilke programmer vi skal lave og den slags, der optager folk.«

Så det er også underordnet, om det er danskere eller udlændinge, redaktionelt indstillede ejere eller rent kapitalbaserede ejere?

»Altså, det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jo mere publicistisk indstillet en ejer vi har, jo bedre. Men uanset om det er en kapitalfond eller en publicist, så bliver de bundet op af nogle ultra stramme sendekrav, som skal overholdes uanset hvad. Det er en langt større spændetrøje for os i forhold til, hvad vi kan gøre og ikke kan gøre, og hvordan medarbejderne bliver påvirket, end en eventuel ny ejer er.«