search

Radio under angreb

  National Public Radio skal sikre amerikanske lyttere adgang til ikke-kommercielle programmer af høj kvalitet. Det benytter 26 millioner amerikanere sig af hver uge. Men radioen er under angreb fra Bush-administrationen. TRODS.

National Public Radio skal sikre amerikanske lyttere adgang til ikke-kommercielle programmer af høj kvalitet. Det benytter 26 millioner amerikanere sig af hver uge. Men radioen er under angreb fra Bush-administrationen.

TRODS. I USA bølger slaget om medierne, og ganske som i Danmark er ‘venstreorienteret' det foretrukne skældsord – liberal, som det hedder på de kanter, og det er ikke Anders Foghs udgave, der menes.

National Public Radio (NPR) omfatter de eneste uafhængige radio- og tv-stationer i USA. De udgør, sammen med de store toneangivende aviser, et af de sidste bolværker mod den mainstreaming, kommercialisering og, for at sige det pænt, lydhørhed over for Bush-regeringen, som præger det amerikanske mediebillede.

I 1967 underskrev præsident Lyndon Johnson en lov om offentlig broadcasting, og som en direkte følge af loven blev NPR skabt i 1970. Det udtrykkelige formål var at sikre befolkningen adgang til ikke-kommercielle programmer af høj kvalitet.

Hver uge tuner 26 millioner amerikanere ind på NPR, hvis 780 medlemsstationer sender såvel lokale, egenproducerede programmer som landsdækkende og internationale nyheder og programmer, som de køber hos moderstationen i Washington.

NPR forholder sig på lytternes vegne kritisk til magten og producerer fremragende programmer efter hæderkronede journalistiske principper. Men ikke overraskende er det ikke just Bush-administrationens kop te.

Den sørgede hurtigt for at udpege egne folk til paraplyorganisationen Corporation for Public Broadcasting (CPB), hvorfra de arbejder flittigt på at skære i de offentlige midler, NPR modtager. Blandt andet med henvisning til, at NPR er – ja, gæt engang – venstresnoet.

I San Francisco hedder NPRs medlemsstation KQED, og den er populær:

»Vi er førende på medieområdet her i regionen, og det er ganske uhørt,« siger Raul Ramirez, der er KQEDs director of News and Public Affairs.

Han har været skrivende journalist i 20 år og har arbejdet på KQED de seneste 15 år.

– Er der en tendens til, at journalistik, der forholder sig kritisk til magthaverne, bliver beskyldt for at være venstreorienteret, men sjældent højreorienteret?

»Vi bliver nu også kritiseret fra venstre – nogle gange. Men mest fra højre, især hvad angår Israel. Det er en meget følelsesladet situation, og folk er lidenskabelige omkring den,« siger Raul Ramirez.

»I dag fik jeg en e-mail fra en vred lytter, der klagede over en reportage i går fra Israel, hvor bosætterne beskrev deres fortvivlelse og vrede over at skulle forlade deres hjem. Han klagede over, at man kun hørte en enkelt palæstinenser i indslaget: Jeg kan kun konkludere, at jeres indslag er produceret for at vende den offentlige mening mod palæstinenserne'. Jeg må så forklare ham, at vi ser på sagen over en periode. Vi kan ikke gøre det hele hver gang. Vi har lavet meget om palæstinenserne, men denne gang var det historien om dem, der skulle flytte. I morgen og i går var det en anden historie. Og de fleste af vore lyttere forstår forklaringen, selv når de er uenige,« siger Raul Ramirez.

– Svarer I virkelig alle de lyttere, der henvender sig?

»Vi er nødt til at tage os den tid. Og det falder mig ikke vanskeligt at forklare, hvad det er, vi gør – den diskussion foregår jo konstant på vores nyhedsredaktion. Jeg har heller ikke problemer med at sige, hvis vi har begået en fejl, og det forventer lytterne også. Vores lyttere presser os til at holde en højere standard, ikke fordi de giver os penge, men fordi de respekterer os. Vi har et unikt forhold.«

Når Raul Ramirez taler om penge, er det, fordi NPR får størstedelen af sine indtægter fra medlemmer og sponsorer.

»Vi opfatter vores lyttere som borgere, ikke som kunder. Her i USA lærer vi generelt folk at blive forbrugere, ikke samfundsborgere. Men jeg behandler folk som borgere og svarer dem: 'En radiostation, som ville ændre politik på grund af Deres mening, ville De ikke bryde dem om'.«

KQED har den største lytterskare af alle NPR-stationer, og den er voksende.

»Her er stor diversitet. Der er mange med højere uddannelse, og de er også relativt velstående. Og vi har mange unge lyttere på grund af de mange universiteter i vores område,« siger Raul Ramirez.

– En af jeres kritikere, der er bestyrelsesmedlem i CPB, har sagt, at NPR skal producere mere musik og mindre journalistik.

»Ja, og han er skam en yderst indflydelsesrig person. Men jeg tager det som et udtryk for, at han er glad for musik. Det er jeg også. Men NPR blev netop skabt for at præsentere andre og bredere synspunkter i den offentlige debat i USA.«

Der er også andre af Bush-administrationens folk i CPB-bestyrelsen, der har været fremme med hård kritik. Ifølge New York Times har den republikanske bestyrelsesformand Kenneth Y. Tomlinson hyret en konsulent, der har til opgave at identificere 'liberal bias' i NPR – altså venstreorienteret partiskhed. Han vil blandt andet overvåge NPRs dækning af konflikten i Mellemøsten. Derudover er der trusler om økonomiske nedskæringer i størrelsesordenen 100 millioner dollars.

– Føler I jer truet?

»Der er jo altid en begrundet frygt. Der er nogle folk i magtfulde stillinger, som ikke forstår, hvor vigtigt det er med en vifte af forskellige synspunkter, og de har det med at gå offentligt ud med en kritik, som ikke er velfunderet. Og det er bekymrende,« siger Raul Ramirez.

Etikken i journalistikken har optaget Raul Ramirez hele hans journalistiske liv. Han underviser blandt andet i etik på Poynter Institute of Media i Florida. Men da jeg spørger om KQEDs etiske regler, er svaret noget forbløffende:

»Vi har ingen nedskrevne regler. Det har jeg været imod, fordi jeg mente, det var et våben, der kunne bruges imod os,« siger Raul Ramirez

»Tidligere havde vi rules of conduct. Men de blev brugt imod os i sagsanlæg – alt hvad der er skrevet ned, kan bruges, hvis der er den mindste afvigelse fra teksten. Men vi anser det for afgørende, at etikken er i orden, og den bliver hele tiden diskuteret på redaktionen.«

– Hvilke journalister tiltrækker I?

»Det er specielle folk, der er særligt interesseret i at arbejde her. Det gælder også praktikanterne, som vi desværre ikke har mulighed for at aflønne. Vi er bestemt ikke lønførende. Folk, der har samme talent, samme evner og samme arbejdsområde, ville få meget mere i løn andre steder. Man kan for eksempel ikke købe hus her med den løn, vi tilbyder.

Det er et offer og en investering, folk gør. Et forpligtende engagement. Det er meget imponerende,« siger Raul Ramirez.

  • CPB

    Corporation for Public Broadcasting er en privat non-profit corporation grundlagt i 1967.

    Den føderale regering giver tilskud.

    I 2005 fik CPB 368 millioner dollars fra den amerikanske regering. En del af de penge går til NPR radio og tv.

    Læs mere på www.cpb.org.

  • NPR og KQED

    National Public Radio er en medlemsorganisation med 950 uafhængige radiostationer og 26 millioner lyttere hver uge.

    KQED er det nordlige Californiens NPR-medlemsstation med hjemsted i San Francisco.

    Læs mere på www.npr.org og www.kqed.org.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen