KABUL. »I Allahs navn vil vi nu præsentere nyhederne.«

Aftenens radioudsendelse er netop gået i luften på radiostationen Good Morning Afghanistan, der sender en times nyheder og features to gange om dagen. De to værter er i højt humør, selv om de ikke har mulighed for at se, hvor langt i udsendelsen de er kommet. DRs gamle ur har nemlig måttet melde pas denne dag. Det røde 'On Air'-skilt er også brændt sammen, så i stedet bruger journalisterne en orange lampe med en rød pære i, der bliver tændt og slukket, hver gang de er på.

»Vi har respekt for nyhederne, men vi er ikke så formelle her på stationen. Vi vil også lave sjov i radioen,« siger Barry Salaam, der er chef for radiostationen og vært ved aftenens udsendelse.

Projektet blev grundlagt for to år siden af den danske organisation Baltic Media Center og er finansieret af Danida og EU. Formålet med stationen er at fremme demokratiet i Afghanistan, og præsidentvalget til september bliver kulminationen på alt, hvad stationen står for.

»Det er noget helt nyt for afghanere at skulle stemme ved et valg, og det er helt nyt for journalister at rapportere om et valg. Ved dette valg bliver vores rolle derfor at informere folket om helt basale ting, såsom hvordan man stemmer, og hvorfor det er vigtigt at stemme. Vores største udfordring er provinserne. Det er primært her, at kvinderne ikke får lov at stemme for deres mænd, og da de hverken har radio eller tv, så aner de ikke, hvad deres rettigheder er,« siger Barry Salaam.

De lokale afghanske ledere styrer selv det redaktionelle daglige arbejde, men det er stadig Baltic Media Center, der har det overordnede ansvar.

»Det har været fantastisk at opleve, at det har været muligt at fastholde en uafhængig radiostation i et land som Afghanistan,« siger Simon Holmberg, direktør for Baltic Media Center.

»Selvfølgelig har der været et par gange, hvor regeringen har lukket stationen et par dage eller har prøvet at tvinge journalisterne til at dække deres pressemøder, men derfor er det også godt, at vi som vesterlændinge har det overordnede ansvar og fungerer som en slags buffer over for regeringen,« siger Simon Holmberg.

Good Morning Afghanistan er i dag et af landets mest hørte radioprogrammer, og den store succes har gjort, at Baltic Media Center planlægger at lave et tilsvarende projekt i Irak. Selv om der har været problemer med at etablere radiostationen i Kabul, så mener direktøren for Baltic Media Center, at der i konfliktområder er en god mulighed for at gå ind og præge et land, fordi befolkningen skriger på forandring.

»Hvis sikkerheden bliver bedre i Irak, så er det planen, at vi går ind og laver et lignende projekt i Basra. Forskellen er faktisk kun, at det er en allerede eksisterende radiostation, vi laver et samarbejde med. Vi ville gerne derned nu, men sikkerheden er simpelthen for ustabil,« siger Simon Holmberg.

En gang om ugen har Good Morning Afghanistan et program, hvor præsident Hamid Karzai svarer på spørgsmål – også de kritiske.

»Man kan godt sige, at vi i dag har ytringsfrihed. Men ytringsfrihed hænger også sammen med kulturen. Når man opnår frihed, skal kulturen også ændres, ellers kan det være lige meget med ytringsfrihed. Vi har aldrig haft en kultur, hvor vi kunne sige, hvad vi ville, og derfor skal vi tænke os om, når vi bruger den nye frihed. Det er vigtigt at tage små skridt, men det går fremad. Dog er det stadig umuligt at stille spørgsmål om religion. Det er Afghanistan ikke klar til endnu,« siger Barry Salaam og understreger, at ytringsfriheden kun findes i hovedstaden Kabul. I resten af landet er det stadig de gamle traditioner, der hersker.

I studiet er programmet ved at være slut. De sidste fire minutter er reserveret til bønnekald. Barry Salaam siger opgivende:

»Det skal vi have med, hvis vi skal have lov at sende. Men vi synes ikke, det passer så godt ind i vores udsendelse.«

* Good Morning Afghanistan
Projektet er påbegyndt af den danske ngo Baltic Media Center med støtte fra blandt andre Danida og EU.

Good Morning Afghanistan arbejder under den afghanske statsradio, men stationen har redaktionel uafhængighed. Der er cirka 30 afghanske journalister tilknyttet, herunder tre børnejournalister, der laver indslag for børn.

Radiostationen laver public service-programmer til befolkningen og er landets mest populære nyhedsradio. 60 procent i hovedstaden Kabul hører et eller flere shows om ugen.

Fra tamt lam til vagthund

YTRINGSFRIHED. Den afghanske journalist Jhafar Salehi er taknemlig for, at han i dag kan lave kritisk journalistik på radiostationen Good Morning Afghanistan. Det var utænkeligt for få år siden, hvor alt blev censureret af Taliban.

Jhafar Salehi er en slags altmuligmand på radiostationen Good Morning Afghanistan. Han er både producer, nyhedsoplæser, reporter og nogle gange også tekniker. Den 30-årige journalist er en af Afghanistans hærdede reportere, men det er først på Good Morning Afghanistan, at han har lært at lave kritisk journalistik.

»Under Taliban kunne jeg ikke fortælle de ting, jeg burde som journalist, og det gjorde ondt. På det tidspunkt havde journalistik ingen mening for mig. Jobbet var også farligt, og jeg vidste, at hvis jeg lavede en stor fejl, ville jeg blive slået ihjel,« siger Jhafar Salehi.

I dag rapporterer han om alt fra Kabuls stigende problemer med affald, til hvordan det går med dyrene i Kabul Zoo. Og han kan uden at frygte for sit liv stille spørgsmålstegn ved præsident Hamid Karzais politik.

»Det, der gør mig så glad, er, at jeg har lært den moderne journalistik her på Good Morning Afghanistan. Under Taliban kunne jeg ikke stille spørgsmål til selv små kommandører. Nu kan jeg stille alle de spørgsmål til præsident Karzai, jeg vil. Der er stadig ikke 100 procent pressefrihed i Afghanistan, men det går meget bedre, og jeg føler, at mit ansvar er over for folket og ikke over for lederne,« siger Jhafar Salehi.

Jhafar Salehi har arbejdet på Good Morning Afghanistan, siden stationen blev til. Før det var han ansat på Radio Afghanistan. Han beskriver den tid som kedelig og farlig. Kedelig, fordi han hverken kunne lave selvstændige historier eller fortælle sandheden. Farlig, fordi de mindste fejltrin kunne betyde fyring eller fængsel.

»Jeg ringede en dag til en avis for at brokke mig over, at dagens eksemplar ikke var kommet. Ved et uheld fik jeg fat i en efterretningsofficer for Taliban, som øjeblikkelig fik mig arresteret, fordi jeg havde vovet at hæve stemmen. En af mine kollegaer blev ligeledes slået og derefter fyret, fordi han en dag havde taget sin turban af på arbejdet,« siger Jhafar Salehi.

Stationens journalister havde kun lov til at optage Talibans taler fra moskeerne. Derefter sendte de deres bånd til censur-departementet, som tjekkede, at kun øh'er og æh'er var blevet redigeret ud.

»Dengang læste jeg bare op fra en skabelon, hvor jeg i dag bruger reportageelementer og stiller kritiske spørgsmål. Barry Salaam og Charles Fletcher har lært mig, hvordan man laver kritisk journalistik,« siger Jhafar Salehi med henvisning til stationens daglige leder og en af dens rådgivere.

Den helt store prøvelse for Jhafar Salehi bliver at dække det afghanske valg. Men han har fundet opskriften på fair og troværdig journalistisk.

»Når valget begynder, vil vi dække det og lave kritiske historier uden at støtte nogen. Vi skal balancere historierne og tale med begge parter i konflikten. Jeg vil lave historier, der er uafhængige og neutrale.«