Som et forsøg sender Ritzaus Bureau radioversioner af nogle af deres nyheder til en række radiostationer og TV3. I forsøgsperioden er det frivilligt, om medarbejderne vil lave radionyheder, men nogle frygter, at radiohistorierne vil blive et krav, hvis nyheder på lyd bliver et permanent RB-tilbud.
»Hvad er nu det? Er Ritzau også begyndt at lave radio? Hvor kan jeg høre det? Ligger det på Internettet?«. Venstres formand,Uffe Ellemann, undrer sig højlydt, da han efter tv-duellen med Nyrup bliver hevet til side for at give en kommentar om Færøsagen til Rasmus Rosenmeier fra RB.
For RBs udsendte står ikke med den sædvanlige blok og en diktafon, men stikker en rigtig mikrofon op i næsen på politikeren. Og selv står Rosenmeier med hovedtelefoner på og skæver til lydniveauet på den lille digitale DAT-båndoptager.
Og nej, Rosenmeier må skuffe Venstres IT-interesserede formand. RBs radioindslag kan ikke høres på Internettet – endnu.
Men det kan komme, før end man aner, hvis det står til redaktionschef Erik Fogtmann, der er leder af RBs specialredaktion. Redaktionen, der står for »Ritzaudio« – et fire måneders forsøg, hvor Ritzau dagligt sender to-tre lydindslag til en kreds af store lokalradioer, TV3 og Københavns Radio, DRs regionalradio i hovedstaden.
»Med lyd-nyheder kan vi servicere de elektroniske kunder bedre, fordi de har mere glæde af at få nyheder på lyd fremfor på papir. Og mange af vore aviskunder vil også kunne få gavn af dette tilbud i fremtiden, hvor de fleste aviser vil have en online-udgave på nettet. Her vil de for eksempel kunne lægge lyd-links på online-versioner af deres aviser, så læserne ved et klik selv kan høre, hvordan Nyrup, Ellemann eller Anja Andersen udtaler sig,« siger Erik Fogtmann.
Lyd på online-aviser er dog stadig kun på idéplanet, mens forsøget »Ritzaudio« allerede er i luften og sender nyheder på lyd frem til den 1. april.
To fluer med et smæk
Kernen i forsøget er, at RBs journalister skal hente lyd, når de alligevel laver nyheder. Og da bureauet kommer ud i de fleste kroge af nyhedsstrømmen, både indenrigs og udenrigs, vil det hurtigt kunne udvikle sig til at blive et ganske dækkende tilbud.
»Så kan de elektroniske medier bruge ressourcer på andet end at afsætte medarbejdere til for eksempel at stå og vente uden for en dør i Folketinget for at få en udtalelse efter et samråd. Det lydklip vil RB kunne levere. Vi står der jo alligevel for at skrive til tjenesten,« forklarer Erik Fogtmann.
Så her har RBs ledelse øjnet muligheden for at slå to fluer med et smæk. En model, der er kendt fra det svenske bureau TT og det tyske DPA. Og selvom mange af bureauets journalister synes, at radioindslagene kan være en sjov variation i hverdagen, så har medarbejderne ikke været udelt begejstrede for tanken.
»Alt andet lige er det et ekstra arbejde også at skulle tænke på lydindslag,« siger journalist Mette Guldagger, der er en af medarbejderrepræsentanterne i den gruppe, der internt følger projektet. Hun ser, at forsøget rejser en række spørgsmål.
»Hvor meget af den ekstra tid skal tages fra det andet arbejde? Hvad har første prioritet – skal vi skynde os af-
sted for at skrive historien eller blive efter et pressemøde for at stille to skarpe spørgsmål på bånd? I dag er det frivilligt, men hvis RB permanent skal levere lydindslag – hvad sker der så med de medarbejdere, der ikke vil eller kan lave radio. Udelukker man sig som sportsmedarbejder for eksempel fra at dække VM i fodbold, hvis bureauet helst vil sende en medarbejder, som også kan – og vil – sende lyd hjem?« spørger Mette Guldagger.
De problemstillinger får foreløbig lov til at hænge i luften.
»Det vil først blive taget op, når der skal laves aftaler, hvis lydtjenesten skal gøres permanent,« siger Erik Fogtmann.
Ritzaudio
Et lille glasbur på seks-syv kvadratmeter er hjertet i »Ritzaudio«-forsøget. Her ved kaffe-automat-hjørnet i et af de store nye redaktionslokaler, holder lydredaktionen til. En lille redaktion, der kun består af én fuldtidsjournalist. I buret er studiet, som er ganske spartansk indrettet – en lille, superenkel mixerpult, en mikrofon på en arkitektlampearm og en computer til redigering af indslagene, der alle er optaget digitalt.
Hver morgen klokken seks møder Mette Stenumgaard, journalisten, der har løbet projektet i gang. Hun har selv radioerfaring fra Danmarks Radio og roser den entusiasme, mange af kollegerne har lagt for dagen.
»Der har været lidt cowboy og indianer over de første par måneder,« siger Mette Stenumgaard. »Ideelt set skulle folk være uden for vagtskemaet en dag, hvor de kunne gå og blive fortrolige med båndoptagerne. Men det har ikke været muligt, så de er bare blevet kastet ud i det.«
Ofte ligger der et bånd eller to om morgenen, når hun møder, og venter på at blive redigeret. Med indslag, hun har sat i gang af dagen før, optaget af aftenjournalister – og varslet til stationerne. De indslag gælder det om at få redigeret i en fart, så de kan sendes ud inden 6.30.
»Alle radiostationer har brug for stof til morgenfladen, så jo før de får det, jo bedre,« siger Mette Stenumgaard.
Sammen med råbåndene udfylder journalisterne et skema med stikord om hvem, der interviewes, hvad det handler om samt en henvisning til det RB-telegram, der er sendt ud om historien. På den baggrund klipper Mette Stenumgaard båndet ned til 30-40 sekunder og forsyner det med op- og nedlæg, så det er en hel grydeklar pakke, der ankommer til stationerne.
Hver dag sørger hun for, at der i dagens sending er en lydversion af det, der er »dagens store historie«. Et enkelt blik på studiecomputerens skærm viser, at harddisken rummer en ganske broget menu. Fra Færørapport til orienteringer om Clintons problemer. Masser af sport – især fra VM i kvindehåndbold – og også politi-redaktionens stof er ganske godt repræsenteret.
»Vi lægger vægt på, at vi prioriterer anderledes end radioavisen, med mere vægt på sport og det folkelige,« siger Mette Stenumgaard.
Ellers er udbuddet ofte afhængigt af hvilke medarbejdere, der vil lave lyd-historier.
»Nogen har tidligere lavet radio eller tv, og de byder ofte ind. Andre har bare været dybt interesserede i at prøve det. Og når der er en, der er parat til at forsøge, så skal det bakkes op med det samme,« siger Mette Stenumgaard.
En ekstra stressfaktor
Således også Rasmus Rosenmeier, da han skulle ud og dække tv-duellen mellem Nyrup og Ellemann.
»Yes! – var min første tanke,« siger Rosenmeier.
Og med bare en halv times instruktion i baghovedet tog han til TV-byen.
»Da jeg så stod derude, tænkte jeg, ‘hvorfor har jeg dog nogen sinde sagt ja til det her?' Jeg var smaddernervøs. Jeg kunne jo ikke både notere på en blok og samtidig holde mikrofonen tæt på Nyrup. Og mit hoved var fyldt af Mettes instruktioner om lydniveau, så jeg hørte slet ikke efter, hvad han egentlig sagde.«
Rasmus Rosenmeier kom hjem med omkring 20 minutters bånd og lavede to indslag på 30-40 sekunder, efter han havde skrevet til tjenesten. Inden alt var færdigt, havde han arbejdet en time over.
»Det var utrolig sjovt, men bestemt en yderligere stressfaktor. Og det tog ekstra tid, men jeg tror også, at min skrevne historie blev bedre af, at jeg skulle tænke mig om en ekstra gang.«
Lyden af Færørapporten
Et af de indslag, forsøget har fået utrolig god respons på, var i al sin enkelhed 25 sekunders cleansound fra den morgen, hvor justitsminister Frank Jensen modtog Færørapporten.
»Man hører ikke andet end fotografernes konstante ‘klik, klik, klik.' og journalisternes tilråb:'Go' mor'n, Frank, hvornår vil du sige noget?'. Mere behøver man ikke. På den indre billedskærm er lytterne til stede, og vi kan så fra studiet supplere med de første telegrammer fra rapporten. Fremragende,« siger Carsten Worsøe, der er radiochef på den store nordjyske radio, ANR.
Sammen med Københavns Radio, TV3 og lokalradioerne Voice i København og Odense, Colombo i Århus, Victor i Esbjerg og VLR i Vejle, er ANR gået med til at betale de direkte omkostninger ved forsøget, mens RB sørger for lokaler og udstyr.
»Vi ved, at vi er mange lytteres primære nyhedskilde, indtil tv-aftenen begynder. Derfor er det ikke nok for os kun at tilbyde lokale nyheder. Folk skal være sikre på, at de får det at vide, hvis der sker noget vigtigt i København, eller der er nyt om Clintons beskidte undertøj,« siger Carsten Worsøe.
På Københavns Radio, der er gået med i forsøget som DRs første digitale regionalradio, er behovet et andet.
»Primært kan jeg forestille mig, at vi vil bruge deres hurtige krimihistorier om morgenen, hvor de ringer rundt i hele området,« siger redaktør Lars Vesterløkke. »Men Københavns Radio har desværre ikke haft gavn af indslagene, fordi vi har en anden version af det digitale udstyr end Ritzau. Det problem regner vi dog med løses, inden forsøget stopper.«
På lokalradioerne er der ingen problemer med at få indslagene ud, og de bliver brugt.
»For os er RBs lyd-nyheder klart en styrkelse af vores nyhedsformidling. Og så er Ritzau en troværdig partner over for lytterne,« siger Carsten Worsøe, som håber, at forsøget bliver et permanent tilbud.
Fremtidssikring
En væsentlig del af »Ritzaudio«-forsøget er at undersøge en ekspansionsmulighed, som vil give RB flere strenge at spille på i fremtiden, hvor behovet hos bureauets kunder vil være bredere end rene tekst-nyheder.
»Vores forsøg skal vise, om vi både kan skrive, hente lyd og holde kvaliteten,« siger Erik Fogtmann. »Men det er ikke meningen, at vores journalister skal være strøgmusikanter, der har bundet et kamera fast i hatten, en båndoptager på skulderen, mens de skriver med tæerne.«
»Men der er ikke tvivl om, at der i fremtiden vil være efterspørgsel efter bi- eller trimediale journalister. Og vi bryder os ikke om tanken om, at andre skal starte et nyhedsbureau for at dække de elektroniske mediers behov for lyd – og måske senere billeder,« siger Erik Fogtmann.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mvh.
Karin