Radio- og tv-nævnet har i dag udsendt sin årsberetning for 2020. Og som med så mange andre ting fra sidste år, er det en beretning præget af coronapandemien.
Således blev der givet dispensation til en række ikke-kommercielle medier, som betød lempede krav for sending af nyt indhold hver uge. Det har blandt andet været tilfældet for Radio4 og Kulturradio Danmark.
Nævnet har til gengæld udtalt kritik af flere lokale tv- og radiostationer for brud på deres forpligtelser. Det drejer sig eksempelvis om skjult reklame, ikke-lokalt indhold og indhold produceret eksternt.
Nævnet udbetalte i 2020 44,15 millioner kroner i tilskud, stort set samme beløb som året før.