Kulturministeren vil efter ROJ TV-sagen give Radio- og tv-nævnet mulighed for at tage sendetilladelsen fra stationer, der "fremmer terrorisme". Det kan betyde, at et interview uden modsvar kan koste retten til at sende, siger chefjurist i Cepos Jacob Mchangama.
Man må ikke sende programmer, der fremmer terrorisme, lyder et lovforslag, som Kulturministeriet sendte til høring i tirsdags. Lovforslaget kommer efter, at tv-stationen i januar ved byretten blev dømt for terrorpropaganda, men fik lov til at beholde sin sendetilladelse. Den nye lovgivning vil lukke hullet, som justits- og kulturministrene beskrev det i en pressemeddelelse efter dommen.
Selvom det giver umiddelbar mening at fratage sendetilladelse for stationer, der laver terrorpropaganda, så er det ikke så simpelt, siger chefjurist for Cepos og medstifter af foreningen Fri Debat, Jacob Mchangama:
»Det er problematisk, når der ikke er nogen bare nogenlunde klar definition af, hvad det vil sige at fremme terrorisme. Worst case scenario er, at man definerer nogle ensidig og ukritiske interviews som fremme af terrorisme, hvis modparten ikke får genmæle,« siger Jacob Mchangama til journalisten.dk
Problematisk vurdering
Han henviser til byretsdommen, der dømte ROJ TV for terrorpropaganda. Der blev blandt andet lagt vægt på den redaktionelle vinkling, hvor folk fra den kurdiske oprørsgruppe PKK, der optræder på flere terrorlister, fik en masse uimodsagt taletid.
»Man kunne forestille sig en palæstinensisk tv-station, der har en masse interviews med folk fra Hamas, der kritiserer Israel, men ikke får et modsvar fra Israel. Er det at fremme terrorisme, fordi det er tale om terrorgruppe som Hamas? spøger Jacob Mchangama.
Byretten afgjorde at den ikke havde beføjelser i straffeloven til at tage sendetilladelsen fra ROJ TV. Det er Radio- og tv-nævnets område, og i deres regelsæt har der endnu ikke været grundlag for at tage sendetilladelsen. I tre omgange i 2005, 2007 og 2008 har de frikendt kanalen. Jacob Mchangama mener at det er problematisk, at vurderingen af hvorvidt der er tale om at fremme terror ligger hos en administrativ myndighed:
»Selvom man efterfølgende kan få prøvet afgørelsen ved domstolene er det ikke betryggende, at man på så uklart, omstridt og politisk betændt område træffer en beslutning administrativt, når der er tale om så store hensyn, som der er med presse- og ytringsfriheden,« siger Jacob Mchangama.
Høringsrunden kører frem til 8. oktober.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Danmark har jo lovet USA og Tyrkiet, at vi ville lukke ROJ-TV til gengæld for, at Tyrkiet stemte for, at Anders Fogh Rasmussen kunne blive Nato's generalsekretær, og så må der jo nødvendigvis laves en ny lov, som passer til det formål.
Men det mest sørgelige er, at lige nu sidder alle danske medier og venter pænt på, at politikerne vedtager mediestøtten, så derfor er der ikke nogen som tør råbe op om, at det er vanvid, at de vil klassificere det skrevne eller talte ord som terrorisme.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Ad hoc-lovgivning er altid af det onde, men dette tilfælde er særligt grelt. Kun ét medlem af Folketinget, forstår (muligvis) kurdisk, nemlig Özlem Cekic. Den igangværende retssag mod Roj-TV, som jeg følger i Østre Landsret, er et forsøg fra den tyrkiske regerings side på at knægte ytringsfriheden også uden for landets grænser. Forleden afhørte man et vidne ansat i PET. Han lod ikke til at kunne kurdisk, kun tyrkisk.
Folketinget har altså ikke en jordisk chance for at tage saglig stilling til lovforslaget.
En nærmere redegørelse for byretsdommen findes på min hjemmeside (artiklen Dum dummere dommer). Samme hjemmeside har i øvrigt for nylig haft ubudne gæster, idet stort set hele sektionen Tyrkisk var blevet ryddet af hackere.