Efter ønske fra de studerende bliver afviklingen af den såkaldte panikdag lavet om på ny. Hvis praktikudvalget siger god for det, må praktikstederne forud for Store Matchdag gerne love en studerende en praktikplads – bare aftalen ikke en bindende. Ligeledes må den studerende gerne love at vælge et bestemt praktiksted frem for de andre.
Forslaget skal sætte en stopper for, at den slags aftaler allerede findes – bare i det skjulte.
Det forklarer praktikkoordinator Pia Færing.
»Der har været en masse snyd med underhåndsaftaler. Det ændrer det her på,« forklarer hun.
Efter hver panikdag kommer praktiksteder til hende med mistanke om, at andre praktiksteder havde ansat studerende på forhånd.
»Med det her forslag slipper vi for beskyldninger og mistro, hvor medierne anklager hinanden for at snyde. Vi kan alligevel ikke kontrollere og sanktionere for det,« siger Pia Færing.
Kan løse nogle af problemerne
Mathias Bay Lynggaard, formand for Danske Mediestuderende, siger, at forslaget skal rydde nogle af de problemer af vejen, der har været med panikdagen.
»Store Matchdag bliver nok aldrig en fest for alle, og nogle vil nok fortsat være bekymrede. Men vi håber, at det her kan være med til at afhjælpe nogle af problemerne,« siger han.
Praktikantchef og redaktør på Ekstra Bladet Lisbeth Langwadt er skeptisk over for forslaget:
»Ja, der har været en masse snyd med underhåndsaftaler. Men de studerende og praktikstederne ved jo fortsat ikke, om aftalerne holder. Selv om der er en aftale, kan både praktikanten og mediet vælge en anden,« siger hun.
Løfter ikke noget værd
Mathias Bay Lynggaard erkender, at løfterne ikke er noget værd, fordi de ikke er bindende.
»Det tror jeg ikke, de studerende har svært ved at forstå. Jeg vil ikke kalde det løfter, men ’tilkendegivelser’. Man slipper for at skulle sende subtile signaler til hinanden og kan i stedet sige tingene ligeud,« forklarer han.
Samles i vandrehallen
En anden ændring ved næste panikdag handler om, hvor de studerende befinder sig fysisk på journalisthøjskolen.
I dag kan de studerende vælge at stille sig foran døren til det praktiksted, de helst vil til samtale hos. Men hvis et eftertragtet praktiksted skal bruge otte praktikanter, siger de måske til 16, at de skal stille sig foran døren, forklarer Pia Færing.
»Så hvis man havde stået foran en anden dør, var man måske ikke endt med ingenting,« forklarer Pia Færing.
Fra næste matchdag skal alle studerende være samlet i Journalisthøjskolens aula, også kaldet vandrehallen.
»Flere har oplevet, at de ikke stod det rigtige sted, og så fik de ikke den praktik, de ønskede, selv om de var i betragtning til den,« siger Mathias Bay Lynggaard.
Frygter kaos
Men også den del af forslaget møder kritik fra Ekstra Bladet. Praktikantvejleder Lisbeth Langwadt frygter »kaotiske tilstande«. Hun tror nemlig ikke, at praktikstederne vil ringe til de studerende i aulaen. De vil i stedet selv løbe derned og plukke de bedste.
»Hvis jeg begynder at ringe til en studerende, risikerer jeg, at vedkommende bliver stoppet af et andet praktiksted på vej ned til Ekstra Bladets lokale.«
I stedet vil medierne selv opsøge de mest attraktive studerende i vandrehallen præcis klokken 9.30. Og dermed bliver det meget tydeligt, hvem der er mest populær.
»Nogle vil blive omringet af folk fra Politiken, Ekstra Bladet og Mx, der siger, at den studerende skal komme med dem. Samtidig vil alle kunne se, at nogen slet ikke får nogen henvendelser,« forklarer Lisbeth Langwadt.
Mathias Bay Lynggaard tror ikke, at forslaget resulterer i kaos.
»Ja, medierne kan ringe eller selv opsøge de studerede. Men jeg tror ikke, det bliver kaos. Der vil stadig være et rend, men man kommer ud over, at de studerendes chancer bliver afgjort af, hvor de står,« siger han.
Ifølge Pia Færing bliver forslaget sendt til skriftlig høring i praktikudvalget, der har en uge til at støtte eller afvise forslaget. Hvis praktikudvalget beslutter at ændre panikdagen, vil ændringen efterfølgende blive evalueret på ny.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er enig i, at systemet trænger til en overhaling af det helt store, så derfor uddyber jeg lige min tidligere kommentar. Jeg synes det lyder, som en rigtig dårlig idé. Det er forståeligt, at I ønsker åbenhed og et system, hvor medierne kan stilles til ansvar for dårlig stil og opførsel, men jeg frygter de studerende bliver gidsler i et spil og taktik, der er meget sværere at gennemskue end i dag.
Hvis du kan lave aftaler, derefter ikke holde dem, så tror jeg ikke på, at det ender med medierne bliver hængt ud og ramt troværdigheden. Jeg tror, de vil være for snedige på den måde, at når der bliver indgået en aftale, så vil de lave en kattelem, der betyder, at de alligevel ikke kan blive hængt op på noget. Her kommer et tænkt eksempel – ergo ikke virkeligt:
"William skal søge praktik. Han overvejer sine muligheder og vil rigtig gerne lave sport. Derfor går han til åbent hus på alle sports redaktionerne. Efter at have været turen rundt, til for samtaler osv. så bliver William kontaktet af Viasat. De fortæller, at de meget gerne vil skrive en praktikantkontrakt med ham, hvis det kunne være interessant for ham også. De laver en aftale, hvor der i en bisætning ligger et eller andet forbehold i en bisætning. Det kunne f. eks. være at aftalen kun var gældende, hvis de ikke fandt andre kandidater eller noget (Jeg tror, de kan være mere end almindeligt kreative på det her område – også mere end mig). Efter at have snakket med Viasat, så laver han også en aftale med et par andre medier.
Han glæder sig nu til panikdagen. Han kommer op journalisthøjskolen. Står i forhallen i sit fineste tøj og turen ned i byen er planlagt. Men da gong-gongen lyder, så er der ingen fra medierne, der kommer til ham. Han står der bare, som var det skolegården, da der skulle vælges fodbold med første-og-anden-vælger-modellen. Og han ender som sidste mand på gulvet. Ydmyget og nu uden selvtillid."
Jeg mener, at dette eksempel er ekstra slemt, fordi William her slet ikke var forberedt på, at det kunne gå galt. Selvom man så vil kunne hænge diverse medier ud for ikke at overholde deres aftaler, så tror jeg i stedet bliver en kamp om at kunne vil bedst og mindst åbenlyst. Det er ikke åbenhed, men en ekstra usikkerhed i min verden. Jeg siger IKKE, at det der nu er godt og rigtigt, men jeg frygter, at det her kan gå voldsomt psykisk udover nogen studerende.
Som man kan se på afslutningen af historien, så synes jeg heller ikke, at det at samle alle i en firkant med bosser, der står og besigtiger byttet inden jagten sætter ind, er nogen god idé. Jeg har aldrig følt mig så udsat, begloet, forkert og nervøs, som da jeg stod i den sorte firkant på DR i Århus inden, at jeg fik min praktikplads (som blev glad for). Det var slet ikke rart, så det altså ikke rart for alle.
Jeg håber virkelig, at I finder en ny model for panikdagen, men jeg håber overhovedet ikke, at det bliver den her!
Hvad med om Journalisten spurgte praktikudvalgets medlemmer, hvad de synes om de her forslag? Så vidt jeg kan læse, er forslagene opstået på en eller anden ikke nærmere forklaret måde, og nu skal de så til forhandling i praktikudvalget? Men hvad siger for eksempel repræsentanterne fra Danske Medier, DMA, DR og TV2?
I øvrigt har forslaget, om at alle starter i vandrehallen, før været på bordet i Praktikudvalget, uden at det fik opbakning. Og forslaget om at "legalisere" forhåndsaftaler ændrer ikke det store.
Som jeg læser det, skal ikke-bindende aftaler nu være tilladt. Tidligere har de bare været accepteret, og vi fik på DMJX at vide, at vi kunne love praktikstederne hvad som helst, ligesom de kunne love os hvad som helst - vi skulle bare vide, at intet af det var andet end holdningstilkendegivelser.
Med mindre de nye ikke-bindende aftaler bliver offentliggjort et eller andet sted, så de studerende kan se, hvor mange pladser, der er lovet væk - og medier tilsvarende kan se, hvor mange praktiksteder en studerende har givet tilsagn til - så ændrer det jo intet.
Jon Kirketerp Jørgensen, fhv. medlem af Praktikudvalget som repræsentant for DMJX-studerende.
Et af argumenterne er vist at mindske det administrative pres på DMJX, ved at de kan fordele utroligt mange praktikpladser på uhyggeligt kort tid. Kaosset er en del af konceptet. Men det er stadig langt ude...
Så ved at gøre det okay "at snyde", så har man løst problemet? Er det her en joke? Hvornår lytter i til ALLE de forslag fra de studerende og forhenværende studerende, som mener, at man sagtens kan finde en mere human måde, at forme Panikdagen på? Normale jobsøgningsprocesser eksisterer?
Det er jo lidt som at sige: "nå, men mange bryder loven, så tillader vi det bare istedet". Jeg vil virkelig advare mod at gøre det her. Jeg frygter endnu mere kaos, fordi man jo så bare kan love alle alt muligt.. Svagt ikke at lave en mere gennemgribende og holdbar reform af systemet!
Flere