Der udpeges for mange skurke i kritisk journalistik, og hvis kampen mellem spinfolk og Operation X er ulige, så er det i journalisternes favør. Det siger rådgiver og tidl. Kontant-journalist Lasse Meldgaard Bloch til Journalisten.dk, efter Morten Spiegelhauer har kritiseret modspin.
'Operation X' kæmper en ulige kamp mod virksomheder, der bruger annoncekampagner i aviserne til at bedrive modspin. Sådan sagde vært Morten Spiegelhauer til Journalisten.dk i går, efter 'Operation X' har vundet programmets første FUJ-pris.
Men den ulige kamp er Lasse Meldgaard Bloch helt uenig i. Han kritiserede også Spiegelhauers udtalelser i en kommentar i debatfeltet kort efter, interviewet var lagt online.
Lasse Meldgaard Bloch er rådgiver i pressehåndtering hos Geelmuyden.Kiese og arbejdede indtil for fire år siden som journalist på Kontant. Han var også en af kilderne til artiklen '10 ting du skal gøre, når Kontant ringer' i Magasin K.
»Jeg synes, det er lidt morsomt, at 'Operation X', som er et af de dygtigste, men også stærkeste, mediebrands i Danmark, kan mene, at det er en ulige kamp. En part begynder at lancere avisannoncer imod dem, men de har hele TV 2's nyhedsafdeling bag sig – de laver forskræp, nyhedsvinkel og opfølgning. Det er dem, der fortæller historien. Hvis det er ulige for nogen, så må det være for virksomhederne,« siger Lasse Meldgaard Bloch til Journalisten.dk.
Han reagerer også på dette svar fra Morten Spiegelhauer på, hvordan 'Operation X' har klaret sig igennem den hårde kritik:
»Vi har klaret os igennem, fordi det, vi siger i udsendelserne, er sandt. Vi ved jo, de kommer med advokater og trusler. Hvis vi havde lavet fejl gennem årene, så havde vi ikke haft mulighed for at fortsætte i syv et halvt år.«
Det mener Lasse Meldgaard Bloch er en »lidt opblæst« holdning.
»Det giver sig selv, at journalister, fuldstændig ligesom andre mennesker, begår fejl. Selvfølgelig kommer nogle af de fejl også på skærmen. Det ville klæde journalister at sige 'vi begår fejl, men det overordnede billede er i orden'. Jeg synes, journalister er lidt tyndhudede, når det kommer til kritik. De er for dårlige til at erkende fejl.«
Du har selv en fortid på Kontant. Har det ændret dit billede af journalistik, at du er kommet over på 'den anden side'?
»Jeg synes stadig, programmer som 'Operation X' og 'Kontant' er rigtig vigtig journalistik. Men måske er en af de tanker, jeg gjorde mig på 'Kontant', blevet stærkere: Der er bare ikke så mange store historier i Danmark, man kan lave. Det diskuterede vi også i min tid i FUJ (Foreningen for Undersøgende Journalistik, red.). Det er derfor, personhistorierne fylder så meget.«
»Jeg synes også, journalistikken er blevet mere rå og på kanten. Argumentet om, at hvis man kan forsvare det for seerne, så er det okay, det synes jeg er lidt rabiat. Man har jo hele den fortælletekniske metode i sin baghånd til at redegøre for seerne, hvorfor man har gjort det. Det gør det ikke rigtigt.«
Lasse Meldgaard Bloch mener ikke, ret mange virksomheder tør gribe til Pressenævnet eller andre tiltag for at 'slå igen' mod undersøgende journalister.
Hvor har du selv været inde over fejl i medierne?
»Ulempen for os som rådgivere er, at det ikke er alle fejl, vi kan kaste lys på af hensyn til fortroligheden,« siger han, men fortsætter:
»Men jeg kan sige helt generelt, at der er en udpræget frygt for at kaste sig ud i klagesager med medierne. Rigtig mange virksomheder har to ræsonnementer, når de møder journalister, der har begået fejl: For det første er de rigtig bange for at få redaktionen på nakken. De frygter, at journalisterne bliver sure og vil køre på dem. For det andet mener mange, at det bedste er at gå i flyverskjul. Se på direktøren for Agnes Cupcakes, nu holder han sig bare for ørerne og venter, til alle kigger et andet sted hen,« siger Lasse Meldgaard Bloch.
Frygten for medierne bunder ifølge Meldgaard Bloch i, at undersøgende journalister antager, at den kritiserede part er i ond tro.
»Et klassisk eksempel er, at man går ud fra, en fejl er generel, kendt og med vilje. Jeg har nu været rådgiver i fire år. Jeg har én gang oplevet en sag, hvor vi virkelig havde en mand med et lyssky foretagende. Resten har ikke haft onde hensigter,« siger han.
Lasse Meldgaard Bloch mener, der findes tre kategorier af 'skurke' i undersøgende tv-journalistik: Fuskere, forretningsfolk og fantaster.
- »Fantasterne er dem, der har et projekt, de brænder for. Så bygger de ti runde huse i Jylland, får ti familier til at flytte ind, men opdager så, at de ikke har forstand på økonomi. Så braser det hele sammen. Men de havde ikke til hensigt at narre nogen.«
- »Forretningsfolkene er dem, der har lavet en kontrakt med kunderne. Det kunne være teleselskaber. Men kontrakten er lidt for smart for forretningsfolkene, og så bryder de den uudtalte aftale om, at man skal have noget for noget.«
- »Fuskerne er dem, der bevidst narrer folk, for eksempel annoncehajer, som jeg selv har afsløret på Kontant.«
Men ifølge Lasse Meldgaard Bloch bliver alle behandlet som 'fuskere'.
»Problemet er, at 'Operation X' og andre programmer ikke kan skelne de tre typer fra hinanden, selvom der er stor forskel. Der er kun den kalkulerede skurk, der har gjort alt for at snyde forbrugeren.«
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Du nævner "systemskurken" som en type af historier, I med rette kunne kaste Jer over.
Jeg har i et tidligere indlæg argumenteret for en udvikling af Operation X, hvor jeg faktsik mener at disse semfejl kunne være rigtigt rigtigt godt.
Vi hører nemlig argumentet igen og igen: Hvorfor bruger I Jeres tid på at hudflette os, når 98 procent af det vi gør er godt? (og her finder vi så også forskellen på kommunikatørens syn på sandheden og journalistens tilgang til emnet)
Jeg finder det helt legitimt at se på de alvorlige fejl, der faktisk er i ellers gode tænkte systermer - for der er tonsvis af små og store fejl, der alle har konsekvenser; mange af dem er små konsekvenser - og desværre er der også alvorlige af slagsen. F.eks. denne historie https://plus.google.com/u/0/photos/107095777163334745696/albums/5678813538805337921 hvor Silkeborg Kommune har besluttet hvordan de enkelte kommunale veje skal gruses/saltes. Den konkrete vej er vurderet lavt fordi trafikken ikke er stor - og den ligger i den fjerneste ende af kommunen.
Systemhistorierne er der i rigt mål - både inden for den offentlige og private sektor - så der er masse at gå i gang med.
Og det skal hermed være min opfordring .. !
Hej Kasper
Jeg skal ikke kunne sige noget om lødigheden i pelsdyavlernes reklamekampagner, men jeg synes det er okay, at de tager til genmæle på den måde. Jeg vil også godt sige, at med mit kendskab til branchen, så er det ikke særligt sandsynligt, at de bevidst siger noget der er usandt. Gør de det, er det formentlig fordi det er sådan, de ser på verden. Men som sagt: Jeg kender ikke sagen.
I forhold til at stille op og få forelagt kritikken, så er det ikke helt så nemt, som du fremstiller det. Den formentlig mest ulige kamp mellem et kritisk tv-program og dets skurke, ligger i redigeringen af konfrontationsinterviewet. Hvor lang tid tager et interview med jer? En time, hvis I får mulighed for det? Heraf bliver der så brugt fem minutter, som kilderne ingen indflydelse har på at udvælge.
Jeg begræder virkelig, at man ikke længere har live konfrontationsinterview på tv. Dels er det en fed disciplin, og dels så var det eneste mulighed for ikke at blive redigeret. Jeg siger ikke at I, eller andre, klipper folk uhæderligt - men I klipper meget lange samtaler ned til meget korte bidder, og så ryger nuancerne. Samtidig så kan I være nok så hæderlige, men lur mig om ikke de konfrontationsinterview bliver klippet så spænstigt og effektivt, at de støtter op om vinklen i det samlede program. Jeg har i hvert fald endnu til gode at se det modsatte.
På trods af det, så mener jeg, at man generelt skal stille op, når man bliver spurgt. Men jeg savner, at I anerkender, hvor meget redigeringsretten er på jeres side her. Det ville klæde de kritiske programmer i Danmark, hvis man for eksempel konsekvent lagde konfrontationsinterviews ud i fuld længde, for jeres vedkommende på TV2's hjemmeside, så folk kan se den lange forklaring fra de anklagede.
Det er ikke kun vores branche, som kan være mere åbne.
Mvh
Lasse
Uden i øvrigt på nogen måde at tage parti i denne meget interessante diskussion, vil jeg bare kvalificere den lidt mere.
Der er masser af sanktionsmuligheder over for annoncer der "offentliggør forkerte og udokumenterede påstande". Både i frivillige kodekser og juridiske paragraffer, for selvfølgelig kan man ikke sætte sig ud over Grundloven, straffeloven og andre love, der sætter rammerne for ytringsfriheden, blot ved at betale for distributionen af det, man skriver.
På den måde står Operation X helt lige med sine kritikere.
Fortsat god debat.
Mvh
Peter Andreas, reklamemand og ekstern lektor, DMJH
Jeg glæder mig hver eneste gang over Operation X, fordi jeg ved hvor vanskeligt det er at lave kritisk journalistik i dagens Danmark.
Skal jeg imidlertid være lidt kritisk overfor udsendelsen tænker jeg lidt på..
- at man får en fornemmelse af at Danmark er fyldt med røvere, snydere og sigøjnere - og det er vist ikke tilfældet, hverken nationalt eller når vi skal sml os med andre lande. (jeg tror nok, at den generelle moral er ret høj i Danmark)
- at udsendelsen giver forbryderspirer det lille kørekort i, hvordan de nu kan stykke en lille smart forrretning sammen
- vi får ikke rigtigt at vide, hvor myndighederne befinder sig - for kan det virekligt passe, at politi, tilsyn, osv bare ligger derhjemme under dynerne?
Lidt sammenfattende: jeg ser måske mere Operation X som god underholdnig helt på linie med en kriminalfilm.
Derfor kunne jeg godt foreslå en udvikling af konceptet, så vi kommer lidt ud over underholdnings- og spændingsgenren.
Hej Lasse
Det er godt du bliver provokeret, så er der jo håb endnu, selvom du er gået over til "the dark side" :-)
Når vi taler om modspin, så tænker vi jo ikke på den helt almindelige kontakt med en kommunikationsmedarbejder, som hjælper med at fremskaffe fakta og lave interview aftaler. Nej, så taler vi om seriøst beskidte kneb. Som når Dansk Pelsdyravlerforening melder os til politiet for dyremishandling. Eller de udlover en dusør på 500.000 kr., der kæder os sammen med minkudslip. De ved udmærket godt, at TV2 ikke har noget med minkudslip at gøre. Men hvis man kan hvirvle nok støv op, så kan det jo være, at folk ikke kan se hvad det i virkeligheden handler om. Og i den situation er der sgu ikke nogen markedskræfter, der skiller skæg fra snot. Der er der til gengæld når den samme sag bliver behandlet både ved fogedretten og ved Pressenævnet. At man så i jeres branche udnævner pelsdyrsavlernes forkerte og udokumenterede påstande, som årets kommunikations bedrift, siger i min verden noget om forholdet til sandhed og moral for nogen spindoktorer (her mener jeg ikke dig personligt).
Vi tager ikke patent på sandheden, og vi prøver derfor altid ihærdigt at foreligge den frembragte kritik for dem det handler om. Og her er det jo så at det bliver lidt paradoksalt. For "det nye sort" blandt kommunikationsrådgivere, er åbenbart at opfordre deres klient til ikke at stille op til interview. Paradokset ligger i at du slutter af med at skrive: Åbenhed frem for alt. Det er langt fra det vi oplever.
Men jeg kan også godt lide Tom Heinemanns idé om at følge en sag fra to sider. Det falder jo meget godt i tråd med det Morten sagde i artiklen om, at alt vi laver skal kunne tåle at blive lagt åbent frem.
Mvh. Kasper
Flere