search

Råd til graveren

Det kræver vilje at lave undersøgende journalistik. Ikke tid. Ikke ressourcer. Ikke forstående chefer. Det var et af de stærke budskaber på seminaret "Et spadestik dybere". JOURNALISTEN viderebringer råd fra seancen.

En ramponeret langfinger og to fyldte notesblokke. Det var udbyttet af seminaret "Et spadestik dybere", som fandt sted over to dage i slutningen af september på TV 2/ØSTJYLLAND i Århus.

To dage, hvor 140 hovedsageligt lokaljournalister fra hele landet var samlet for at høre, hvordan man laver undersøgende journalistik på et lokalmedie. Ni oplægsholdere og et væld af gode historier og lærerige eksempler på, hvordan man bruger skovlen.

Blandt flere andre fortalte journalist Lone Bierlich fra DR Københavns Radio om de indslag, som var medvirkende til, at lovgivningen blev ændret, så politiet kan lukke hashklubber.

Journalist Per Tornvig fra DR TV/Midt-Vest berettede om de artikler i Dagbladet Holstebro-Struer, som afslørede magtmisbrug og dårligt arbejdsmiljø i Holstebro Kommune.

Journalist Søren Nielsen fra DR Nordjylland fortalte om, hvordan man som lokalmedie sætter dagsordenen ved hjælp af computerstøttet journalistik.

Ud fra disse og andre indlæg har JOURNALISTEN sammensat en liste med syv råd til gravende reportere. Der er hentet direkte inspiration fra Fyens Stiftstidendes redaktionschef Jan Kristensens oplæg "10 råd til det dybe spadestik". Redaktionschef Nils Hanson fra TV4 i Göteborg har også bidraget kraftigt til listen.

SYV RÅD
1. STUDS
Et godt gammelt råd, som står på forsiden af journalisternes grønspættebog. Man skal undersøge det, som man undrer sig over. Kan det virkelig passe, skal man spørge sig selv og andre om.

2. SØG EFTER KONFLIKTER
Det er ofte i konflikter mellem mennesker, at den interessante historie ligger. Det er her, der er noget på spil, som sætter gang i debatten. Som stifteren af London-avisen Daily Mail, Lord Northcliffe, engang sagde:
"En nyhed er et eller andet, som en eller anden af en eller anden grund helst ikke ser offentliggjort. Resten er tekstreklame."

3. SKAB TID OG RUM TIL DEM, DER GRAVER
Selv på små redaktioner med kun fire journalister kan det lade sig gøre at lave undersøgende journalistik. De tre skal dække af for den ene journalist, som sidder med den gode historie. Hvis man har en god historie, vil chefen – hvis han er noget værd – give plads til at gå efter den.
Det kan endda være en fordel at arbejde på en lille redaktion, fordi bureaukratiet er mindre. Det kan gøre det nemmere at beslutte at sætte gang i en gravehistorie.
Det gælder også om at bruge tiden effektivt. Derfor bør man gennemgå sine arbejdsgange og minimere spildtiden og overspringshandlingerne.
Man skal huske at rose dem, der graver. De er i høj grad med til at sælge mediet. Og de styrker korpsånden på arbejdspladsen.

4. VÆR PRÆCIS
Selv de mindste fejl underminerer troværdigheden. Et forkert stavet navn eller tal med et nul for meget kan stjæle hele scenen fra den ellers gode historie. Det giver modstanderne mulighed for at skyde historien ned på trods af, at historien er god.

5. MINIGRAVEREN
Det kan godt lade sig gøre at lave undersøgende journalistik, som ikke tager tre måneder og et åbent mavesår at researche frem.
Et eksempel på et "minigräv" leverede redaktionschef Nils Hanson fra TV4 i Göteborg. TV4s reporter fik sine øjne undersøgt af en øjenekspert og kontaktede derefter fire optikere. Tre af dem mente, hun skulle have briller, men det mente øjeneksperten overhovedet ikke var nødvendigt.
Den type forbruger-tjek kan man overføre til en masse andre forretningsområder end optikerbranchen. Klassiske forbruger-historier, hvor man tjekker priser og tilbud, er hurtige at lave – og de bliver læst, set og hørt.
Det gælder om at sætte sin egen dagsorden. Overlad ikke hele banen til politikere, virksomheder og organisationer. Journalisterne kan i højere grad sætte dagsordenen, hvis de selv tager initiativer til historier.

6. BED OM HJÆLP
Verden er kompliceret. Få en jurist til at forklare dig loven, få biologen til at fortælle dig om E255, få regnskabschefen til at dechifrere tallene. Det kan spare tid at få hjælp af eksperterne, og det styrker din research.
Få også hjælp af kollegerne. Diskuter med dem, og få dem til at give kritik på dine historier.
Endelig kan man købe studerende eller anden billig arbejdskraft, hvis man for eksempel har et meget stort registreringsarbejde.

7. UDNYT OFFENTLIGHEDSLOVEN
Lov om offentlighed i forvaltningen er et uvurderligt redskab til at tjekke det offentlige. Talrige historier har fået sin uafviselige dokumentation ved hjælp af denne lovs paragraffer. Genopfrisk, hvordan du kan bruge aktindsigten på http://www.cfje.dk Ring til pressejurist Oluf Jørgensen, når du er i tvivl – telefon 8944 0440.
Det svære ved at bruge Offentlighedsloven er ofte, at journalisterne ikke ved, hvilke dokumenter der findes i eksempelvis kommunen. Man skal være meget præcis i sine formuleringer, når man søger aktindsigt, for at få de rigtige papirer. Derfor er det en fordel at kende folk i forvaltningerne, som man kan pumpe for oplysninger om, hvilke dokumenter der findes.

Der er flere råd, redskaber og eksempler på følgende websider:
fuj.dk – Foreningen for Undersøgende Journalistik
dicar.dk – Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting
cfje.dk – Center for Journalistik og Efteruddannelse

HVORFOR EGENTLIG GRAVE?

Der er masser af gode undskyldninger for ikke at lave undersøgende journalistik. Mangel på tid, ressourcer og ideer og dumme chefer. Men de holder ikke, mener de to chefer, som holdt foredrag på seminaret. Ifølge redaktionschef Jan Kristensen er cheferne glade for folk, der graver.
"Hvis redaktionen ikke graver, så er det ikke på grund af mangel på ressourcer. Det er fordi, viljen til at grave ikke er tilstrækkelig stærk. Ni ud af 10 journalister refererer. Der er ikke noget galt i at referere, men der burde være flere som gravede," sagde han på seminaret "Et spadestik dybere".
Fyens Stiftstidendes redaktionschef Jan Kristensen afviste, at cheferne ikke havde øje for de undersøgende journalister.
"Gode historier er et af de bedste argumenter for at kræve lønforhøjelse."
Der er også den fordel ved at grave, at man styrker sit varemærke og sin markedsværdi, mener redaktionscheferne. Din byline er det varemærke, som arbejdsgiverne holder øje med. Medievirksomheden høster også på de gravende, de laver gode historier, som giver kunder i butikken.
Endelig risikerer man at forbedre verden – måske bare det stykke, der kan ligge mellem tommel- og pegefinger.

ULEMPER VED AT GRAVE
Man tiltrækker sig en masse opmærksomhed. Også en masse stryg fra folk, man har kritiseret. Sagsanlæg, Pressenævnet og sure læserbreve er en absolut risiko. Nogle af dine kolleger vil måske blive misundelige. Du risikerer også at blive besat af din historie. De tydelige tegn er for eksempel: Stress. Du vågner om natten. Du mister nærværet, når konen fortæller om forældremødet i vuggestuen. Du arbejder for meget.
Læs også: Jeg drømte om fjernvarmen

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen