Lars Løkke Rasmussen laver et nummer ud af sin spindoktors afgang for at score billige point. Han vil få mindst lige så meget kommunikationsrådgivning som før, vurderer TV 2's politiske redaktør.
Mandag aften blev det kendt, at statsministeren skiller sig af med sin spindoktor gennem to år, Søs Marie Seurp. Samtidig blev det meddelt, at statsministeren – som den første statsminister siden Poul Schlüter – nu fremover ikke skal have en spindoktor.
Men Henrik Qvortrup, TV 2's politiske redaktør, giver ikke fem flade øre for den udmelding i praksis.
»Slå nu lige koldt vand i blodet. Han har måske nok ikke ansat en person med titlen, men det betyder ikke, at han pludselig er blevet selvhjulpen. Jeg betragter det mest som et pr-stunt. Han laver et nummer ud af det, fordi han vurderer, at der er en modvilje i befolkningen mod politikernes spindoktorer, og så regner han med at score nogle billige point,« siger Henrik Qvortrup, der selv har en fortid som spindoktor for Anders Fogh Rasmussen.
Han mener, der stadig vil være masser af rådgivning omkring statsministerens udtalelser og offentlige optrædener. I første omgang vil pressesekretær Michael Helbo stå for mange af de praktiske opgave omkring pressehåndteringen, og så vil der være eksterne rådgivere som Steffen Hjaltelin fra reklamebureauet Hjaltelin, Stahl og Co. Endelig vil en mand som finansminister Claus Hjort Frederiksen altid være tæt på til en rådslagning.
»Lars Løkke, der taler til folket uden filter – glem det. Skal vi ikke bare erkende, at den tid hvor statsministre talte åbent og lige ud af posen om, hvad de mener, er definitivt forbi?« siger Qvortrup.
Han virker ikke overrasket over Søs Marie Serups afgang fra statsministeriet, hvor hun efter hans mening aldrig kom til at gøre en heldig figur – selv når man ser bort fra de kritiserede private udmeldinger på Facebook.
»Som journalist har jeg ikke været imponeret af den betjening, jeg fik af hende. Lige meget hvad man har spurgt om, så gik det bare fantastisk godt. Selv her i februar, hvor alt var krise for Lars Løkke, hed det, at det aldrig havde gået bedre. Hun led lidt af Komiske Ali-syndromet. Resultatet har været, at jeg kun har ringet til hende, når det handlede om at planlægge praktiske ting,« fortæller Henrik Qvortrup, der vurderer, at Serups uheldige optrædener til sidst har været for stor en belastning for statsministeren.
Han tror til gengæld, at Søs Marie Serup vil kunne komme til ny hæder i sin gamle stilling som pressechef i Venst. Her har hun tidligere gjort en god figur.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Henrik ,, hader jo regeringen ,, det må man sku gerne som politisk komentator men i mine øjne ikke så det bliver en politisk faktor hvad han siger . Og den sidste måned har han kun talt om Malorca Politik nej,,nej,,nej,, for politik væltet sjældent regeringer. og henrik jeg vil sku gerne prøve en ny regering, hvis jeg vidste hvad de ville, man fyrer jo ikke medarbejdere i en virksomhed bare for forandringernes skyld. Der skal være en forskæl der som borger kan mærkes???HENRIK FERIER ER KUN GULD VÆRD FOR DIN HEMELIGE ELSKER ??Margrethe, Helle,øh eller Villy. Henrik du er ansat af hele danmark ligesom Kaare va45r ...HUSK DET...