QUIZ: Svar på otte spørgsmål om medieåret 2022, og vind en uges gratis ferieophold

Bliver Kirsten Birgit en del af Loud? Splittes TV 2 Lorry op i to regionalstationer? Skal Ditte Okman lave sladderpodcast for Ekstra Bladet? Test dine evner som spåmand i Journalistens årsquiz (Lukket for besvarelser)

Opkomlingen Radio Loud tager alle midler i brug for at blive en magtfaktor i den danske medieverden – blandt andet ved at snuppe Radio24syvs navn, logo, lyd og en stribe af de tidligere ansatte.

Men er næste skridt, at seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm hopper med på vognen og underskriver en kontrakt med stationen?

Hvis du har et bud på svaret, bør du bruge et par minutter på at demonstrere dine spåmandstalenter i Journalistens quiz om medier og kommunikation i 2022.

Du har mulighed for at vinde en uges fri leje i en af DJFeries boliger i Danmark, Tyskland, England, Frankrig eller Italien i løbet af kalenderåret 2023 – undtaget påskeugen, sommerferien og efterårsferien.

Præmien er inklusive el, varme og rengøring og skal bruges inden udgangen af 2023.

Alle kan deltage, men kun DJ-medlemmer kan vinde præmien.

Quizzen er lukket for besvarelser.

Vi bringer de rigtige svar og kårer en vinder, når vi er blevet meget, meget kloge i slutningen af 2022/begyndelsen af 2023. Vinderen får direkte besked og offentliggøres desuden her på Journalisten.dk

(Opdateret 10. januar 2021: Quizzen er lukket for besvarelser)

0 Kommentarer